Blæst om ny tysk kardinal

Knap havde paven den 21. januar offentliggjort navnene på 37 nye kardinaler, førend han en uge senere overraskende føjede syv nye navne til. Blandt tilføjelserne har særligt den 64-årige biskop af Mainz og kirkepolitiske veteran, Karl Lehmann, vakt opmærksomhed og nogen lettelse blandt tyske katolikker. »Lehmann står som garant for en katolicisme, der er indstillet på dialog«, skrev den katolske ugeavis Rheinischer Merkur på lederpladsen og tilføjede: »Johannes Paul II lader sig ikke indfange. Han har både udnævnt »konservative« og »progressive« ledere. Det er kirken, der er vinderen.« Biskop Lehmann kom på forsiden af alverdens aviser sidste år, da han antydede, at paven måske ville trække sig tilbage, hvis hans helbredstilstand yderligere forværredes. Han er også kendt for sit økumeniske engagement og for sit arbejde for at mindske kirkens restriktioner over for skilte og gengifte katolikker. Dertil kommer, at han har spillet en hovedrolle i forsøget på at løse striden om, hvorledes den katolske kirke i Tyskland fortsat kan rådgive om abort uden dermed at være med til at legitimere abort. Alt dette har givet Karl Lehmann prædikatet progressiv i offentlighedens øjne. Og det kan være grunden til, at Rom har trukket udnævnelsen til kardinal i langdrag til trods for, at han tre gange i træk er blevet valgt som formand for den meget indflydelsesrige tyske bispekonference. Men er det paven, der nu har sat sin vilje igennem over for mere konservative rådgivere for at sikre Lehmann hans nye værdighed, eller er det pres fra tysk side, der har gjort udslaget? Herom debatteres der flittigt i tyske og italienske medier. Ugemagasinet Der Spiegel citerer italienske kilder for, at tidligere forbundskansler Helmut Kohl skal have interveneret til fordel for Lehmann. »Kohl har efter sigende lagt sig i selen i Vatikanet for at få Lehman udnævnt til kardinal. Til trods for hvad Vatikanet siger, var Johannes Paul i sin seneste serie kardinalsudnævnelser igen ved at forbigå den tyske bispekonferences formand,« skriver Der Spiegel. Over for Vatikanets Radio understregede biskop Lehmann, at han »aldrig har tvivlet på Den hellige Faders velvilje over for Tyskland«. Med de seneste udnævnelser vil der være 135 stemmeberettigede kardinaler ved det næste pavevalg. Syv af disse er fra Tyskland, og de tyske kardinaler udgør dermed den næststørste gruppe af europæiske kardinaler efter italienerne. Besøger man Rom den 21. februar vil det ifølge nyhedsbureauet Zenit være muligt for deltagerne i den ugentlige paveaudiens på Peterspladsen at opleve, at paven overrækker de i alt 44 nye kardinaler deres røde hatte. Efter udnævnelserne holder kardinalerne receptioner for slægt og venner i Vatikanpaladset. Invitationer til disse selskaber siges at være meget eftertragtede, ikke mindst fordi de finder sted i sale, der normalt ikke er åbne for offentligheden. Den følgende dag, torsdag, vil paven fejre messe med kardinalerne og give hver af dem en ring som et tegn på deres »værdighed, pastorale omsorg og dybe fællesskab med Petersembedet«. Til glæde for dem, der planlægger at følge ceremonierne meget tæt på, oplyser The Tablet, at kardinaler rent faktisk bærer to forskellige røde hatte: en »zucchetto«, der en kalot, og en »biretta«, som er den stive, firkantede hat med tre kamme, der overrækkes kardinalerne af paven. The Tablet oplyser endvidere, at det koster cirka 650 dollars at ekvipere en ny kardinal, hvis man handler i »Euroclero« i Rom. Ønsker man derimod at benytte sig af den pavelige skrædder Gammarelli, kan den røde præstekjole og tilhørende slag nemt komme til at koste det dobbelte. De seneste forskrifter for kardinalers udstyr er fastlagt af pave Paul VI i 1969.