Under flere meter boliviansk højlandsjord fandt forskere i 1997 et menneskeskelet med afskårne håndled.
Længe var det rygtedes, hvor Che Guevaras jordiske rester befandt sig. Men først da, 30 år efter hans død, kunne det endelig bekræftes. Ved siden af en bunke menneskeknogler fra de bolivianske guerillakammerater lå den marxistiske revolutionære udstrakt på bunden af graven. Hans hænder var blevet amputeret af det bolivianske militær for at bevare beviset for, at man havde dræbt ham.
Hans knogler var afbleget af formaldehyd injiceret i hans krop for at udsætte komposteringen, før verden havde fået sit sidste fotografi af argentinske Ernesto Che Guevara, der endte sine dage som symbol på den væbnede revolution.
Fotografiet fra 1967 af den døde, halvnøgne, gennemhullede og langhårede Che Guevara blev for mange tilhængere selve udtrykket for hans martyrstatus. Men også et velkendt billede med baret og iltert blik er blevet stående.
Che Guevara har siden fået status blandt revolutionstilhængere som en mand, der på idealistisk vis kæmpede imod overmagten og døde i forsøget, uden at de mange lidelser, han var med til at skabe i formningen af den cubanske kommunisme, fik den store indflydelse på den opfattelse. Hans støtter sammenligner ham stadig med Kristus, siger lektor i spansk på Københavns Universitet Jan Gustafsson.
”I hele den vestlige verden er der en implicit parallel mellem myten om Che og så kristusmyten. Ikonografien omkring ham har gjort ham til en slags militant kristusfigur,” siger Jan Gustafsson.
Che Guevara blev født i Argentina i 1928 og døde i den bolivianske jungle i 1967. Hans had til USA og kapitalismen førte til, at han blev en af lederne af den kommunistiske opstand på Cuba og afsatte sammen med Fidel Castro det amerikansk-støttede regime.
Che Guevaras navn og ansigt pryder den dag i dag teenageværelser og T-shirts verden over. I modsætning til historieskrivningen om andre kommunistiske krigsherrer med mange liv på samvittigheden huskes den militære leder af tusinder af mennesker som en slags helt.
”Ud over nogle ministerposter i Cuba i revolutionens første år blev han aldrig identificeret med de negative aspekter af revolutionen. Han forblev en martyr,” lyder Jan Gustafssons forklaring på den udbredte heltefortælling.
Che Guevaras kamp mod kapitalismen tog sit udgangspunkt i barndommens år i Argentina. Som del af et hjem i den højere middelklasse begyndte han tidligt at interessere sig for poesi og læse i sine forældres over 3000 bøger. Snart kunne han recitere forfatteren Rudyard Kipling og referere til filosofferne Karl Marx, Friedrich Engels og Albert Camus. Faderen, Ernesto Guevara Lynch, var af irsk slægt. Han fornemmede tidligt sit barns rastløse natur og noterede, at ”i min søns blodårer flyder irske rebellers blod”.
I starten af 20’erne fik den unge Che Guevara en stor trang til at udforske det latinamerikanske kontinent. Den trang fik han stillet ved først at rejse 4500 kilometer på cykel og senere udsætte sit medicinstudium for at begive sig ud på en dobbelt så lang motorcykelrejse sammen med vennen Alberto Granado. Den rejse viste sig at få stor betydning. Det var især besøget i Chiles Atacama-ørken, der gjorde indtryk på den 23-årige medicinstuderende. Minearbejdernes dårlige vilkår i en stor amerikansk-ejet mine efterlod ham skummende af raseri, og efter den lange rejse skriver han i sin dagbog:
”Denne retningsløse flakken gennem vores storslåede Amerika har forandret mig mere, end jeg troede. Jeg er ikke længere mig. I det mindste ikke indeni.”
Således blev kimen lagt til Che Guevaras revolutionære virke med hadet til USA og kapitalismen som grundkraft. Che blev kendt blandt fjender som en mand, der ikke skyede vold.
Hans dagbogsoptegnelser under invasionen af Cuba vidner om, at han ikke tøvede med personligt at sætte en kugle for panden af dem, der var imod revolutionen. Under hans kommando blev flere hundrede cubanere henrettet uden rettergang, og under den kolde krig proklamerede han, at havde han haft kommando over russernes atommissiler på Cuba, ville han have affyret dem.
Che Guevaras gerninger giver et praj om, hvilken regeringsleder han ville være blevet, hvis ikke han var død i Bolivia for 50 år siden. Det mener en af Che Guevaras danske kritikere, Mette Skak, lektor på Aarhus Universitet med speciale i kommunisme.
”Det, han skrev, og de idealer, han hyldede, gør, at det ikke er helt hen i hampen at spekulere i, at Che Guevara ville have identificeret sig med meget voldelige metoder,” siger Mette Skak.
I 1970’erne var Mette Skak selv en del af den ungdomsbevægelse, der bar Che Guevaras ansigt på T-shirten. Her 50 år efter hans død maner hun dog til besindelse, når det gælder sammenligningen med Kristus.
”Jeg kan sagtens forstå, at man falder for Che Guevaras sexappeal. Men når man kigger på, hvor mange liv han har på samvittigheden, kan man ræsonnere sig frem til, at forgudelsen ikke holder. Så vidt vi ved, var Kristus en anderledes retlinet figur, og den piedestal synes jeg ikke, Che Guevara kan holde til at stå på.”