Da Knebel kom på landkortet

Bjørn Nørgaards alter i Knebel Kirke på Mols trækker mange besøgende til kirken

Tidligere var Knebel en blandt flere mindre landsbyer på Mols. Men den 4. februar i år kom berømmelsen til Knebel. Da blev det nye alter af Bjørn Nørgaard indviet, og det med så stor opmærksomhed, at byen næppe bliver helt den samme igen. Kirken er lille, sognet ligeså, kun godt 700 sjæle bebor det. Alligevel lykkedes det en flok ildsjæle i Knebel at skaffe penge gennem fonde, forsikringer og private til det berømte Bjørn Nørgaard-alter, og allerede nu kan det slås fast, at alteret er blevet en turistattraktion. - Jeg har nok 100 mennesker om ugen, der ringer og vil høre nærmere om alteret, fordi de vil besøge kirken. Interessen er kolossal, siger konstitueret præst i Knebel, Betty Højgaard, Egens. - Der kan godt være op til 80 besøgende om dagen, som kommer for at se alteret, siger graver ved Knebel Kirke, Inga Rasmussen. - Tre menighedsråd kommer hertil på besøg i maj, og fem-seks menighedsråd er skrevet op til besøg i løbet af sommeren. Joh, det er godt nok blevet til mere, end vi lige kunne se, da alteret blev indviet, siger næstformand i menighedsrådet i Knebel, Egon Pedersen. Ind i Bibelen Det er første gang, Bjørn Nørgaard har begivet sig ud i kirkekunsten. Det er da heller ikke et traditionelt alter, han har kreeret. De formelle krav til en middelalderkirke er overholdt, og elementerne er traditionelle, men de er bygget sammen på en ny måde. F.eks. hænger Kristus på skrå i en guldsky mellem det asymmetriske kors og alteret. Man kunne forledes til at tro, at menighedsrådet i Knebel valgte Bjørn Nørgaard til at udsmykke alterpartiet, fordi han er en kendt kunstner. Men sådan hænger det ikke sammen. - Vi vidste slet ikke noget om hans gobeliner til Dronningen, da vi snakkede med ham. Vi havde hørt om hesteofringen, og det var, hvad vi vidste om ham. Vi syntes, han havde nogle gode ideer, siger tidligere formand for menighedsrådet i Knebel, nu næstformand Egon Pedersen. At Bjørn Nørgaard selv siger, at han ikke er troende, har ikke bekymret menighedsrådet i Knebel. - Vi spekulerede ikke på det, vi spurgte ham ikke ud om hans tro, og vi var slet ikke i tvivl om, at Bjørn Nørgaard skulle have opgaven. Man må acceptere, at kunstnere har deres egen verden. Bjørn Nørgaard er gået ind i Bibelen og har refereret tilbage til den, han har ikke påduttet os sin egen livsanskuelse. Det er bedre, at han er ærlig med, at han er tvivler, end at han er en vendekåbe, siger Egon Pedersen. Heller ikke tidligere præst ved Knebel Kirke, Erik Dybdal Møller, der var med til at hyre Bjørn Nørgaard og skaffe penge til alteret, har betænkeligheder over, at Bjørn Nørgaard betegner sig selv som ikke-troende. - Vi gik efter toppen, vi ville have det bedste. Vi ville ikke nøjes. Kirken er over 800 år gammel, og den fortjente noget godt. Vi havde ikke bedt om en kristen kunstner, men om en kunstner, som tog opgaven alvorligt og ville lytte til os. Siger Bjørn Nørgaard, at han er tvivler, deler han jo sin tvivl med stort set de fleste danskere. Vi, der lever i moderniteten, kan ikke leve, som om jorden er flad, og Gud sidder 200 meter oppe i luften. Man må fortolke ud fra sin egen tid. Og det har Bjørn Nørgaard gjort. Erik Møller har ikke meget tilovers for den såkaldt kristne kunst. - Meget af den har ikke taget vor tids levevilkår alvorligt. Den er tillempet og glansbilledagtig, et pietistisk billedmaleri. Bjørn Nørgaard har lavet kirkekunst på tvivlens frem for på troens præmisser, han er gået ind for at undersøge