I Smollerup hænger den ældste klokke, der stadig er i brug
Der er både noget storladent og beskedent ved den kirkeklokke, der hænger i Smollerup Kirke langt ude på landet i Viborg Stift. Klokken kan prale af at være den ældste kirkeklokke i Danmark, ja formentlig i hele Norden, der stadig er i brug. Helt siden 1100-tallet har den hængt i kirketårnet og givet signal til både begravelser og gudstjenester.
Hvor mange andre klokker rundtom i landet over årene er blevet smeltet om til våben i forbindelse med store krige, har Smollerup-klokken overlevet. Og det skyldes formentlig kirkens og klokkens undseelighed, forklarer kirkens sognepræst, Inger Pettersson.
”Det er begrænset, hvor meget vi ved om klokkens historie. Men når den har kunnet overleve så mange år, regner vi med, at det handler om, at kirken ligger så afsides. Når der er blevet samlet klokker ind under krige, har man simpelthen forbigået denne kirke, fordi den har ligget så langt væk fra alt,” siger hun.
Klokken skiller sig ud fra nyere kirkeklokker ved sin form. Den er mere langstrakt som en slags bikubeform, hvilket er grunden til, at man kan datere den. Klokken bærer en latinsk inskription, der kan oversættes til:
”Dette kar af kobber (malm), velsign og beskyt det, o Gud”.
For at spare klokken benytter kirken den kun til jul, pinse og påske samt til konfirmationer.
Stormklokken i Roskilde er den største middelalderklokke
Med sine cirka fem tons er stormklokken i Roskilde Domkirke landets største stadig fungerende klokke fra middelalderen. Og dens enorme størrelse og tyngde er ikke bare dens særkende, men har historisk set også været dens redning. Det forklarer Ole Højlund, der er arkitekt og tilknyttet Roskilde Domkirke.
”Vi ved, at svenskerne forsøgte at stjæle den i midten af 1600-tallet i forbindelse med Roskildefreden. Det var her, de også stjal dronning Margrete den Førstes brudekjole. Svenskerne fik også kirkeklokken ned på jorden fra sin særlige konstruktion, men den var simpelthen for tung til, at de kunne få den væk,” siger han.
Klokken er støbt i bronze i 1511 af klokkestøberen Johannes Fastenove, der har støbt en række klokker til især sjællandske kirker. Klokken bærer en længere inskription:
”Jeg priser den sande Gud, jeg kalder folket, jeg samler præsteskabet, jeg begræder de døde, jeg priser helgenerne, jeg pryder festdagene. Min røst er en skræk for alle onde ånder.”
Stormklokken er blevet brugt ved særlige højtider samt til at advare i forbindelse med særlige farer såsom store brande eller indtrængende fjender.
I dag ringer domkirken med klokken ved jul, påske, store bededag samt ved landemode, der er et årligt møde for stiftets præster. Den er i nyere tid blevet automatiseret, så klokken kan startes med en fjernbetjening.
Hedebyklokken er den ældste i Europa
Da munken Ansgar bragte kristendommen til Danmark, fik han blandt andet grundlagt en kirke i Hedeby. Byen ligger i dag i det nordligste Tyskland, men var dengang en vigtig dansk handelsby. Og formentlig er det nogle af de nærmeste efterkommere af disse første danske kristne, der har kunnet høre Hedebyklokken ringe til gudstjeneste. Klokken er Europas ældste fuldstændigt bevarede kirkeklokke, forklarer Ute Drews, der er museumsinspektør på det nordtyske Hedebymuseum, der har klokken udstillet.
”Vi ved, at indbyggerne i Hedeby fik tilladelse til at bruge en kirkeklokke første gang allerede i 860’erne. Hedebyklokken er fra det 10. århundrede, så det kan ikke være den, Ansgar fik sat op i den første kirke. Det er muligt, at klokken har hængt i den næste kirke, der blev bygget i byen, men vi ved det faktisk ikke med sikkerhed, for kirkerne var lavet af træ dengang og bestod ikke særlig lang tid,” siger hun.
Ute Drews forklarer, at klokken blev fundet i havet ud for Hedeby i slutningen af 1970’erne. Ud fra materialet og formen har man kunnet datere den til midten af 900-tallet. Både kneblen og det halvbueformede svinghjul af egetræ til klokken er bevaret.
Ud over årstallet ved man ikke meget om klokken, hverken hvor den har hængt, eller hvorfor den til sidst endte i havet. Klokken er stadig funktionsdygtig, men da den har ligget så mange år i vandet, har museet valgt ikke at benytte den. Der findes en række kopier af klokken, hvoraf en hænger på det danske klokkemuseum.