Christian III revolutionerede universitetet

Historiker Morten Fink-Jensen peger på fem vigtige træk ved det nye universitet, som kom efter Reformationen. Han er aktuel med udgivelse om Københavns Universitet, hvori nøgledokumenter er blevet oversat til dansk for første gang i 250 år

Maleriet af Christian III er udført af guldaldermaleren Anton Dorph (1831-1914). Portrættet blev færdigt i 1871. - Illustration: Public domain.
Maleriet af Christian III er udført af guldaldermaleren Anton Dorph (1831-1914). Portrættet blev færdigt i 1871. - Illustration: Public domain.

1. Kongen hentede inspiration syd for grænsen

Danmarks første universitet blev indviet i 1479, men nåede kun at fungere i 41 år, før religiøse stridigheder sendte chokbølger gennem landet og lammede universitetet:

”Københavns Universitet blev en kampplads for Reformationen, og mange studerende og undervisere begyndte at vende ryggen til det katolsk dominerede universitet. Efter 1530 lå universitetet helt stille, indtil man efter Reformationen i 1536 indså, at netop universitetet i København kunne fungere som en bastion for den nye protestantiske tro i landet,” siger Morten Fink-Jensen, lektor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

Han har skrevet indledning og noter til udgivelsen af ”Fundats og ordinans for Københavns Universitet 1539”, et todelt dokument, der netop er blevet genoversat fra latin til dansk for første gang i næsten 250 år.

Teksterne viser, at nyordningen i høj grad var en videreførsel af det middelalderlige universitet, men at det i højere grad skulle tjene statsmagten og den nye, protestantiske kirke. Undervisningen blev foretaget af nogle af de samme mennesker, og måden at bedrive videnskab på fortsatte ufortrødent.

”Det mest markante skel er selvfølgelig teologien, hvor man fokuserede mere på bibelstudier og sproglige kompetencer, og, foruden latin, skulle man nu også kunne læse andre af kristendommens tekster på græsk og hebraisk. Man skulle nemlig være i stand til at argumentere for den lutherske lære på videnskabeligt og rationelt grundlag,” siger Morten Fink-Jensen.

Reformationens fremgang i Nordeuropa hang ganske tæt sammen med universiteterne. Martin Luther var selv professor på universitetet i Wittenberg, og det var også fra dette universitet, at Reformationen udsprang.

”Når den danske kong Christian III undersøger, hvordan Reformationen gennemføres andre steder, indser han vigtigheden af universitetet. Derfor henter han Luthers kollega fra Wittenberg professor Johannes Bugenhagen til Danmark for at skrive Københavns Universitets nye fundats og ordinans,” siger Morten Fink-Jensen.

2. Universitetet fik selvstyre og egen økonomi

Man har tidligere set den danske fundats og ordinans som blot en kopi af den wittenbergske, men den danske version viser sig at være langt mere detaljeret og omfangsrig, forklarer Morten Fink-Jensen:

”Dokumenterne indeholder en lang række forordninger, der giver universitetet selvstyre med jordbesiddelser og ejendomme, der giver universitet fast økonomisk grundlag. Det bliver en slags stat i staten, men skal til gengæld være til gavn for både stat, kirke og befolkningen,” siger Morten Fink-Jensen.

Universitetets primære indtægt var landbrugsjord på Sjælland, udlejning af ejendomme i København og kirkeskat fra begge sider af Øresund foruden en årlig indtægt fra øresundstolden.

”Man er faktisk selvforsørgende og selvforsynende i vid udstrækning, for universitetet får naturalier i form af grise, høns, gæs, korn og brænde fra sine gårde. Det bliver leveret til professorerne i deres store gårde i København,” siger Morten Fink-Jensen.

De teologiske professorer får ikke samme magt som de gamle katolske biskopper, men de bliver landets egentlige autoriteter for den sande evangeliske lære med tæt forbindelse til kongemagten.

”Mange af universitetets mænd er også en del af statsmagten. Og kongens kansler, altså rigets øverste minister, er også universitetets kansler,” siger Morten Fink-Jensen.

3. Fattige bondeknægte skulle være præster

For at gøre universitetet attraktivt for undervisere og studerende blev de fritaget for skat og fik mange andre privilegier.

”Universitetets mission var at uddanne protestantiske sognepræster til hele landet. Der uddannedes selvfølgelig også læger, jurister og andre lærde mænd til karriere i statsapparatet, men hovedformålet var at levere en ny generation af protestantiske præster der med tiden kunne erstatte de gamle, katolsklærde præster,” siger Morten Fink-Jensen.

