Prøv avisen

Borgerskabets fruer var ikke kun til pynt

Maleriet viser her den udbredte norm i både 1700- og 1800-tallet: Kvinderne tager sig af hjemmet. Men ny forskning anslår, at cirka 7 procent af de næringsdrivende københavnere i 1800-01 faktisk var kvinder. Foto: Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg.

Kvinder, som tilhørte borgerskabet i 1700-tallet, var ikke nødvendigvis passive fugle i et guldbur. Nye undersøgelser viser, at det danske samfund faktisk gav plads til selvstændige, forretningsdrivende kvinder i København

Da professor emeritus i europæisk historie Carol Gold fra University of Alaska Fairbanks i USA begyndte at grave i Københavns Stadsarkivs optegnelser over næringsdrivende borgere og ejendomsbesiddere i 1700-tallets København, dukkede kvindenavne pludselig op. Fra statistikkens tørre tal over selvstændigt handlende trådte kvindelige bryggere, skræddere og madhandlere frem blandt byens forretningsdrivende borgere.

Selvom det ikke drejer sig om et stort eller repræsentativt antal, så viste det sig, at et betydeligt antal kvinder arbejdede selvstændigt og drev egen forretning, fortæller Carol Gold.

LÆS OGSÅ: Stadig flere piger bryder den sociale arv

Forskningsresultatet udfordrer den hidtidige forestilling om borgerlige kvinders mulighed for at virke i erhvervslivet i den tidlige modernitet.

Denne er præget af forskerne Louise Tilly og Joan Scott, der i 1978 skrev bogen Women, Work and Family om kvinders rolle i familien fra sidste halvdel af 1700-tallet og frem.

Her viste de, at datidens kvinder ikke kun gik hjemme ved arnestedet, men også arbejdede i mandens forretning, vel at mærke. Man har derfor anvendt begrebet familieøkonomi for at forklare, hvordan en familie kunne tjene penge som en samlet enhed.

Den fortælling om borgerskabets kvinder i den præindustrielle bykultur ønskede Carol Gold at afprøve. Den tidligere professor læser og taler dansk, og hendes studier i de danske arkiver viste, at teorien ikke fortæller hele sandheden:

LÆS OGSÅ:
Når tjenestepiger slog nyfødte ihjel

Mine opdagelser udfordrer begrebet familieøkonomi og viser, at assistance i mandens forretning ikke var kvindernes eneste mulighed for at arbejde, siger hun.

Statistikken fra Stadsarkivet tyder på, at 441 kvinder i København i året 1800-1801 tjente penge på at drive egen forretning. Ikke overraskende handlede mange med mad, men også bygge- og skibsfartsbranchen havde deres fruer. Tallene er ikke præcise, fordi optegnelserne kun dækker kvinder med en forholdsvis stor forretning, i nogle tilfælde kvinder, der har siddet i skiftet bo efter en afdød mand, og kvinder, der har efterladt en ejendom eller forretning til arvinger kort sagt: de velhavende. Derfor er tallene, som viser, at syv procent af de næringsdrivende københavnere var kvinder, ifølge Carol Gold formentlig kun toppen af isbjerget.

Historikere har længe vidst, at kvinder fra almuen kunne påtage sig arbejde, der normalt var mandsarbejde. Ligeledes har det længe været kendt, at godsejerenker kunne drive deres gods helt på linje med mandlige godsejere. Men det er nyt med forskningsresultater, der viser konkret, hvordan borgerskabets kvinder kunne drive selvstændigt erhverv i 1700-tallets København:

Ordentligt funderet viden om, hvordan borgerskabets kvinder kunne være selvstændige forretningsdrivende også inden for mere indbringende og prestigefulde dele af håndværk og handel udvider vores viden om 1700-tallets Danmark generelt og giver os ny viden om kvinders handlerum, siger Anne Løkke, der er professor i historie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

Forskningen viser, at nogle få kvinder havde mulighed for at skabe sig en position i ukonventionelle nicher.

