På et maleri fra 1648 af kunstneren Gerard Terborch står en forsamling af alvorligt udseende herrer med sorte eller røde kapper og sirlige renæssance-overskæg. Billedet forestiller den verdensbegivenhed, som fandt sted den 24. oktober samme år. Efter otte års forhandlinger var parterne blevet enige om at bringe Trediveårskrigen til ophør og vedtage en ny orden for Europa.
Begivenheden går under betegnelsen den westfalske fred, fordi rådhuset i Münster i Westphalen var det centrale forhandlingssted. Og selvom det måske umiddelbart kan undre, at en 350 år gammel fredstraktat fra en tysk by skal optræde på historiens kanonliste, er den med, fordi den markerer et markant vendepunkt i Europas historie.
– Fredsaftalen bragte en ende på en 30-årig periode, hvor Europa stod i flammer på grund af religionskrig. Samtidig kan den ses som de moderne, sekulære europæiske staters fødsel, for siden da var det de verdslige fyrstestater frem for de religiøse ideologier, der bestemte magtbalancen i Europa, forklarer Knud J.V. Jespersen, historieprofessor og formand for Undervisningsministeriets historieudvalg.
Indtil Trediveårskrigen spillede den katolske kirke en markant rolle i Europas magtpolitik, med paven og kejseren over det hellige Tysk-Romerske Rige som centrale aktører. Efter krigen blev pavens politiske magt stærkt begrænset, og Tyskland blev splittet op i et hav af relativt selvstyrende fyrstedømmer.
Knud J.V. Jespersen pointerer, at fra 1648 og helt frem til afslutningen af Første Verdenskrig i 1918 har magtbalancen i Europa tippet mellem de samme fem politiske stormagter : Tyskland, Østrig, Storbritannien, Frankrig og Rusland. Det er en udbredt opfattelse blandt historikere, at netop den skarpe rivalisering mellem disse fem konkurrerende magter medvirkede til, at Europa i perioden bragte sig milevidt foran resten af verden i udvikling. Derfor er der god fornuft i, at også vore dages skoleelever kaster et enkelt blik eller to på de alvorlige herrer med kapper og overskæg på Gerard Terborchs maleri.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
HISTORIENS KANON
Undervisningsministeriets historieudvalg har udvalgt 29 centrale personer og begivenheder, som skal indgå i folkeskolens historieundervisning. I 29 artikler gennemgår Kristeligt Dagblad i løbet af skoleåret samtlige punkter. Dette er den ellevte artikel i serien.