Prøv avisen
Interview

Da håbet brast ved broen i Arnhem

Antony Beevor, hvis bog ”Arnhem – slaget om broerne 1944” udkom i går på dansk. I bogen beskriver han en elendig militærstrategi samt de brutale konsekvenser, der fulgte for soldaterne på slagmarken og på broerne over Rhinen. Her er han fotograferet på Tøjhusmuseet. Foto: Emil Kastrup Andersen

Operation Market Garden skulle føre til en hurtig afslutning på krigen i Europa, men krigens største faldskærmsoperation endte brat ved broen i Arnhem. Historien giver os et billede af generalers forfængelighed og menige soldaters mod, fortæller Antony Beevor, en af verdens bedst sælgende historikere

En bro har noget poetisk over sig. Den forbinder det uforbundne, mennesker og lande, på tværs af floder og kløfter. Broer har spillet en rolle i historiens store slag og kan afgøre krige, ligesom de danner ramme om den enkelte soldats skæbne. Broer ses også med denne symbolske betydning i en række berømte krigsfilm, herunder ”Broen ved Arnhem” med Sean Connery fra 1977.

Men ifølge en ny bog om begivenhederne overromantiserer filmen de egentlige hændelser ved den hollandske bro i efteråret 1944 under den omfattende og ambitiøse militære kampagne Operation Market Garden. Det var Anden Verdenskrigs største faldskærmsoperation, der skulle afgøre krigen på Vestfronten.

I virkeligheden var der tale om en dumdristig plan, udtænkt af den britiske feltmarskal Bernard Montgomery, og hans drøm endte katastrofalt i Arnhem med enorme tabstal, herunder 8000 britiske faldskærmssoldater.

I sidste ende var der ikke meget poesi over historien om broen ved Arnhem, mener en af verdens førende og bedst sælgende militærhistorikere, Antony Beevor, hvis bog ”Arnhem – slaget om broerne 1944” i går udkom på dansk. I bogen beskriver han en elendig militærstrategi samt de brutale konsekvenser, der fulgte for soldaterne på slagmarken og på broerne over Rhinen.

”Jeg har været irriteret på de tidligere skildringer, der gentager den gamle britiske myte om den heroiske fiasko. Der har været en tendens, især blandt britiske historikere, til at nedtone fiaskoen og dens årsager,” siger Antony Beevor, der er på besøg i Danmark i anledning af den seneste blandt mange udgivelser, han har skrevet om Anden Verdenskrig.

”Det var ganske enkelt en meget dårlig plan fra starten og et eksempel på, hvordan man ikke skal føre krig,” konstaterer den erfarne historiker, der også har skrevet om Berlin i krigens afslutning og om slaget ved Stalingrad.

”Planen skulle nok aldrig have været udført, og i hvert fald skulle man have ændret den, da Montgomery erfarede, at tyske panserdivisioner blev indsat i området, få dage inden operationen skulle udføres,” siger Antony Beevor.

Med hjælp fra hidtil overset arkivmateriale samt soldaters dagbøger og notater fra slagmarken har han skrevet en meget detaljeret rekonstruktion af Operation Market Garden, der skulle sikre kontrollen med broerne over floderne Waal og Rhinen.

”Bagefter går jeg direkte mod Berlin og gør en ende på krigen,” erklærede en optimistisk Montgomery forud for operationen.

Antony Beevor er ikke nogen stor fan af den engelske general og hans ”dumdristige” plan.

”Man kan i arkiverne tydeligt se, hvad der gik galt i planlægningen, blandt andet at alt skulle falde i hak, for at det skulle blive en succes. Alt falder aldrig i hak i krig. Samtidig skabte den britiske generals selvopfattelse og opførsel et anstrengt forhold til amerikanerne. Montgomery havde sine grunde til at presse operationen igennem, formentlig fordi han gerne ville være den person, der afsluttede krigen,” siger Antony Beevor og fortsætter sin beskrivelse af hans karakter:

”Montgomerys karisma fik lov til at fylde meget i billedet af hans lederskab. Men han brød sig ikke om andres meninger og var meget snæversynet. Og så var han selvoptaget. Han tog aldrig selv ansvaret for resultatet, hvilket den amerikanske general (og senere præsident) Eisenhower, der godkendte operationen, til sin dødsdag ikke forligede sig med,” fortæller Antony Beevor.

