Natten mellem søndag den 14. og mandag den 15. april 1912 udspilledes en af søfartens mest spektakulære og genfortalte skibskatastrofer. Beretningen om Titanics forlis har siden fået et næsten mytologisk skær over sig. Der er digtet sange, lavet film og skrevet bøger om forliset, og selvom det nu er 100 år siden, forskes der stadig verden over i katastrofen, der kostede knap 1500 menneskeliv, og 100-året for Titanics forlis vil blive mindet rundt om i hele verden.
LÆS OGSÅ: "Vi kunne jo ikke synke"
Selvom forliset kun er nummer to på listen over historien værste skibskatastrofer målt på antallet af omkomne, har begivenheden brændt sig ind i den vestlige verdens fælles hukommelse, for beretningen om Titanics forlis omfatter alle elementerne til den store fortælling: Det var tidens største dampdrevne skib, luksuriøst ud over alle grænser selv for de jævne emigranter på 3. klasse i bunden af atlantlineren og med verdens rigeste på den glitrende 1. klasse. Og det var skibet, der ikke kunne synke. Topmålet af menneskehedens tekniske triumf og essensen af tidens optimistiske fremskridtstro, der brat forliste den skæbnesvangre aprilsnat for 100 år siden, da den nybyggede atlantliner lidt før midnat kolliderede med et isbjerg 600 kilometer sydøst for Halifax, Nova Scotia i Canada.
Blot to en halv time senere er Titanic forsvundet i dybet. Efterklangen af tonerne fra salmen Nærmere, Gud, til dig hænger endnu over den blikstille havoverflade, hvor redningsbådene med medtagne og forfrosne passagerer driver rundt blandt vraggods og stivfrosne lig.
Nærmere, Gud, til dig nummer 26 i Den Danske Salmebog er skrevet af den britiske ingeniørfrue Sarah Adams og fordansket i 1881 af Henry Ussing. Flere af de overlevende har fortalt, at det var den salme, skibets orkester spillede, mens Titanic gik ned. Andre mente, det var den engelske højsang, Autumn, så måske er der også her tale om en myte dem er der flere af i forbindelse med Titanic men myte eller ej, så er denne salme af eftertiden uløseligt knyttet til Titanics forlis, og det er også den, der spilles i undergangsscenerne i James Camerons succesfulde storfilm Titanic fra 1997.
Titanics forlis fascinerer fortsat og er dermed også en af de mest beskrevne skibskatastrofer, hvor alle detaljer efterhånden er vendt.
Alligevel dukker der stadig nyt materiale op fra arkiverne.
Det er bogen Titanic. De danske fortællinger et godt eksempel på. Den udkommer på Forlaget Viborg på den historiske dag, den 15. april. Udgivelsen markeres med en sammenkomst på en gård i Kølsen ved Viborg.
At det lige skal foregå der, er der en god forklaring på. Gården er Hans Christensen Givards barndomshjem. Givard var en af de unge danskere, der satte livet til ved Titanics forlis. Hans slægtninge og efterkommere af andre af de danskere, der var om bord i hvert fald dem, man har kunnet finde frem til er inviteret med til præsentationen af bogen.
Titanic. De danske fortællinger er et fælles projekt af museumsinspektør Jesper Hjermind og hans niece, journalist og kommunikationsrådgiver Mette Hjermind McCall. Hun er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, men bor nu i USA og har derfor taget sig af researchen på den anden side Atlanten.
Jesper Hjermind, født 1956, har som museumsinspektør og arkæolog ved Viborg Museum middelalderen som sit faglige område, men er i fritiden en engageret titanicolog, som er betegnelsen for de mange, der forsker i Titanic, fordi de er blevet grebet af Titanic-historiens epos, drama og tragedie. Researchen til bogen har stået på gennem 20 år og omfatter flere kontinenter. Arkiver, aviser og blade er blevet gennemtrawlet og slægtninge til passagerer og besætningsmedlemmer interviewet.
Selvom der gennem årene er skrevet et hav af bøger om Titanic, er Hjermind-parrets bog den første gennemarbejdede udgivelse, som fortæller den samlede historie om de danskere, der var om bord på skibet, og hvoraf kun en enkelt overlevede. Bogen er rigt illustreret med fotografier, tegninger og affotograferede dokumenter. Den omfattende research har afdækket ny viden, og blandt billedmaterialet er private familiefotos og materiale, som ikke tidligere har været offentliggjort.
