Prøv avisen

Da hver dag var store bededag

""Døuelsson xpi"" lyder den gammeldanske overskrift på tekstbåndet i billedet, hvor den nøgne Jesus kun iført korsglorie knæler i Jordanflodens vand med hænderne lagt over kors for brystet. -- Foto: Leif Tuxen.

NY HISTORIEFORSKNING: Marine Jespersdatters bønnebog er Nordens ældst bevarede private andagtsbog. Den giver et indblik i, hvordan det private andagtsliv så ud i Danmark for snart 500 år siden

Snart slår bagerne dejen op til hvederne. Danmarks yngste helligdag, store bededag, er nær. Baggrunden for helligdagen er, at en række mindre bededage er samlet på denne store bededag, men hvordan så det private andagtsliv ud for danskerne før reformationen? Det er, hvad sprogforskeren Anne Mette Hansen har fordybet sig i. Som sprogforsker, filolog, har hun i tre år forsket i senmiddelalderlige bønnebøger.

Efter at have arbejdet med katalogiseringen af islandske håndskrifter i en årrække fik Anne Mette Hansen nærmest ved et tilfælde øje på en lille, slidt bog, som blev indgangen til hendes ph.d.-projekt. "Marine Jespersdatters bønnebog" hedder klenodiet, som sammen med en anden bønnebog, "Gudelige bønner", har været udgangspunkt for hendes forskning.

– Beskæftiger man sig med håndskriftskundskab, er bønnebøger en af de fremtrædende middelalderlige bogtyper, siger Anne Marie Hansen, som tilhører en lille eksklusiv gruppe, som kan læse middelalderdansk.

Bogsamleren og professoren Arne Magnussen havde bogen i sit store, private bibliotek, som han i 1730 testamenterede til Københavns Universitet, hvor der i dag er en samling opkaldt efter bogsamleren. "Den Arnamagnæanske Samling" hedder stedet, som huser den rige samling.

I dag kræver omgang med "Marine Jespersdatters bønnebog" brug af bomuldshandsker, men før bogen blev et klenodie, har den været menneskers følgesvend i deres hverdagsliv. Bogen er ikke længere end en mobiltelefon, og som de mobile telefoner er bogen skabt til altid at være i en lomme.

Godt nok har Anne Mette Hansen som ung læst teologi, men det er ikke som teolog, hun har åbnet de slidte sider til den snart 500 år gamle bønnebog. Udgangspunktet for hendes forskning har været, hvordan man kan delagtiggøre omverdenen i indholdet i den gamle bog. Man kan finde bøger, hvor teksten i bønnerne er udgivet, men Anne Mette Hansen mener, at den håndskrevne tekst, som nærmest er et billede i sig selv, bør publiceres sammen med illustrationerne. Ellers kan man som læser ikke få et indtryk af, hvad det er for en bog. Den særlige disciplin hedder materialfilologi.

– Jeg er fascineret af bønnebøgerne på grund af indholdet, men også for den måde de er opbygget på, siger Anne Mette Hansen og viser, hvordan skribenten satte overskrift på teksterne ved at skrive med rødt blæk. Og det er i rubrikkerne, man kan læse, hvordan de enkelte bønner har været brugt.

Marine Jespersdatters bønnebog kan ikke nøjagtig dateres, men Anne Mette Hansens bud er, at den er skrevet omkring 1514. Bogen har haft flere ejere, men den første ejer formodes at være Marine Jespersdatter, hvis navn nævnes i bogens navnebøn. Hvem denne kvinde var, er ikke let at spore, men Anne Mette Hansen understreger, at adgangen til egen bønnebog har været forbeholdt en velbeslået elite.

Hvis man som Anne Mette Hansen kan læse senmiddelalderlig dansk, kan man i bønnebogen få et indblik i et privat andagtsliv i Danmark, da landet endnu var katolsk. Skønt kirkens sprog var latin, så er bogen skrevet på dansk, hvilket understreger dens funktion som bog rettet mod brug i det private kristne liv.

– Alle bønner har en specifik virkning, som er anført i rubrikken. For eksempel står der hvor meget aflad, som bliver givet, hvis man beder en bestemt bøn, og der er anvisninger på, hvordan bønnen skal bedes, siger Anne Mette Hansen.

