Danmarks glemte geni gav Wien storslået arkitektur

Theophil Hansen, der blandt andet skabte det østrigske parlament, var det østrig-ungarske kejserriges største arkitekt i det 19. århundrede, vurderer bogaktuel forfatter

Det østrigske parlament, som Theophil Hansen betragtede som sit livsværk, blev bygget i stil som et hellenistisk tempel. Hermed ønskede den danske arkitekt at vise tilbage til demokratiets rødder i det antikke Grækenland. Bygningen, der her ses om aftenen, er i øjeblikket ikke tilgængelig for turister på grund af renovering og åbnes først igen om to år. – Foto: Thomas Wolf/foto-tw.de/wikipedia

Ingen anden dansk arkitekt har i den grad sat sit præg på Wien. I Østrigs hovedstad har Theophil Hansen skabt en række imposante bygninger. Heriblandt kan nævnes byens kunstakademi og ikke mindst den gigantiske parlamentsbygning, som Theophil Hansen selv betragtede som kronen på sit livsværk.

Den danske arkitekt, der levede i det 19. århundrede, er kun kendt af få nulevende danskere, men han er til gengæld et stort navn i Østrig. Flere gader er opkaldt efter ham, i Wien har han sin egen mindetavle, og en buste af ham står i parlamentsbygningen. Igennem årene er der udkommet flere bøger om Theophil Hansen – både på tysk og engelsk – og senest har forfatteren Dietmar Grieser viet danskeren et helt kapitel i sin bog ”Wien. Wahlheimat der Genies” (Wien. Valghjemsted for genier).

Theophil Hansen lagde vægt på, at hans bygninger udgjorde et samlet kunstværk – både ind- og udvendigt - og derfor lavede han også tegningerne til det østrigske parlaments sal. Rummet er opdelt i to halvdele, der forbindes af et atrium, som ikke alene udgør salens kunstneriske midtpunkt, men også er centrum for politikernes kommunikation. – Litografi: Josef Bauer/wikipedia.
Theophil Hansen lagde vægt på, at hans bygninger udgjorde et samlet kunstværk – både ind- og udvendigt - og derfor lavede han også tegningerne til det østrigske parlaments sal. Rummet er opdelt i to halvdele, der forbindes af et atrium, som ikke alene udgør salens kunstneriske midtpunkt, men også er centrum for politikernes kommunikation. – Litografi: Josef Bauer/wikipedia.

Forbløffelsen er stor, da Dietmar Grieser hører, at den danske 1800-tals-arkitekt ikke er noget stort navn hos de fleste danskere.

”Det kan da ikke være sandt! Nu er jeg total overrasket. Kender danskerne ikke Theophil Hansen?”, spørger Dietmar Grieser og giver sig til at forklare, hvorfor denne burde have et større navn.

”Theophil Hansen var naturligvis den største arkitekt, som Østrig havde i det 19. århundrede. Det var ham, der byggede parlamentet, Børsen og det vidunderlige Heinrichshof, der havde ry for at være Europas eleganteste boligejendom, før det blev bombet under Anden Verdenskrig. Det er virkelig en sensation for mig at høre, at Theophil Hansen ikke er et stort navn i Danmark. Efter min mening bekræfter det kun talemåden om, at en profet ikke er vellidt i sit eget hjemland.”

Dietmar Grieser og Theophil Hansen har noget tilfælles: Begge mænd valgte at gøre Wien til deres nye hjemby. Dietmar Grieser kom som 23-årig fra Tyskland til Wien i 1957, og netop hans baggrund som tilflytter har inspireret ham til at skrive bogen om Wiens kendte indvandrere.

Det østrigske parlament, som her ses indefra, er en af de mest imposante bygninger i Wien. ”I Østrigs hovedstad havde Theophil Hansen muligheder, som han ikke havde i Danmark. I det østrig-ungarske kejserrige kunne han virkeliggøre sine projekter og bygge den ene store bygning efter den anden,” siger forfatteren Dietmar Grieser. –
Det østrigske parlament, som her ses indefra, er en af de mest imposante bygninger i Wien. ”I Østrigs hovedstad havde Theophil Hansen muligheder, som han ikke havde i Danmark. I det østrig-ungarske kejserrige kunne han virkeliggøre sine projekter og bygge den ene store bygning efter den anden,” siger forfatteren Dietmar Grieser. – Foto: In-arcadia-ego.at/wikipedia

”Jeg fik lyst til at skrive om nogle af de store personligheder, der har slået sig ned i Wien, og fortælle historien om, hvorfor de flyttede til Østrigs hovedstad, hvad de har præsteret i byen, og hvordan byen har belønnet dem for deres indsats,” siger Dietmar Grieser.

