n Er ægteskab på tværs af trosforskelle muligt? Er det en god ting? Og hvad med børnene? Det franske magasin Actualité des Religions har i sin januarudgave offentliggjort resultatet af den seneste forskning på området. I Frankrig giftede 15.000 par ud af 270.000 mulige i 1998 sig på trods af religiøse forskelle. Undersøgelsen koncentrerer sig om katolikkers syn på blandede ægteskaber og konkluderer, at biskopperne anbefaler, at hver enkelt tilfælde bør vurderes for sig, førend der kan gives dispensation. Men undersøgelsen kaster også lys over, hvad andre religioner siger til blandede ægteskaber, og her spænder indstillingen fra fuldstændig afvisning til fuldstændig accept. Hvis en jøde f.eks. ønsker at gifte sig med en kristen, er den officielle jødiske holdning ganske klar hos liberale såvel som ortodokse jøder. »Det er en synd«, siger Charles Liche, der er rabbiner ved en synagoge i Paris. »Det er afgjort forbudt, både hvis en jødisk mand gifter sig med en ikke-jødisk kvinde eller viceversa. I det første tilfælde er børnene ikke jøder, i det andet er de.« Muslimer tillader derimod blandede ægteskaber, om end kun for mandens vedkommende. En muslimsk mand kan godt gifte sig med en ikke-muslimsk kvinde (på betingelse af, at hun ikke er ateist eller dyrker flere guder), mens en muslimsk kvinde ikke må gifte sig med en ikke-muslimsk mand. »Derfor bliver børnene også automatisk muslimer, fordi det er manden, der giver religionen videre«, forklarer Dalil Boubaker, der er sunni-muslimsk præst ved Paris' store moske, til bladet. Franske protestanter er til gengæld helt åbne over for blandede ægteskaber, både blandt kristne og mellem kristne og ikke-kristne. »Den eneste betingelse er, at den ikke-kristne part ikke stiller sig i vejen for, at fremtidige børn måske hører om Kristus«, understreger Louis Pernot, der er calvinsk præst i Paris.