Prøv avisen

Danskere tyder mayaglyffer på ny måde

Atetelco-beboelseskomplekset set fra luften. Arkæologer har identificeret cirka 2000 af denne slags komplekser i Teotihuacan, men kun et par håndfulde er blevet udgravet. Det antages, at hvert kompleks husede mellem 60-100 personer. – Foto: Enrique Franco Torrijos.

To danske forskere har netop fremlagt deres opsigtsvækkende udlægning af et mexicansk vægmaleri på en verdens-konference for mayaforskere i København i denne weekend. De er gået til materialet på utraditionel vis og med en skriftanalyse-metode, der kun få gange før har været anvendt på mayaglyffer, og kan nu både oversætte, stedfæste og datere dem

De farvestrålende fragmenter minder om et barns puslespil med en glad, lyserød farve på en klar, lyseblå baggrund. Men fragmenterne stammer fra et 1500 år gammelt vægmaleri fundet i den berømte by Teotihuacan godt 40 kilometer nordøst for Mexico City. Byen var på sit højdepunkt omkring år 400 en af verdens største, og dens vægmalerier er af forskere blevet sammenlignet med den ypperlige malerkunst i renæssancens Firenze.

LÆS OGSÅ: Ti religiøse seværdigheder fra oldtiden

Men disse malerier kan mere end betage øjet og bidrage til kunsthistorien. Nogle af dem indeholder nemlig skrifttegn, såkaldte glyffer, der kan fortælle om kulturen og mennesket bag malerierne samt stedfæste og datere dem mere præcist end nogensinde før.

To forskere fra Københavns Universitet, adjunkt Christophe Helmke og adjunkt Jesper Nielsen, fra Afdelingen for Indianske Sprog og Kulturer, står bag den seneste og ganske sensationelle udlægning af de rødlyseblå vægmalerifragmenter fra et boligkompleks kaldet Tetitla i Teotihuacan.

Christophe Helmke har lavet størstedelen af det sproglige analysearbejde, mens Jesper Nielsen har bidraget med sin viden om kontakterne mellem Teotihuacan og andre såkaldt mesoamerikanske byer. Det teamwork har ført de to ind i den absolutte top af mesoamerika-forskere, og deres seneste resultater skal nok få kollegerne op af stolene.

Vi har været ufatteligt heldige at få lov til at studere materialet fra Teotihuacan, for mexicanerne holder kortene tæt til kroppen og lader sjældent udenlandske forskere få adgang til netop denne berømte lokalitet. Men hårdt benarbejde, stædighed og den rigtige faglige baggrund har altså åbnet en dør på klem, og vi har nu fået etableret et godt samarbejde med dem, fortæller Jesper Nielsen.

De to danskere kunne nemlig bidrage med noget væsentligt: en bred og detaljeret viden om indianske skriftsprog, også kendt som glyffer. På Teotihuacan er der ikke fundet mange spor af skrift, og en del arkæologer afviser, at man har benyttet skrift her. Man har i stedet studeret de mange vægmalerier for deres billedmæssige indhold og tolket dem fra et kunsthistorisk perspektiv.

Men Christophe Helmke og Jesper Nielsen så på dem med helt andre øjne, for de så skrift. De så Teotihuacan-skrift og mayaglyffer.

Teotihuacans forhold til sine naboer har primært været studeret ud fra, at Teotihuacan var en overmagt, der underlagde sig omgivelserne. Derfor har mange forskere, deriblandt jeg selv, undersøgt og påvist deres indflydelse på samtidige store mayabyer. Men det gik altså også den anden vej, for denne påvirkning og kulturelle udveksling var gensidig. Det er vores fund og analyse af de tre mayatekster fra Teotihuacan et tydeligt bevis på, siger Jesper Nielsen.

En sådan påstand kræver dog tungtvejende beviser, og dem har Christophe Helmke formået at finde med sit nytænkende analysearbejde. Han har nemlig brugt palæografi en skriftanalyse, der kun har været anvendt på mayaglyffer få gange før.

Palæografi blev oprindelig udviklet til at studere latinske skriftsprog, men metoden kan bruges til alle slags skriftsystemer. Her ser man nemlig på skrifttegnets form og stavemåder og ikke kun tegnets betydning. På den måde kan man finde ud af mange flere ting: for eksempel hvem der skrev teksten, hvornår og måske også hvorhenne. Man får virkelig mulighed for at komme helt ned i detaljen på en anden måde end med andre skriftanalyser, påpeger Christophe Helmke.

Sådan noget som ordbøger og korrekt stavemåde er en moderne ting. I mange gamle skriftsprog ser man derfor en personlighed og en variation, der kan have med skriveren, tid og sted at gøre.