det kristne budskab og det fænomen, som kirken er. Derved bliver det et alter, der taler levende til levende mennesker. I dag er ikke mange bevidst troende, de er bevidst tvivlende. Hvordan kan man overhovedet undgå at være sig sin tvivl bevidst, hvis man er et moderne menneske? Men i det at være sig sin tvivl bevidst, ligger der et håb, og det håb ses i alteret, siger Erik Møller. Sognepræst Erik Møller har i dag embede i Sankt Paul Sogn i Århus, men han prædiker ved påskegudstjenesten i Knebel Kirke, der transmitteres i tv påskedag kl. 10.00 på DR 1. Kl. 9.55 sendes en optakt om Bjørn Nørgaards alter. Fakta Bjørn Nørgaards alter n Alterpladen bæres af de 12 apostle med de fire evangelister i hvert hjørne. I bordet er en tom grav, der går lodret gennem alteret. Den symboliserer Kristi tomme grav, fordi han er genopstået og har overvundet døden. n Korset er af støbejern og er delt i to. Korsets deling symboliserer dødens deling, dels i sorgen og afslutningen, dels i troens mulighed med Kristus og det evige liv. n På korset er en række af passionselementerne. Stigen, som er af rustfrit stål, er himmelstigen og opstandelsen, men den er samtidig bygget op som et dna-molekyle. Spyddet, klædet og stangen med svampen er støbt i bronze. Tornekransen er forsølvede ringe af kobber. En stump søjle med pisken ligger på korsets højre arm. n Jesus hænger ikke på korset, men foran korset, mellem alterbord og kors. Han hænger på skrå, midt mellem opstandelsen og døden og symboliserer troen, håbet og kærligheden. Jesus-figuren er hugget i egetræ og bemalet, og skyen, han er omsluttet af og opløses i, er forgyldt. Det siger kirkegængerne Blandt kirkegængerne er der delte meninger om Bjørn Nørgaards alter. Linda Madsen: - Jeg synes, det er pænt. Det er anderledes end andre altre, ikke så gammeldags. Det er godt at få noget moderne ind i kirkerne, det mangler meget rundt omkring. Alteret pynter, det er enkelt og anderledes. Elisabeth Høgh Bentsen: - Alteret er fantastisk flot. Og det vil vare i hundreder af år fremover. Jeg kan godt lide, at de har sat en anderledes kunstner end de sædvanlige til at lave det, og det er storslået. Men jeg kan ikke lade være at tænke på, hvad det har kostet. Kunne de ikke i stedet have sat kirkeskatten ned? Karen Strømgaard: - Alteret er kønnere i virkeligheden end på billeder. Selv om jeg synes, at alteret er flot, har jeg svært ved at kombinere det med guldbladene omkring Jesu hoved. Jeg vil ikke dømme det endnu, jeg har ikke forkastet det, men jeg skal lige vænne mig til det. I hvert fald er det flot lagt frem. Henrik Madsen: - Det er rædselsfuldt. Grimt. Det har intet med et alter at gøre. Noget værre krims-krams. Jeg kan ikke lide noget, man skal gætte sig til, hvad er, og det skal man med det her. Det er første gang, jeg ser det, men jeg tror ikke, jeg ændrer mening. Christian Callesen Madsen: - Alteret er ualmindeligt flot og kønt, jeg kan se masser af ting i det. Jeg er helt tilfreds, og jeg regner med, det kan holde evigt. Det har elementer i sig, som vi alle kender, f.eks. svampen og klædet, men det er lagt frem i en ny udgave. Det samme gælder Kristus, som hænger vertikalt, midt mellem himmelfarten og jorden, og blokken med piskeslag, som symboliserer smerten, samt hullet som den åbne grav. Jo, alle elementer er der. Jeg tror, at folk i dag er lige så kristne, som de altid har været, men det er nok på en anden måde i dag. Her taler alteret og Bjørn Nørgaard lige ind i mennesker i dag, og jeg er meget stolt over, at vi har fået alteret til Knebel, endda uden brug af kirkemidler.