I bogen fortæller han om politikere, feltherrer, arkitekter, kunstnere, læger, fodboldspillere og forretningsfolk, der siden det 17. århundrede og frem til nu har slået sig ned i Wien. Bogen har fået et meget internationalt præg, fordi den handler om hollændere, tjekker, russere, amerikanere, japanere, nigerianere, bulgarere, franskmænd og altså også om danskeren Theophil Hansen.

”Den danske arkitekt var faktisk en af de første personer, jeg kom i tanke om til bogen. Ud over komponisterne Beethoven, Brahms og Salieri ønskede jeg at have så mange forskellige erhvervsgrupper med som muligt, og det var oplagt, at Theophil Hansen i hvert fald skulle være blandt personerne. Theophil Hansen er jo arkitekten, der ikke alene har skabt parlamentet, men også har bygget halvdelen af Wiens Ringstraße (Ringgade) – næsten alle store bygninger i dén gade er lavet af ham – så selvfølgelig skulle den mand have sit eget kapitel. Det er jo ham, der gav Wien en storslået arkitektur,” siger Dietmar Grieser.

Theophil Hansen byggede også Wiens Musikforening med den såkaldt Gyldne Sal, som i dag på grund af den fremragende akustik betragtes som en af verdens bedste koncertsale. –
Theophil Hansen byggede også Wiens Musikforening med den såkaldt Gyldne Sal, som i dag på grund af den fremragende akustik betragtes som en af verdens bedste koncertsale. – Foto: Bwag/Wikimedia

Theophil Hansen kom til verden i København i 1813. Hans far var indvandret fra Norge, mens moderen var opvokset i Nyboder i København.

Både Theophil og den ældre bror, Hans Christian, blev arkitekter. Hans Christian arbejdede hovedsageligt i Grækenland, og de første år af sin karriere arbejdede Theophil ligeledes i Athen – først sammen med broren og senere alene.

Da Østrigs gesandt i Athen blev opmærksom på danskeren og skaffede ham kontakt til en af Wiens førende arkitekter, Ludwig Förster, besluttede Theophil Hansen i en alder af 33 år at rejse til kejserriget Østrig-Ungarn.

Den første tid i Wien arbejdede Theophil Hansen sammen med Ludwig Förster og giftede sig også med dennes datter, Sophie, men ægteskab varede kun kort. Sophie døde efter en for tidlig fødsel, og efterfølgende gik venskabet mellem Theophil Hansen og Ludwig Förster i stykker.

Theophil Hansen giftede sig aldrig igen.

Karrieremæssigt fik han derimod sit livs chance i 1858, da Wiens bymur blev revet ned for at skaffe plads til den store Ringstraße.

Dietmar Grieser
Dietmar Grieser

I dag er mange eksperter enige om, at netop Theophil Hansen har spillet en afgørende rolle for, at Wien sidenhen er blevet hyldet som en by, der kan byde på arkitektoniske mesterværker i verdensformat.

”Wien har altid virket tiltrækkende på genier som Theophil Hansen. Byen var jo frem til 1918 hovedstad for et kæmpe rige, det østrig-ungarske kejserrige med 70 millioner borgere, og det gav Theophil Hansen mulighed for at udfolde sit geni på en måde, som ingen anden by kunne have budt ham. Han var naturligvis også heldig og kom til det rigtige sted på det rigtige tidspunkt,” siger Dietmar Grieser.

Danskerne glemte ikke Theophil Hansen, så længe han levede, tværtimod.

Det danske kongehus forsøgte flere gange at overtale ham til at vende tilbage til sit fædreland, men forgæves.

”Han var et multitalent og en gigant. Det er forståeligt, at der i Danmark var for lidt plads til en mand af hans kaliber. I Wien havde han derimod de bedste muligheder for at virkeliggøre sine projekter og kunne bygge den ene store bygning efter den anden,” siger Dietmar Grieser.