I Beevors arbejde med det mislykkede slag er det ikke blot de overordnede fejlslagne strategier, der har overrasket ham mest. Det er snarere udfoldelsen af slaget på slagmarken omkring broerne og tilstandene i det besatte Holland.

”Det var meget brutalt. For eksempel var befolkningen så desperat, at de tyske soldater for at få sex kunne nøjes med at give brød til kvinder i stedet for at gå til prostituerede. Det er ikke informationer, der ændrer vores opfattelse af krigen overordnet, men der er så meget materiale stadig, som bringer aspekter af krigen frem,” fortæller Beevor, der har tilbragt flere måneder i et amerikansk arkiv for at lave 8000 fotografier af blandt andet dagbøger og notater om nedskudte faldskærmssoldater, gennemhullede lig og mennesker ramt af granatchok, der løb lige ud i den tyske kugleregn.

Antony Beevor fortæller her om Arnhem-slaget (Video af Emil Kastrup Andersen)

Selvom Antony Beevor har læst meget, så gør den slags krigsbeskrivelser stadig indtryk på ham:

”De kan gøre en nedtrykt, men jeg håber fortsat og stædigt på menneskeligheden. Og heldigvis er der momenter, hvor man støder på uforudset generøsitet i en ellers håbløs situation. For eksempel kan man læse om en soldat, der er lige ved at skyde en lokal hollænder, som blot vil byde på en kop kaffe. På den måde kan krigsbeskrivelserne blive ved med at fascinere, og jeg prøver stadig at forstå mennesker i krig. Jeg føler en pligt til at forstå og gøre det uforståelige forståeligt for andre og så overlade den moralske bedømmelse til læseren. Men det kan da være svært ikke at lade sig rive med emotionelt, både hvad angår de mange sørgelige skæbner og de strategiske dumheder, der kan dukke op," siger han og fortsætter:

”Vi befinder os i et postmilitariseret samfund præget af sundhed og sikkerhed. Vi lever i en moralsk neutral tid. Førhen var der klare moralske regler om eksempelvis seksualitet og religion. I dag er der ikke mange moralske holdepunkter. Anden Verdenskrig havde flere moralske valg end noget andet tidspunkt i historien, uanset hvor man befandt sig. Havde man modet til at gemme jøder eller modstandsfolk? Var man en modig soldat? Krigen var essensen af det menneskelige drama. Jeg er født lige efter krigen, og jeg er vokset op med, at de ældre generationer blev bedømt ud fra, om de havde en ’god krig’. ’Hvad gjorde du?’ Det menneskelige værd blev målt på disse valg dengang.”

”Jeg lærer stadig meget, fordi man ser det værste og det bedste i mennesket, når det er under ekstremt pres. Det gælder eksempelvis voldens og modets uforudsigelighed. Det er ikke altid den største og stærkeste mand, der holder længst. Og når frygt undertrykkes, hvilket sker ofte i krig, især for mænd, skaber det potentiale for mere vold. Derfor er det vigtigt for mig at have en tilgang til krig fra oven og fra neden. Ethvert menneskes historie under krig er unikt og interessant. Nogle er mere utrolige end andre, og de er små vignetter over menneskets tilstand i det store billede drevet af enten dygtige eller håbløse generaler og ledere,” konkluderer Antony Beevor.

Operation Market Garden var den største faldskærmsoperation under Anden Verdenskrig. Her ses det 21. uafhængige faldskærmskompagni af pathfindere, inden de går om bord i deres Stirling-fly. Omkring 20 af dets medlemmer var tyske jøder.
Britiske faldskærmsjægere bag ronten drikker te med lokale beboere, der tog godt imod befrierne.
Luftfoto af broen i Arnhem under slaget om de hollandske broer i september 1944, hvor op mod 18.000 allierede soldater blev dræbt. Foto: fra bogen