De tidlige generationer af kristne elskede symboler og forkortelser for troens mysterier.
Fisken blev brugt som en kode for ”Jesus Kristus, Guds søn, frelser”, Kristusmonogrammet XP var en forkortelse for Kristus, mens andre tegn på symbolagtig måde gengav Jesu navn og titler. En særlig variant af sådanne forkortelser finder vi i de ældste nytestamentelige håndskrifter, hvor de hellige ord som Gud, Jesus, Kristus, Ånden, Guds søn med videre blev gengivet i forkortet form med en lige streg over ordet.
Dermed fremstod de i teksten som særligt hellige ord og kaldes også for nomina sacra.
Blandt disse finder vi en variant, der adskiller sig ved ikke at være en forkortelse af de guddommelige navne, men derimod af ordene for kors.
Tilmed er forkortelsen konstrueret, så den skaber piktografisk eller monogramagtig gengivelse af et kors ved at skrive to græske bogtaver, der minder om vores T og P, ind over hinanden, så T’et gengav selve korset, og buen i P’et blev hovedet af den korsfæstede.
Dette symbol har fået navnet staurogrammet. Stregen over forkortelsen gør det tydeligt, at de kristne anså korset for helligt. Da håndskrifterne går tilbage til omkring år 200 og måske endda lidt tidligere, er staurogrammet den ældste gengivelse af korset, vi har i en sikker kristen sammenhæng. Tilsyneladende har kristne altid tegnet kors i deres bibler.