Før nyordningen af Københavns Universitet var der ikke mange præster, der havde universitetsbaggrund. De havde i stedet stået i mesterlære i sognene eller ved domkirkerne. Men efter Reformationen var det vigtigt, at præsterne blev udlært i korrekt luthersk lære, og at de samtidig var klædt på til at være repræsentanter for autoriteterne, da prædikestolen også blev brugt til at videreformidle kongelige forordninger.

”Det havde jo været en del af den stærke kritik af de katolske præster, at de var ulærde, ikke kunne deres latin eller var moralsk fordærvede og misbrugte deres magt i sognene,” siger Morten Fink-Jensen.

Universitetet samlede studerende fra alle dele af samfundet, også adelens børn. Men langt de fleste af de studerende kom fra relativt beskedne kår:

”Der var mange fattige bondesønner, for der var frit optag og ingen adgangsbegrænsninger. Man skulle blot kunne sin latin på tilstrækkeligt godt niveau,” siger Morten Fink-Jensen.

På den måde fik mange fattige bondesønner en høj uddannelse og nød en markant social opstigning. Men gennem uddannelsesforløbet blev der holdt godt øje med de studerendes moralske opførsel. Kom de op at slås, skulle rektor idømme dem en passende straf, eventuelt et ophold i universitetets eget fængsel.

”Det gælder faktisk både studerende, professorer, professorernes hustruer, bogtrykkeren og bibliotekaren. Alle sammen lå under rektors egen jurisdiktion, også selvom de begik kriminalitet uden for universitetet. Det kunne give en del gnidninger i forhold til Københavns borgere og borgmestre,” siger Morten Fink-Jensen.

4. Plads til frie tanker og diskussion

Selvom universitetets primære funktion var at uddanne præster, så var teologien langt fra det eneste fag. De kommende præster skulle også stifte bekendtskab med andre videnskaber.

” Det hænger sammen med det syn, at de forskellige videnskaber alle er metoder til at få bedre indsigt i verden og Guds skaberværk,” siger Morten Fink-Jensen.

De studerende havde også lov til at lufte deres tanker og ideer og stille kritiske spørgsmål til undervisningen, for diskussion var en vigtig del undervisningen.

” Selve reformationsprocessen var jo baseret på debatter og diskussioner med pavekirken. Man havde stillet spørgsmål ved den katolske kirkes lære og præsters adfærd. Så de vordende præster skulle forberedes på fortsat at kunne diskutere og argumentere for protestantismen. For selvom Reformationen var blevet gennemført, var man ikke sikker på, at den ville vare ved,” siger Morten Fink-Jensen.

5. Universitetet er med til at skabe ro

Overgangen fra katolicismen til protestantismen havde været præget af vold og konflikt flere steder i Europa. Christian III var selv kommet til magten efter en borgerkrig, og nu skulle der sættes punktum for stridighederne.

”Det står meget klart, når man læser dokumenterne fra 1539, at det var vigtigt at skabe kontinuitet i overgangen mellem katolicismen og protestantismen. Man ville sikre sig, at man ikke udstødte de universitetsfolk, der havde stået på den forkerte side af konflikten. For nu skulle der være ro,” siger Morten Fink-Jensen.

Den måde, universitetet blev organiseret på og indretningen af dets økonomi og undervisning, mindede i høj grad om forhold, som man kendte fra de gamle katolske klostre. Fundatsen og ordinansen beskrev også, hvordan der rundt om i landets klostre skulle være skoler for unge mænd – fortsat iklædt munkedragt –, som senere kunne fortsætte studierne på det protestantiske universitet i København.

”Det blev ikke en stor omvæltning, men en gradvis proces. De gamle kanniker ved Københavns Vor Frue kirke, hvis kapitel var nedlagt, fik lov at beholde deres embedsboliger i byen. Universitetets professorer stod til at overtage boligerne, men man smed ikke kannikkerne ud. Man ventede til de døde eller flyttede derfra. Sådan var mange ting ved Reformationen en pragmatisk løsning, hvor man havde et langsigtet mål,” siger Morten Fink-Jensen.

Netop fordi Reformationen kun lå få år tilbage, var man nervøs for fornyet uro, og man ville hverken støde de gamle katolikker fra sig eller opildne rabiate protestanter.

”I 1530’erne vidste man simpelthen ikke, hvilken vej vinden ville blæse, heller ikke i udlandet, hvor religiøse kriser stadig rasede. Og udlandet holdt øje med Danmark. Al indenrigspolitik, der havde noget med religion at gøre, havde derfor også en udenrigspolitisk dimension. Så selve universitetets nyordning og teksternes ekstreme detaljegrad er udtryk for de politiske og religiøse spændinger i tiden,” siger Morten Fink-Jensen.