Man skulle spidse ørerne, hvis man som nutidsdansker pludselig fik mulighed for at begive sig ud blandt bønder og godtfolk i 1200-tallets Slesvig. Men når man havde vænnet sig til sprogets klang, ville man genkende tonen som dansk.
”Den danske dialekt sønderjysk er det oprindelige sprog, der blev brugt ned til Dannevirke. Det kan vi se på stednavne, hvor endelser som by, lev og torp er danske,” siger forskningsleder i Rigsarkivet Hans Schultz Hansen.
Men forandringer var på vej. En betydelig tysk indvandring i de hidtil næsten øde områder syd for Dannevirke i 1100- og 1200-tallet bragte det plattyske sprog med sig.
”Der opstod tysktalende områder, og der blev etableret en sproggrænse, der vandrede noget mod nord, idet plattysk i løbet af middelalderen kom til at dominere halvøerne Svans og Ejdersted, hvor det fortrængte henholdsvis sønderjysk og frisisk,” fortæller dr. phil., museumsinspektør Carsten Porskrog Rasmussen fra Museum Sønderjylland.
Siden det danske nederlag i 1864 har fortællingen om sprog i Slesvig været præget af en kamp mellem dansk og tysk. Men virkeligheden er broget. I århundreder navigerede slesvigerne i forskellige spor alt efter behov – og ikke efter sindelag.
”Der er forskel på kirkesprog, skriftsprog, skolesprog, forvaltningssprog og talesprog, der fandtes både som sønderjysk, frisisk og plattysk. De samme mennesker kunne bruge forskellige sprog i forskellige dimensioner,” siger Carsten Porskrog Rasmussen.
Det så man ikke mindst i Slesvigs byer. Her skiftede skriftsproget fra dansk til plattysk i løbet af middelalderen takket være samhandlen med de magtfulde hansestæder, der havde det som fælles sprog. En del af byernes borgere skiftede også talesprog til plattysk, og allerede fra 1300-tallet blev det administrationssprog på højeste niveau. Gennem de næste århundreder trængte det også ned gennem de lavere niveauer i administrationen.
Men i horisonten nærmede Reformationen sig.
Da Martin Luthers tanker fortrængte den katolske kirke i Slesvig, blev kirkesprogene ændret til lokalsprog. Kirkesprogsgrænsen gik cirka ved den nuværende landegrænse, en linje, som historikere siden har undret sig over, fordi den ikke fulgte rent sproglige grænser. I det nuværende Sønderjylland blev kirkesproget dansk, og syd for den kom et nyt sprog på bordet.
”Luthers sprog var overvejende højtysk, og selv om hans bibel blev oversat til plattysk, slog den aldrig rigtigt igennem, blandt andet fordi de ny præster i høj grad blev uddannet på højtysk i Wittenberg,” siger tidligere universitetslektor, dr. phil. Vibeke Winge.
Sideløbende med dette kom opdagelsen af Amerika, der rykkede handelen fra Østersøen og ud på Atlanterhavet. Hansestæderne tabte terræn, mens handelsruter gennem højtysktalende områder fik større betydning.
”Det blev mere praktisk at gå over til højtysk, når både kirken og handelen brugte det, så plattysk blev lidt efter lidt reduceret til et talesprog ligesom sønderjysk,” siger Vibeke Winge.
Også i den offentlige administration blev plattysk gradvist fortrængt af højtysk. Ifølge Carsten Porskrog Rasmussen var den forandring fuldført i slutningen af 1600-tallet.
Gennem århundrederne var der sproglig utilfredshed, men de skyldtes mest praktiske hensyn, for eksempel når et dansktalende sogn fik en tysktalende præst. Nationalitetsopfattelse og sprog hang nemlig ikke tæt sammen før romantikken.
”De meget indviklede sprogmøder blev først til en bevidst sprogkamp i 1800-tallet. Mellem 1800 og 1850 så man to modsatrettede bevægelser. På den ene side vandt plattysk frem i Angel og visse andre områder. På den anden side kom et krav om ligestilling af det danske sprog. Resultatet bliver sprogreskriptet af 1840, som indførte dansk administrationssprog ved de lavere instanser, hvor der var dansk kirkesprog,” siger Carsten Porskrog Rasmussen.
Efter den danske sejr i treårskrigen i 1851 tog fordanskningen fart. Lokale præster, jurister, læger og administratorer blev erstattet af loyale folk hentet i Danmark, og områder, man opfattede som hovedsageligt dansktalende, fik dansk som skole- og kirkesprog. Ifølge Carsten Porskrog Rasmussen tog man dog nok for stor en mundfuld, for de fleste konfirmander i de sydlige områder valgte tysk som konfirmationssprog.
”Man blandede praktisk viden og udpræget politik og indførte dansk i et for stort område,” siger Carsten Porskrog Rasmussen.
Fordanskningen holdt kun i 13 år frem til tabet af Slesvig-Holsten i 1864, hvor man for første gang oplevede en massiv og politisk besluttet fortyskning – og en nationalt betinget stædig fastholdelse af det danske. Slesvig forblev dog flersproget. De fleste mennesker i de områder, hvor sprogene mødtes, kunne skifte mellem tysk og dansk, plattysk eller frisisk, så man kunne kommunikere internt uden problemer. Der skulle en demokratisk afstemning om tilhørsforhold og en landegrænse til at aflive den flersprogethed, der havde eksisteret i Slesvig gennem 800 år.
”Landegrænsen er blevet en sproggrænse. Der har været forskellige tiltag med skolesamarbejder og børnehaver, der har skullet lære sprog hen over grænsen, men det fylder ikke meget i forhold til en samfundsudvikling, hvor barrieren mellem dansk og tysk bliver stadigt større,” siger sprogforskeren Karen Margrethe Pedersen.