Danskeren Hark Nickelsen blev i 1724 taget til fange som slave. I tre år arbejdede han under kummerlige forhold i en mine, indtil han blev frikøbt af sin familie. Efter at han kom hjem, fik han i 1740 job på et slaveskib for Vestindisk-Guineisk Kompagni, der opererede i den danske trekantshandel. Den tidligere slave var altså med til at transportere afrikanske slaver over Atlanterhavet, så de kunne arbejde resten af deres liv i kolonierne i Dansk Vestindien. Hark Nickelsen avancerede til at blive kaptajn for skibet og endte som den rigeste mand i sin landsby.
”I 1700-tallet var man ikke forarget over den danske slavehandel, og man så slet intet paradoks mellem frygten for selv at ende som slave og at tage afrikanere som slaver,” fortæller marinehistoriker Martin Rheinheimer fra Syddansk Universitet.
Han uddyber essensen af problemstillingen: at slaveri som koncept slet ikke blev anset som umoralsk.
”I Danmark havde vi i princippet også slaver. Vi havde livegne, der var bundet som godsejernes direkte ejendom. Godsejerne kunne endda sælge personen til andre herremænd. I Danmark kom folk også i livslangt fæstningsarbejde. Det var godt nok som straf for hård kriminalitet, men det var arbejdslejre for livet, og i samtiden blev de endda kaldt for ’slaver’. Det kan man også kalde en slags slaveri.”
Historiker David Høyer bekræfter, at danskere og europæere i 1700-tallet ikke så noget problem i selv at bedrive slavehandel, samtidig med at man frygtede at ende som slave hos tyrkerne og araberne.
”Inden vi kommer med den helt store dæmonisering af forholdene i Nordafrika, skal man se det i lyset af, at alle kolonimagter bedrev slavehandel. Årsagen til, at det ikke var noget problem, var, at man betragtede forskellige folkeslag ud fra, hvad der kan minde om senere raceteori. At holde afrikanere som slaver kunne ikke sammenlignes med, at vantro holdt kristne europæere som slaver.”
David Høyer nævner også et andet forhold i Danmark, der mindede om Middelhavets vilkår.
”Barbareskstaterne (de nordafrikanske stater, red.) betragtede deres opkrævning af tribut på linje med en told. I Danmark havde vi Øresundstolden, hvor fremmede skibe også skulle betale tribut i form af told. Faktisk skulle alle skibe, der sejlede igennem Øresund stryge topsejlet i respekt for den danske konge. Hvis de nægtede, blev der skudt efter skibene. Men her stopper sammenligningen så også, for der var dog ingen udenlandske søfolk, der blev sat i slaveri.”