Og her kommer bogens mange illustrationer ind i billedet. Der er bønner, som skal bedes foran et billede af Jomfru Maria, men i stedet for at opsøge den nærmeste kirke, har bønnebogens ejere haft Jomfru Maria billeder med mere og alsidige bønner samlet ét sted.

– Bogen har været anset for en hellig, nærmest magisk bog. Der er et eksempel, hvor man skriver om en bestemt bøn, at den skal bedes, mens man holder bønnebogen på hovedet. Jeg er overrasket over, hvor mange af livets forhold som har været omsluttet af bøn. Jomfru Maria spiller en stor rolle i bønnerne. Hun går igen på et flertal af billederne og er formidleren, som går i forbøn, siger hun.

Nok er bønnerne samlet i en privatbønnebog, men mange af teksterne er hentet fra datidens katolske bønstradition. Der er en bøn, som man kan bede over maden til gæsterne, og så vil middagsgæsterne bliver glade. En anden bøn er til at indvie vand, som man kan give til en kvinde i barselsnød. Skulle man komme i havsnød, har bogen en bøn, som man skal bede over det oprørte hav. Tag noget vand op fra havet, bed bønnen, så vandet bliver indviet, og hæld vandet over det urolige hav. Den handling skulle kunne få stormen til at stilne.

– Det vidner om mennesker, som levede et liv, hvor der hele tiden var mange farer, som man med bønnens hjælp forsøgte at skærme sig mod. Angsten for den pludselige død spiller en stor rolle i bønnerne. Der er altid en bøn til Sankt Christoffer, fordi han er de vejfarendes beskytter og den, som beskytter mod pest ligesom Den Hellige Sebastian. Bønnen var en indgroet del af ens liv, og jeg tænker, at det nærmeste, vi kommer en sådan bønstradition i dag, er de mennesker, som for eksempel beder med den særlige kristuskrans, som også omslutter hele menneskelivet og er til at have på sig, siger Anne Mette Hansen.

Med reformationen tyndede det ud i private bønnebøger som Marine Jespersdatters, men en gennemgang af bøger, som er blevet bevaret i eftertiden, viser, at man i årene efter reformationen holdt fast i de eksisterende bønnebøger, men tilføjede nogle reformerede bønnetekster. Også i 1600- og 1700-tallet er der blevet fremstillet private, håndskrevne bønnebøger. "Marine Jespersdatter bønnebog" udmærker sig dog ved at være den ældst bevarede private andagtsbog med så mange illustrationer i hele Norden.

– I dag er vi meget optaget af sammenhængen mellem tekst og billede, men den visuelle oplevelse har også været vigtig for læsere for 500 år siden. Her er illustrationer til helligdage som påske, Kristi himmelfart og pinse. Bogens mange illustrationer har gjort, at bogen kunne fungere som kirke. I stedet for at bede ved et alter i kirken, har bogens ejer kunnet bede ved et af bogens billeder.

Bønnerne er skrevet, før retstavningen blev til, og det samme ord kan være stavet på mange måder. Et ord som "din" staves som thyn og thin. Andre ord har en stavemåde, som ligner nutidens – jomfru skrives jomffrw.

Anne Mette Hansen håber, at et forlag vil have interesse i at udgive bogen med billederne og optryk af de håndskrevne sider, ledsaget af bønnerne oversat til nudansk.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk

Maria og Johannes står ved Jesu kors. Bønnen, der ledsager billedet, udtrykker et ønske om, at Jesu lidelse må blive til evig glæde for de bedende. -- Foto: Leif Tuxen.
Jesus forsvinder op i en blå sky, og kun det nederste af hans kappe og fødderne anes. I Marine Jespersdatters bønnebog er bønnen til Kristi himmelfart et ønske om, at himmerigets dør må blive lukket op for den bedende. -- Foto: Leif Tuxen.
Anne Mette Hansen er cand.phil. i nordisk filologi og har netop forsvaret en ph.d.-afhandling, hvor hun har arbejdet med formidlingen af den snart 500 år gamle bønnebog, som er rigt illustreret. -- Foto: Leif Tuxen.