Dengang danskerne slagtede kvæg på grund af vejret

Hver gang det de seneste måneder er blevet sagt, at årets sommer vil blive århundredets bedste, er det med henvisning til en 71 år gammel rekord. Dengang blev danskernes levebrød ramt hårdt af varmen i en tid med babyboom og rationeringer

Mængden af sol og manglen på vand udfordrede de danske landmænd tilbage i 1947, hvor der ikke fandtes vandingssystemer til markerne eller kunne skaffes foder nok til dyrene. På billedet ses en landmand køre tønder med vand ud til køerne på marken. –
Mængden af sol og manglen på vand udfordrede de danske landmænd tilbage i 1947, hvor der ikke fandtes vandingssystemer til markerne eller kunne skaffes foder nok til dyrene. På billedet ses en landmand køre tønder med vand ud til køerne på marken. – . Foto: Hakon Nielsen/Ritzau Scanpix.

I august 1947 stod Danmark pludselig og manglede blik. Materialet var nødvendigt for at producere konservesdåser, der skulle bruges til en vare, som danskerne i samme periode fik mulighed for at købe i overvældende mængder: kød.

Egentlig lå kødsalget under for efterkrigstidens rationeringer, men Landbrugsministeriets Kvæg- og Kødudvalg havde set sig nødsaget til at gøre en undtagelse.

For de danske landmænds nedslagtning af kvæg var på kort tid blevet så voldsom, at mængden af kød både oversteg, hvad der kunne konsumeres indenlands, og hvad der kunne eksporteres. Og på landet så man fortsat ingen anden udvej end at skille sig af med dyrene. For alternativet var, at de sultede ihjel.

”Besætningerne reduceres for hver Dag med Hundredvis af Køer. Selv drægtige Køer er man begyndt at nedslagte, fordi man ikke har Foder til det ventede Afkom,” lød det blandt andet i en artikel i Kristeligt Dagblad dengang, hvor landmænd fra flere dele af landet kaldte situationen katastrofal.

Problemet var vejret.

Siden maj havde solen skinnet mere end normalt, og regnen faldt heller ikke, som den plejede. Og hvor dejligt det end var i sommerens første måneder, så blev konsekvenserne større og større. 1947 skulle ende med at blive et vanskeligt år, som det senere lød i en årsberetning i Tidsskrift for Landøkonomi: ”(...) et af de Aar, der vil huskes i Generationer.”

1947 blev ganske rigtigt husket i generationer for sit vejr, og særligt i år har den sommer igen været på mange danskeres læber. For første gang i 71 år har vi nemlig stået til at få en varmere og mere solrig sæson end dengang. Og nu, hvor august er ovre, kan det konstateres, at sommeren 2018 ganske rigtigt overtager titlen som den bedste danske sommer, der nogensinde er målt.

Selvom sommerrekorden flere gange er blevet nævnt i medier og af meteorologer, har få dog beskrevet, hvordan sommeren i 1947 mere præcist var.

Det spørgsmål leder tilbage til en tid, hvor man ikke bekymrede sig om manglen på blæsere på kontoret eller om forbud mod at grille på sommerhusgrunden, men hvor vejret kunne skade landets levebrød og forsøg på at rejse sig efter en hård krig.

Først må det forklares, hvilken rekord vi rent faktisk taler om. Seniorklimatolog John Cappelen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er dykket ned i tallene fra 1947 og indleder med at remse de mest bemærkelsesværdige af dem op:

Med 1878 solskinstimer og 466 millimeter regn er 1947 samlet set det mest solrige og tørre kalenderår, siden man begyndte at måle i 1874. De tre sommermåneder alene i 1947 har frem til i år haft rekorden for mest sol, og samtidig havde sommeren dengang ikke meget regn. Ingen august måned har desuden været så solrig og nedbørsfattig som i 1947, da rekorderne blev sat.

Ud over at have en utrolig sommer, der er blandt de varmeste nogensinde og strakte sig fra maj til september, var 1947 dog også året med en af de strengeste isvintre i 100 år og med den koldeste og tredje tørreste februar registreret.

”Du kan godt se, at der er mange rekorder i 1947. Det er på mange måder et usædvanligt år, men man kan sige, at 2018 sommerperiodemæssigt har slægtet det noget på,” siger John Cappelen.

At høsten i 1947 skulle blive katastrofal, skyldtes dog mere end blot sommervejret, fortæller museumsinspektør på Det Grønne Museum på Djursland Jens Aage Søndergaard. Han har fundet en beretning for landbrugsåret 1947 frem, hvori man kan læse, hvordan årets lange kolde vinter med frost frem til marts måned havde ødelagt afgrøderne, der var sået i efteråret, og hvordan den varme, tørre sommer efterfølgende ødelagde afgrøderne, der blev plantet i foråret. Manglen på vandingssystemer gjorde det umuligt at kompensere for det tørre vejr, og kun på medtagne jordarealer med særligt vigtige afgrøder kunne et redningskorps sendes ud for at sprøjte vand.

