Da søndag blev ugens sidste dag

De fleste danskere opfatter søndagen som ugens sidste dag, men engang var det ugens første dag. Gennem århundreder har dagen bevæget sig, først i den folkelige bevidsthed og senere i kalenderen. Og i 1973 blev kalenderens inddeling officielt lavet om

Det førte i stigende grad til misforståelser i international handel, da flere lande begyndte at bruge ugenummereringer, som ikke var koordineret landene imellem. Misforståelserne skete ofte i forbindelse med levering. Det står der i en kalender fra 1973 som forklaring på, hvorfor man har tilsluttet sig en international standardisering af ugenumre og -dage. – Privatfoto.
Det førte i stigende grad til misforståelser i international handel, da flere lande begyndte at bruge ugenummereringer, som ikke var koordineret landene imellem. Misforståelserne skete ofte i forbindelse med levering. Det står der i en kalender fra 1973 som forklaring på, hvorfor man har tilsluttet sig en international standardisering af ugenumre og -dage. – Privatfoto.

Da kalenderproducenten Mayland udsendte nye kalendere for året 1973, inkluderede man en ekstraordinær indledende skrivelse. Her blev der gjort opmærksom på, at det nye års kalender indeholdt to vigtige permanente ændringer. For det første var kong Frederik IX død, og dronning Margrethes fødselsdag den 16. april skulle nu markeres som en dronninge-fødselsdag. For det andet ville der fra og med 1973 være ny ugeinddeling, hvilket betød, at ugen fremover skulle begynde mandag i stedet for søndag.

De fleste danskere ser det i dag som en selvfølge, at ugen går på denne måde, men i virkeligheden er det altså kun 45 år siden, at Danmark brød med en meget gammel og teologisk funderet tradition.

Ændringen i 1973 kom ifølge den gamle kalenders indledning, fordi handel på tværs af landegrænser led under misforståelser på grund af forskellige måder at tælle ugerne på. Danmark tilsluttede sig derfor nye internationale regler for kalenderopsætning og ugeinddeling. Det skete i en periode, hvor netop samarbejde med andre lande var på dagsordenen efter Danmarks indmeldelse i det daværende EF i 1972. De nye standarder for ugeregning blev taget i brug den 1. januar 1973 og var udformet af International Standardization Organisation (ISO), en organisation, der laver fælles internationale retningslinjer på en række områder. Lige fra inddeling af kalendere til brugbarhed af hævekort i mange kulturer.

”Jeg kan svagt huske, at jeg dengang tænkte, at vi jo stadig havde søndagen til at have gudstjeneste,” siger Flemming Kofod-Svendsen om ændringen af søndagens placering i ugen. Han er tidligere partiformand for Kristendemokraterne, folketingsmedlem og minister, men dengang var han en ung præst.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg kan dog slet ikke erindre, at der var nogen teologisk debat om det overhovedet. Søndagen har altid ligget enten i begyndelsen eller i afslutningen af ugen, og for mig personligt er det altså ligegyldigt, om vi starter eller slutter ugen med en gudstjeneste. Forskellen ville nok have været større, hvis søndagen pludselig havde ligget midt i ugen, men som det blev lavet dengang, kom der jo ikke den store praktiske forskel,” siger han.

Der var dog nogle, der i modsætning til Flemming Kofod-Svendsen var utilfredse med den pludselige ændring i deres kalendere.

”Hvem bærer ansvaret for, at samtlige kalendere med mere har gjort mandag til den første dag i ugen?”, spurgte en læser vredt i en kommentar i Kristeligt Dagblad samme år og henviste til Matthæusevangeliet med citat fra egen bibel:

”Såre årle, på den første dag i ugen, gik kvinderne til graven!”.

En anden læser supplerede med en længere gennemgang af ugedagenes navne på græsk og hebraisk og sluttede meget bestemt:

”Vi må have bestemmelsen om, at mandag skal tælle som ugens første dag, ændret igen til næste år!”.

Mandag er dog forblevet ugens første dag, men det bærer en særlig pointe, at begge læsere refererede til både jødiske traditioner og Det Gamle Testamente.

Før den nye praksis blev indført, var ugen globalt set bestemt af de lokale religioner, og der er i dag stadig lande, der har beholdt traditionerne. I USA begynder kalenderens uge eksempelvis stadig om søndagen, og det gælder også i Israel, hvor søndag er en helt almindelig arbejdsdag.

Det hedder i den gamle jødiske overlevering, at lørdag er den syvende og sidste dag i ugen, idet lørdag er den dag, jøder holder deres hellige hviledag, sabbatten.

”Det jødiske syn på sagen er gældende i hele Bibelen – også Det Nye Testamente,” fortæller lektor Søren Holst fra Københavns Universitets teologiske fakultet, som forsker i Det Gamle Testamente og bibelsk hebraisk.

”Når der i Det Gamle Testamente står, at Gud hvilede på den syvende dag, menes der altså lørdag, ikke søndag. Søndag hedder faktisk ’den første dag’ på hebraisk,” siger han.

Kalenderoversigter fra årene 1972 og 1973. I 1972 går ugerne fra søndag til lørdag, men i 1973 inddeles de fra mandag til søndag. – Privatfoto.
Kalenderoversigter fra årene 1972 og 1973. I 1972 går ugerne fra søndag til lørdag, men i 1973 inddeles de fra mandag til søndag. – Privatfoto.

