Prøv avisen

Da den hellige ild udeblev

Når den hellige ild viser sig i Gravkirken, bliver den spredt rundt til pilgrimmene i kirken. Traditionen lyder, at man skal medbringe 33 små sammenbundne lys, et for hvert år af Jesu liv. Det siges, at ilden de første par minutter er uskadelig, hvorfor mange pilgrimme bader deres ansigt i flammen Foto: Odad Balilty/AP/Scanpix Ritzau

Den ortodokse kirke har patent på det årlige lysmirakel i Jerusalem, hvilket igennem historien har været en anstødssten for den katolske kirke, der tidligt stemplede det som fusk. Muslimerne ser derimod det kristne ritual som en anledning til en god folkefest

I mere end 1200 år har det været så sikkert som amen i kirken, at en gejstlig ved påsketid går ind i kapellet ved Jesu grav med et slukket lys og kommer ud igen med en blafrende flamme. Lige bortset fra de år, hvor den hellige ild er udeblevet.

En af de mest skelsættende fusere var i år 1101, hvor korsridderne netop havde sat sig på magten over Jerusalem. Inden da havde det været græsk-ortodokse gejstlige, der stod for at udføre ritualet ved lysmiraklet. Men nu krævede korsridderne, at det skulle udføres af præster tro mod paven i Rom.

Problemet var bare, at de katolske præsters lys aldrig tændtes den påske.

”Der opstod naturligt nok stor rådvildhed og bekymring blandt præsterne. Betyder det, at Gud ikke anerkender os? Hvad skal vi gøre?”, fortæller Andrew Jotischky, professor i middelalderhistorie ved Royal Holloway Universitet i London.

Frustrationerne blandt korsridderne blev så store, at de til sidst måtte spørge de græske præster, hvad de gjorde galt.

”Og grækerne svarede klogt nok, at hvis I lukker os ind i kirken igen, vil det virke. Siden har de græsk-ortodokse præster stået for ritualet,” siger han.

Ifølge pilgrimsberetninger fra 1100-tallet fortsatte katolikker efterfølgende med at deltage i ritualet fra sidelinjen, selvom det var ortodokse, der havde æren af at modtage den hellige ild. Men med årene blev det til en ren ortodoks ceremoni, som den katolske kirke fik et stadig mere anstrengt forhold til. Det skyldtes ikke mindst, at det var alt for nemt at udlægge ceremonien sådan, at Gud ved at sende sin ild samtidig blåstemplede den ortodokse kirke som den sande kirke på jorden.

Den katolske kirkes kritik kulminerede godt 100 år senere, da pave Gregor 9. stemplede ritualet som snyd og bedrag.

Senere fjernede de katolske franciskanermunke i Det Hellige Land også lysmiraklet på deres liste over steder og begivenheder, de hjalp pilgrimme med at besøge. Og på et tidspunkt kunne man ligefrem risikere at blive smidt ud af den katolske kirke, hvis man deltog i ceremonien. Det forbud blev senere ophævet, men den dag i dag anerkender den katolske kirke stadig ikke påskeilden i Gravkirken som et ægte mirakel.

Den katolske kirkes forbehold og restriktioner betød, at ritualet ret tidligt i historien gled ud af folks bevidsthed i kirkerne i Vesten. Desuden spredte der sig et rygte om, at ritualet var blevet forbudt, efter at korsridderne blev besejret, og Jerusalem kom under muslimsk herredømme.

Det viste sig dog at være en and, at muslimerne ikke tillod ritualet, siger Andrew Jotischky.

”I det meste af ritualets historie har Jerusalem været under muslimsk herredømme. Og der er flere kilder, der peger på, at muslimerne ikke bare tolererede ritualet, men også så det som en slags folkefest, de selv deltog i,” forklarer han og tilføjer, at der for eksempel var en italiensk pilgrim i 1400-tallet, der beskrev, at Jerusalems muslimer samlede sig uden for Gravkirken efter ritualet i en stor fest.

Ikke desto mindre har lysmiraklet de seneste mange år været relativt ukendt blandt katolikker og protestanter i Vesten. Det vidner om en slagside i den vestlige økumeniske samtale, siger professor og dr.theol. Niels Christian Hvidt.

”Det er besynderligt, at ritualet ikke er mere kendt i Vesten, for det er helt essentielt for ortodokse kristne. Det er et tegn på, at den økumeniske dialog herhjemme mest er gået mellem den protestantiske og katolske kirke. Kontakten til den ortodokse kirke er stadig til at overse,” siger han.8