”Når jeg ser på tallene, ser det rigtig slemt ud. Beretningens forfatter, som ikke var politiker, men professor, og sandsynligvis venstremand, opfordrede ligefrem til planøkonomiske foranstaltninger. Han kaldte det forbryderisk, hvis nogen forsøgte at tilrane sig fordele på andres bekostning. Så er der altså noget galt,” siger han.

Værst var dog de gule græsmarker og manglen på foder til dyrene, som måtte leve af ukrudt eller slagtes i tusindtal. Mens det gav mere kød til danskerne, blev mælkeproduktionen kraftigt reduceret, hvilket særligt ramte befolkningen i hovedstaden, der frygtede ikke at få nok af drikkens vigtige næringsstoffer. Generelt ramte udfordringerne meget bredt, siger Jens Aage Søndergaard.

”I 1947 var afvandringen fra land til by ikke for alvor begyndt, og over 50 procent af befolkningen var beskæftiget med og afhængig af landbruget. Det var derfor stadig danskernes vigtigste erhverv og de flestes levebrød.”

Også som eksportindtægt var landbruget afgørende for Danmark i 1947, siger lektor emeritus på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Palle Roslyng-Jensen, der forsker i besættelsestiden og den kolde krig.

Den solrige supersommer i 1947 gav danskerne rig mulighed for at afprøve den bikinimode, som blev lanceret året før og fik navn efter den første atomprøvesprængning på øen Bikini. –
Den solrige supersommer i 1947 gav danskerne rig mulighed for at afprøve den bikinimode, som blev lanceret året før og fik navn efter den første atomprøvesprængning på øen Bikini. – Foto: Ritzau Scanpix

”Danmark forsøgte efter krigen at genopbygge en god eksport af landbrugsvarer til England og til tropperne i de tyske besættelseszoner. Derfor havde det voldsomme konsekvenser, at der manglede vand til markerne. Både økonomisk og kulturelt spillede vejret den sommer en kæmpe rolle,” siger han og tilføjer, at det tørre vejr dog ikke fik langvarige konsekvenser herhjemme, men til gengæld har haft betydning for drøftelsen af behovet for landbrugsstøtte.

I resten af Europa led man også under en tør og solrig sommer. Tyskerne frygtede en ”hungervinter” for de 42 millioner indbyggere i besættelseszonerne, og i Sydvestsverige tørrede brønde og kilder ud, så aviserne dagligt måtte opfordre til ikke at bruge vand til vask, men lade det snavsede tøj ligge til efteråret. I Norge forventede bønderne at slå halvdelen af deres kreaturbesætninger ihjel, og i Rumænien steg børnedødeligheden voldsomt. Det gavnede heller ikke situationen, at der i årene efter 1945 blev født flere børn end nogensinde før i Danmark, siger Palle Roslyng-Jensen.

Hvordan vejret ellers blev oplevet af danskerne i 1947, melder historiebøgerne og artikler fra tiden ikke meget om.

”Hverdagslivet spillede en mindre rolle dengang, og derfor var rekorder om vejret i sig selv ikke et stort emne i aviserne. Det var det politiske liv og kulturlivet, der fyldte, og ellers havde folk mere alvorlige ting at forholde sig til som den kolde krig, der for alvor begyndte at spidse til,” siger Palle Roslyng-Jensen.

Klimaet som sådan var heller ikke noget, der fyldte hos danskerne i slutningen af 1940’erne, siger forfatter Pia Fris Laneth, som blandt har skrevet om og holder foredrag om historiske emner.

På den politiske dagsorden fandt man i højere grad den begyndende opbygning af velfærdsstaten, som havde været på standby under Besættelsen, siger hun.

”Hele den velfærdsstatpolitik, man havde ridset op i 1930’erne, havde ligget helt stille under Besættelsen. Det var nogle hårde og fattige år, hvor man manglede boliger, arbejdspladser og varer, og der var rationeringer på alt fra sukker, kaffe og sæbe til biler og gummivarer,” siger hun og tilføjer, at der ud over krig og demokrati blev drøftet bedre rettigheder til kvinder og husmødre især.

Alle så fremad mod bedre tider, og klimaforandringerne, som har fyldt meget i debatten om varmen denne sommer, var langtfra noget, der blev sat på dagsordenen i Danmark i 1947.

”Man talte ikke engang om forurening. På valgplakater dengang var rygende skorstene derimod et symbol på fremgang og gode tider. Knapheden var så stor, at det at få bygget boliger og at få gang i produktionen var det mest afgørende. Folk havde set, at man i Amerika havde køleskabe, støvsugere og vaskemaskiner, og den slags materielle glæder ville de også selv have fat i,” siger Pia Fris Laneth.

Hvor længe årets sommer varer ved, og om hele 2018 også vil overtage rekorden som det mest solrige og nedbørsfattige kalenderår, er endnu uvist.

Men i 1947 blev den tørre sommer afløst af en våd september, hvis første dråber vakte glæde. ”Så kom endelig Regnen!”, lød det eksempelvis i Kristeligt Dagblad dengang.

”Det sidste Døgn har bragt flere Byger, som fejede Støvet af Gaderne og fik Folk til at søge Læ, mens Regnen plaskede ned. Men for en Gangs Skyld var der vist ingen, som beklagede Fugtigheden.”