Men hvis der står i Bibelen, at Gud hvilede om lørdagen, hvorfor opfatter de fleste mennesker i dag så søndag som både hviledag og ugens sidste dag? For at besvare dette spørgsmål skal man først forstå, at det er en relativt moderne tanke, at hviledagen og ugens afslutning falder på samme dag.

Søndag har altid været noget særligt i kristendommen, da det flere steder står nævnt i Det Nye Testamente, at Jesus opstod på ugens første dag, altså søndag.

”Helt fra begyndelsen blev søndag de kristnes hellige dag. Gudstjenesten om søndagen fejrer Jesu opstandelse, og søndag kaldtes for ’Herrens dag’ ganske tidligt i kristendommens historie,” forklarer Søren Holst.

”Herefter begynder det dog at blive lidt rodet. Det hænger sammen med, at de fleste kristne retninger har forholdt sig ret frit til de jødiske og gammeltestamentlige regler,” siger han og giver Martin Luther som eksempel.

I ”Den lille katekismus” gav Luther blandt andet en udlægning af De Ti Bud. Hans tolkning af det tredje bud, ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig”, er især værd at nævne, når man taler om den folkelige opfattelse af søndagen.

I spisesalen for bibelforskningsinstituttet ”École biblique et archéologique française de Jérusalem” hænger en tavle, hvor man af hensyn til køkkenet kan sætte en pløk ud for de måltider, hvor man ikke er hjemme. Her betegnes ugens første dag som ”Dom.” fra det latinske ”Dominica” som betyder Herrens dag. De næste fem dage er nummereret fra anden til sjette dag, og ugens sidste dag, lørdag, hedder ”sabbat”
I spisesalen for bibelforskningsinstituttet ”École biblique et archéologique française de Jérusalem” hænger en tavle, hvor man af hensyn til køkkenet kan sætte en pløk ud for de måltider, hvor man ikke er hjemme. Her betegnes ugens første dag som ”Dom.” fra det latinske ”Dominica” som betyder Herrens dag. De næste fem dage er nummereret fra anden til sjette dag, og ugens sidste dag, lørdag, hedder ”sabbat” Foto: Søren Holst

”Luther mente groft sagt, at buddet betyder, at man skal gå i kirke om søndagen. Han sprang fuldstændig hen over det faktum, at der er tale om en helt anden ugedag, når Bibelen skriver ’hviledag’,” siger Søren Holst og forklarer, at Luthers fortolkning dermed forstærkede tanken om søndag som hviledag. Denne udvikling var allerede blevet sat i gang af kejser Konstantin (280-337), der i 321 gjorde søndag til hviledag.

I det 20. århundrede kom den tendens, at lørdag blev både en skole- og arbejdsfri dag, så man havde fri både lørdag og søndag. Og det har ifølge Søren Holst været med til at udviske tanken om søndagen som ugens begyndelse i den almene bevidsthed.

Også Nils Arne Pedersen, dr.theol. og lektor ved Aarhus Universitet, peger på weekendens opståen i industrisamfundet som en vigtig sidste brik i forståelsen af ugedagenes ændring.

”Folk har allerede i deres bevidsthed slået de to arbejdsfri dage sammen og følt det som ugens afslutning. Og der er selvfølgelig tale om sekularisering, når man officielt laver en drastisk ændring, som ser stort på den placering og betydning, som søndagen havde tidligere,” siger han, men understreger, at han ikke tror, der har været tale om en bevidst handling i den sammenhæng.

Sådan så en rolig søndag ud i 1973 i Vedbæk nord for København, da Danmark foranlediget af EF (forgængeren for EU) flyttede dagen fra ugens første til ugens sidste i kalenderen. Om søndagen kunne børn i øvrigt lege på kørebanen i 1973, fordi man havde indført bilfri søndag. –
Sådan så en rolig søndag ud i 1973 i Vedbæk nord for København, da Danmark foranlediget af EF (forgængeren for EU) flyttede dagen fra ugens første til ugens sidste i kalenderen. Om søndagen kunne børn i øvrigt lege på kørebanen i 1973, fordi man havde indført bilfri søndag. – Foto: Scanpix Ritzau

”Jeg formoder, at det er et eksempel på en ubevidst moderniseringstendens, der skyldes en uvidenhed om, hvorfor tingene hang sammen, som de gjorde. Den uvidenhed er jo så i sig selv udtryk for den ubevidste sekularisering. Man har mistet viden og tilknytning til, hvorfor søndag var den første dag i ugen, og der er nogle bureaukrater, der har set ændringen som den mest praktiske løsning på et problem.”

Søren Holst fra Københavns Universitet tilslutter sig det praktiske ved, at ugen nu er inddelt, som den er, og udover få religiøse trossamfund, som i dag insisterer på at holde fast i den gammeltestamentlige måde at starte ugen på, tror han ikke, at der er nogen egentlig strid om sagen i dag.

”Gamle vrissenpinde som mig kan selvfølgelig godt finde på at svinge os lidt i lianerne og brumme, at det jo egentlig er forkert, og at vi har glemt den gamle måde at gøre tingene på. Men vi sætter os jo ikke ned og laver om på vores papirkalender af den grund,” siger Søren Holst.