Titanic. De danske for-tællinger bringer også de dramatiske beretninger om selve forliset natten mellem den 14. og 15 april 1912, som er kortlagt næsten minut for minut, men som titlen siger er bogens anliggende først og fremmest fortællingen om de 13 danskere, der var om bord på Titanic. Selvom der stadig er ubesvarede spørgsmål, er det lykkedes at kortlægge de personlige historier, som rulles ud, efterhånden som danskerne ankommer til Southampton og går om bord på rederiet White Stars nybyggede vidunder for at påbegynde rejsen over Atlanten.
Ifølge den gængse Titanic-historie var der 14 danskere om bord. I Titanic. De danske fortællinger opereres med 13, idet en af 14 danskere, Marius Pedersen, der normalt nævnes, og som havde købt billet til jomfruturen, aflyste sin rejse. Og i virkeligheden var der ifølge bogens opgørelse kun 12 danskere om bord, da den 13. var dansk-amerikaneren Jennie Hansen, som ikke var dansk statsborger, men dansk gift.
I det hele taget er der stor usikkerhed forbundet med mange af tallene omkring Titanic, og derfor har der gennem alle årene altid været en livlig diskussion om, hvor mange der rent faktisk var med, fortæller Jesper Hjermind.
Titanic. De danske for-tællinger har valgt at bruge tallene fra den engelske undersøgelseskomites rapport af 30. juli 1912, Report on the loss of the Titanic, som blev skrevet på grundlag af det engelske søforhør. Efter oplysningerne her var der 2201 personer om bord fordelt på 1316 passagerer og 885 besætningsmedlemmer. 711 blev reddet, 1490 omkom.
En af myterne omkring Titanic er, at kaptajn Smith ville forsøge at sætte en ny fart-rekord over Atlanten, men kæmpekolossen var ikke bygget til hastighedsrekorder. White Star-rederiet satsede i stedet på luksus.
Mens jetsettet dansede wienervals og drak champagne og klirrede med brillianterne på 1. klasse, var der mere folkeligt på 2. og 3. klasse, men stadig langt mere luksuriøst end normalt på passagerskibe på denne tid med komfortable kahytter med adgang til toilet og bad selv på 3. klasse.
I Danmark blev der kun solgt billetter til 2. og 3. klasse til Titanics jomfrutur. Det understreger, at flere af danskerne var jævne folk, som rejste af sted i håb om en ny og bedre tilværelse i det forjættede Amerika, som dengang lå åbent for emigranter fra hele verden dog med begrænsninger med hensyn til helbred og mental tilstand. Således var for eksempel alle Idioter, utilstrækkeligt aandsudviklede, svaghovede og afsindige Personer ikke velkomne. Ej heller fattiglemmer!
USA var det største trækplaster for de danske udvandrere, men også i Argentina var der en stor danskerkoloni. Her havde den 27-årige Hans Christensen Givard fra Kølsen arbejdet som karl, slagter og mejerist, og egentlig var han på vej tilbage til Danmark, men ombestemte sig, da han ankom til Southampton, og løste i stedet sammen med to andre unge danskere billet til Titanic.
Hans lig blev som et af de sidste bjærget af kabeldamperen MacKay-Bennet, og hjemme i Kølsen modtog forældrene et brev fra White Star Line, der i korte vendinger beklagede tabet af deres søn. Det var på engelsk, så forældrene måtte hen til præsten i Vorde for at få det oversat.
Det var Hans Christensen Givards skæbne, der for alvor fik Jesper Hjermind sat på sporet med sin Titanic-forskning. Han var dengang leder af Lokalhistorisk Arkiv i Viborg.
Og her i en kasse med gamle udklip dukkede så ét op om Hans Christensen Givard. Det bragte pludselig hele Titanic-historien meget tæt på, fortæller Hjermind.
Jesper Hjermind og Mette Hjermind McCall: Titanic. De danske fortællinger, Forlaget Viborg, 192 sider, 132 illustrationer, indlagt oversigtskort over Titanic. 300 kroner.