Kvinderne levede i et samfund med stærke patriarkalske strukturer. Men samtidig var reglerne så indgroede, at de ofte var uskrevne. Det gav nogle kvinder mulighed for at bevæge sig mellem linjerne i lovene, for mange steder stod der ikke noget om, at kvinder ikke måtte det eller det. Det var bare utænkeligt, at de kunne finde på at gøre det, forklarer Anne Løkke.

Kvinder, der ville begynde for sig selv, var afhængige af, at mænd i de rette positioner støttede deres forehavender:

Lavene skulle acceptere kvinderne. Derfor var det lettest, hvis en kvindes far eller afdøde mand havde været i samme branche, så hun havde haft mulighed for at lære et fag derhjemme og havde forbindelser at trække på. Det var et samfund, hvor dygtige faglærte håndværkere var få og efterspurgte. At være virkelig god til et fag kunne derfor i nogle tilfælde kompensere for kønnet, mener Anne Løkke.

Paradoksalt nok kan Grundloven have øget uligheden mellem mænd og kvinder. I 1700-tallet og starten af 1800-tallet havde alle danskere, mænd som kvinder, først og fremmest status af kongens undersåtter.

At mænd, men ikke kvinder, fik stemmeret, indsnævrede også andre af de rum, kvinderne kunne agere i, fordi det påvirkede selve opfattelsen af, hvad det ville sige at være mand og være kvinde. Idéen om, hvilke typer arbejde kønnene kunne bestride, blev endnu mere stereotyp, forklarer Anne Løkke.

I løbet af det 19. århundrede udvikledes en ny borgerlig ideologi, der anbragte kvinden i hjemmet og resulterede i, at kvinder i den offentlige sfære blev usynliggjort. Og det er til en vis grad 1800-tallets borgerlige kvinde, der har dannet model for meget historieskrivning også om tidligere århundreder:

Fordi kvinderne i 1800-tallets borgerskab var meget knyttet til hjemmet og underlagt manden, er man gået ud fra, at sådan har det nok altid været, siger Nina Javette Koefoed, lektor ved Aarhus Universitet.

Hun mener, at Carol Golds opdagelser peger på noget, som hun og flere andre historikere har haft på fornemmelsen, men ikke har kunnet bevise: at kvinder inden borgerskabets blomstring i 1800-tallet agerede friere, end tidligere historieskrivning har vurderet.

Men udviklingen af industrisamfundet i netop den periode betyder ifølge professor i historie Bente Rosenbeck, leder ved Center for Kønsforskning ved Københavns Universitet, at kvinders position på mange måder også udviklede sig.

Det åbnede ikke kun for udviklingen af en borgerlig ideologi, men også for debatter om ligestilling inden for ægteskab og økonomi.

Modsat Anne Løkke og Nina Javette Kofoed mener hun ikke, at kvinders stilling generelt fik et hak i 1800-tallet, men at udviklingen hele tiden gik i den rigtige retning. Ikke nødvendigvis af ideologiske, men også af økonomiske årsager:

1800-tallets samfund er et kapitalistisk samfund, som simpelt hen ikke har råd til, at nogle individer ikke har ret til at sælge deres egen arbejdskraft, forklarer Bente Rosenbeck.

Alle tre forskere er dog enige om, at det er nødvendigt at nuancere vores forestilling om den borgerlige kvinde.

Carol Golds forskning viser, hvor vigtigt det er at tale om kvinder og ikke kvinden, som sprogligt gør alle kvinder ens, siger Anne Løkke.

Maleriet viser her den udbredte norm i både 1700- og 1800-tallet: Erhvervslivet på Børsen præges af mænd med høje hatte. Men ny forskning anslår, at cirka 7 procent af de næringsdrivende københavnere i 1800-01 faktisk var kvinder. Malet af P. S. Krøyer i 1895. Foto: . (Fotos findes i historie).