Vi skal forestille os, at man skrev mere, som man talte. Derfor vil noget som dialekter træde frem, og den slags fortæller os jo meget om skriverens og tekstens oprindelse. Der vil typisk også ske en udvikling af skrifttegnenes form, som kan bruges til at datere dem. Alle disse ting gør sig også gældende for de mesoamerikanske glyffer, og vores palæografiske studier af mayatekster fundet på vægmaleriet fra Teotihuacan har derfor givet nogle nye og ret spændende resultater, siger Christophe Helmke.

Nogle få af de små, pastelfarvede fragmenter fra vægmaleriet har været studeret før. Men altså primært som billedkunst og ikonografi, ikke som skrift.

Christophe Helmke kom i sit arbejde med tegnene frem til, at der var tale om tre forskellige tekster skrevet både i vandret og lodret retning og med varierende farvevalg. Nogle glyffer stod spejlvendt, mens andre var såkaldt pseudoglyffer altså glyffer, der ligner uden at have reel betydning. Derved stod det hurtigt klart, at kunstneren bag vægmaleriet ikke var synderligt kyndig i mayaglyffer.

Analysen gav flere interessante resultater. Dels blev det muligt at indsnævre dateringen af vægmaleriet ud fra glyffernes form. Visse skrifttegn ændrer sig ikke meget med tiden, mens andre hyppigt ændrer form og optræder med små variationer. Den slags tegn er gode at datere efter, fordi de typisk kun er i brug en kortere periode. Ud fra sådanne glyffer kan vægmaleriet dateres til 472-539 e.Kr. Et fremskridt i forhold til de hidtil meget løse dateringer til det 5.-7. århundrede.

De skriftvarianter, som Christophe Helmke påviste på vægmaleriet i Teotihucan, kendes fra 28 forskellige lokaliteter i mayaområdet længere sydpå i Mexico og Guatemala. Derfor begyndte de to forskere at søge efter sammenfald mellem kendte mayatekster og dem fra Teotihuacan. Pilen pegede på den store mayaby Tikal i Guatemala, hvis inskriptioner har størst lighed med dem fra vægmaleriet i Tetitla.

Den afgørende brik i puslespillet blev et lille fragment med et karakteristisk øje af en ozelot (vildkat) sammen med glyffen for hvid. I Tikal gik den ypperste af de mytiske forfædre nemlig under navnet Den Hvide Ozelotugle og er hyppigt omtalt og afbildet i tekster herfra. Så Helmke og Nielsen føler sig overbevist om, at teksterne på vægmaleriet i Teotihuacan er fra en tekst, der oprindelig stammer fra Tikal. Et klokkerent bevis på maya-indflydelse i Teotihuacan.

Men teksten er ikke skrevet af en maya. Dels er flere glyffer ikke gengivet korrekt, dels afviger farvevalget fra den typiske mayapalet:

Farverne på vægmaleriet i Tetitla følger ikke det, vi forventer af en mayatekst. Men de passer fint ind i farvetraditionen for Teotihuacan, så det er sikkert en lokal, der har tegnet disse glyffer og derefter farvelagt dem efter sin egen tradition og smag, mener Christophe Helmke.

Ved hjælp af en original skriftanalyse og et sjældent tværgående kendskab til mesoamerikanske kulturer er det altså lykkedes de to forskere at åbne en skattekiste af informationer om nogle få fragmenterede tekststykker.

Håbet er naturligvis at finde flere glyffragmenter fra samme vægmaleri, og vi har indledt et samarbejde med de to mexicanske konservatorer, der sidder med dem. Nu ved de, hvad de skal kigge efter, og på den måde kan vi hjælpes ad med at lede efter flere brikker til puslespillet. Planen er så, at vi tager derover næste år for at pusle videre, siger Jesper Nielsen.

Allerede nu har de to dog resultater nok til at få deres internationale kolleger til at spidse ører, og de ser frem til den videnskabelige diskussion.

For der er glyffer på væggene i Teotihuacan. Og der ligger flere glyffer og putter sig i museumsmagasiner rundt omkring, fordi arkæologer har set dem som mønster og dekoration af vægge, keramik og lignende, ikke som skrifttegn. Dem vil de to herrer naturligvis rigtig gerne have fat i og tage under kyndig behandling.

Udsnit af de velbevarede vægmalerier fra beboelseskomplekset Tetitla. De to centrale skikkelser er muligvis gengivelser af en af Teotihuacans gudinder. – Foto: Christophe Helmke.
Aftegning af et af de utallige vægmalerifragmenter fra beboelseskomplekset Tetitla, som rummer en lang mayaglyftekst. Mayaglyfferne ses længst til venstre på billedet til venstre. På det sort-hvide billede til højre ses aftegninger af et udvalg af de mere end 1000 vægmalerifragmenter fra Tetitla. Blandt dem ses såvel mayaglyffer som gengivelser af figurer med tydelige mayatræk. – Tegninger: Christophe Helmke og Jesper Nielsen.
Disse tegn er ikke billeder, de er skrift. Det er denne sondring, der førte danske forskere på sporet af det gennembrud i tydningen af maya-glyfferne, som de nu høster anerkendelse for. – Privatfoto.