Kejser Franz Joseph I forstod at belønne den danske arkitekt for sin troskab mod Wien: Theophil Hansen fik østrigsk statsborgerskab, kejseren slog ham til ridder, og efterfølgende blev han også adlet til baron og fik titlen ”Freiherr”.

Theophil Hansen arbejdede i flere år som professor ved Wiens universitet, men selvom hans studenter elskede ham og dannede en Hansen-klub, var han ikke noget let menneske at omgås.

Han var meget selvbevidst og kunne virke arrogant.

I sin bog beskriver Dietmar Grieser danskeren som en person med et groft væsen, der ofte udtalte sig sårende og uden omsvøb, som ikke tålte indsigelser og også kunne udvise en ubønhørlig hårdhed, når det drejede sig om at gennemtvinge sine kunstneriske idéer.

”På den anden side kan kun en mand med en så udpræget selvbevidsthed skabe et livsværk af dette ufattelige omfang og med denne evige gyldighed,” skriver Dietmar Grieser.

Theophil Hansen døde i en alder af 77 år og fik en begravelse, der var et geni værdigt.

I et optog blev hans kiste ført rundt om parlamentet og forbi flere af de andre bygninger, som han havde skabt i Wien.

I Dietmar Griesers bog er den danske arkitekt et ud af i alt 30 eksempler, der viser, hvordan udlændinge med stor succes har slået sig ned i Wien og har været med til at præge byens liv.

”Jeg betegner disse personer som genier i min bog, fordi de alle var yderst talentfulde og højtbegavede mennesker, der netop i Wien har ydet enestående præstationer, som ligger langt ud over, hvad gennemsnittet af deres kolleger har præsteret,” siger Dietmar Grieser.

Mange af personerne har det til fælles med Theophil Hansen, at de ikke var så kendte i deres hjemlande, hvor deres genialitet enten ikke kunne folde sig ud eller blev overset, og de blev først store navne i Østrig.

”De har netop igennem deres præstationer på en vidunderlig måde revancheret sig og takket Wien for byens gæstfrihed,” mener Dietmar Grieser og betegner Theophil Hansen som et klassisk eksempel herpå.

Wien har altid haft et internationalt præg, hvilket sikkert også har noget at gøre med byens geografiske beliggenhed i hjertet af Europa.

I kejsertiden var byen centrum for en stormagt, under den kolde krig mødtes ikke alene agenter, men også kulturelle strømninger fra øst og vest i det neutrale Wien, og i dag har FN sæde i byen.

”Wiens historie er interessant, fordi den viser, hvor vigtig indvandring er for en storby. I dag taler man så foragteligt om ‘økonomiske flygtninge’, men netop Wien har oplevet, hvordan udlændinge kan være en berigelse. I min bog omtaler jeg blandt andre Matthias Sindelar, der i 1905 sammen med sine forældre flyttede fra Tjekkiet til Wien. Forældrene håbede at finde bedre betalt arbejde i kejserrigets hovedstad, og Matthias Sindelar voksede op i byen og blev fodboldspiller. For mange østrigere er han den dag i dag den største fodboldstjerne, som landet nogensinde har haft.”

Når man i dag søger på navnet ”Theophil Hansen” på Google, støder man kun på få dansksprogede sider – for eksempel findes en skildring af hans liv på Wikipedia – men derimod nævnes den danske arkitekt i mange tekster på både tysk- og engelsksprogede internetsider.

Ved slutningen af interviewet bliver Dietmar Griesers stemme i telefonen rigtig energisk, da han forsøger at beskrive den danske arkitekts betydning for Østrig.

”For mange østrigere er Theophil Hansen nærmest et guddommeligt geni inden for arkitekturen. Wien ville have været en langt fattigere by både kulturelt, økonomisk og arkitektonisk uden genier som ham, og man kan slet ikke forestille sig byen uden Theophil Hansens bygninger,” siger han.

Theophil Hansen er kendt langt ud over Østrigs grænser.

Der har været udstillinger om den danske arkitekt i både Slovakiet og Tjekkiet, og international presse, blandt andet den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung og den britiske avis Daily Telegraph, har bragt store artikler om danskeren.