Prøv avisen

Ordene her er vinduet til vore forfædres sjæl - men hvad står der?

Verset (se det i fuld længde længere nede på siden) stammer fra en 500 år gammel dansk ­oversættelse af ridder­romanen ”Hertug Frederik af Normandiet” og kan ­oversættes således: then tridiæ dagh worte the war = den tredje dag blev de opmærksomme (på) hwræ finnen kam drawin medh thieres her = hvor fjenden kom dragende med deres hær. Romanen ligger på middelaldertekster.dk. – Illustration: Ole Munk.

En ny hjemmeside gør det muligt at gå på opdagelse i de ældste nedskrevne tekster på dansk. 
De viser middelalderens livsverden, hvor livet var skrøbeligt, og hvor ejendomsret, arv og synd dominerede

Livet for helt almindelige danskere i middelalderen var præget af knaphed, hjemsøgt af tidlig død og dybt påvirket af angsten for at lide helvedes pinsler. Men det var også her, det danske retssamfund, ikke mindst den private ejendomsret, tog sin begyndelse.

Det kan man nu forvisse sig om, og selv undersøge, ved at besøge Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs to nye hjemmesider. De første længere tekster på dansk er nu tilgængelige på adresserne middelaldertekster.dk og gammeldanskordbog.dk.

De tidligste tekstmonumenter på dansk er lovtekster fra 1100-tallet, de såkaldte landskabslove. Siden kommer religiøse tekster og samlinger af lægemiddelbøger til.

Hjemmesiderne, der blev lanceret kort for jul sidste år, er den foreløbige kulmination på et projekt for at formidle årtiers forskning i det danske sprogs historie og oprindelse, og de giver et unikt vindue til dansk mentalitet og livsverden, som det så ud for 1000 år siden. Det fortæller ledende redaktør på projektet, dr.phil. i nordisk filologi og cand.theol. Marita Akhøj Nielsen.

”Tilsammen tegner teksterne et billede af et ret velorganiseret dansk samfund, hvor man er meget optaget af ejendomsret, familie og arv. Ikke mindst på landet ser vi gennem lovteksterne et liv i et mangelsamfund, hvor alt var vigtigt og havde værdi og derfor var en potentiel kilde til konflikt mellem mennesker. Der er bestemmelser om alt fra, hvad man gør, hvis en mands ko græsser på en andens mark, til regler for ejerskabet over de bisværme, der måtte have slået sig ned på ens område og til deres honning,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

”Og så kan vi se et samfund, hvor tidlig død – især blandt kvinder, der dør i barselssengen – sætter sit tydelige præg. Det kan man se på de nøje bestemmelser af arveforholdet mellem sammenbragte børn. Og via de religiøse tekster skinner det igennem, at kristendommen og ikke mindst angsten for at havne i helvede har betydet meget.”

De første solide mængder af tekst, vi har på dansk, er landskabslovene fra slutningen af 1100-tallet – først Skånske Lov, så Sjællandske lov og sidenhen Jyske Lov. Her træder samfundet frem set fra bondens synspunkt, fortæller dr.phil. i historie og dr.jur. Ditlev Tamm.

”Han (bonden, red.) er den grundlæggende figur, som gifter sig, får børn, dør, som arver, og som udsættes for forbrydelser. En stor del handler om familien, og det har også noget at gøre med, at man ikke længere kan gå ud frit og erhverve sig nyt land. Al jord, man kunne dyrke, var underkastet ejerskab på det her tidspunkt, så muligheden for at øge sin formue går igennem ægteskabet, hvor man så kan arve. Det har der været stor interesse for,” fortæller Tamm.

”Og så er der bestemmelser for, hvad man gør i tilfælde af retsbrud – altså at man for eksempel ikke bare kunne klynge en tyv op i et træ, men at man skulle følge en bestemt procedure.”

Og hvor udbredt har retsbevidstheden været?

”Det er klart, at de mennesker, der har skrevet lovene, har haft en retsbevidsthed, og man må også formode, at folk har fået det med tiden.”

De næste tekster er de såkaldte stadsretter, som handler om livet i købstæderne. Også her er ejendomsret et afgørende emne – ikke mindst fordi man bor meget tæt, og der let kan opstå tvivl om, hvor den enes ejendom slutter, og den anden begynder. Samtidig kan man se, at ansvaret for byernes sikkerhed, for eksempel i form af nattevægtere, og deres infrastruktur bliver pålagt borgerne, fortæller Marita Akhøj Nielsen.

”Hvis man svigter sin nattevagt eller ikke sørger for brolægningen af gaden foran sin ejendom, bliver man pålagt ret store bøder. Stadsretterne er i det hele taget virkelig interessante, fordi man får et indtryk af, hvordan man har indrettet sig.”

Et vigtigt element handler om adgangen til erhvervsliv og det lokale marked. Vi er langt – endog meget langt – fra et frit marked.

”Man kunne ikke bare slå sig ned som bager i en eller anden by, bare fordi man var god til at bage brød. Man skulle først optages i bager-lavet, og der var skrappe bestemmelser for, hvordan man kunne gribe ind over for dem, der stod uden for lavet. Lavsystemet fortsætter jo længe efter middelalderen og blev efterhånden en stor hæmsko for økonomien, fordi et lav kunne danne karteller og fastsætte priser og arbejdspladser.”

Går man videre til samlingerne af religiøse tekster, er det ikke længere ejendomsret og konflikter mellem mennesker, der spiller en rolle. Her er det Guds domsfældelse på den sidste dag, der har sat sit præg.

”Vi var katolikker, og det, man kan fornemme på de religiøse tekster, er, at der er en stor angst – ikke så meget for døden, men for dommen. Man har været så hamrende ræd for at komme i helvede. Helvedes pinsler bliver udmalet meget konkret og forfærdeligt – det er noget, der gør ondt på kroppen, varme, kulde og tørke, men også lugt. Noget af det værste i helvede er, at der lugter forfærdeligt af svovl, altså afføring, simpelthen,” beretter Akhøj Nielsen.

Også bøn og almisse spiller en stor rolle.

”Bønnen og almissen får kolossal betydning i den her periode som en måde at sone på og undgå at komme i helvede. Der er store samlinger af bønner til alle mulige lejligheder, og Jomfru Maria får en central rolle som en mellemkvinde, man beder til, så hun kan gå i forbøn for én hos Jesus. Og så skal man gøre gode gerninger – altså give almisser til de fattige og hjælpe folk i nød.”

Vil det sige, at det, vi kalder velfærdsydelser, er lagt ind i almisse-systemet?

”Ja, og der spiller kirken og klostrene en meget central rolle. Her var der hospitaler – som altså ikke var sygehuse, men opbevaringsanstalter for folk, der ikke kunne klare sig selv – og de blev finansieret af tiende og almissegaver. Det er en meget smart kobling at lave. Når du har lavet noget skidt, kan du komme ud af det ved bøn og almisser, som kirken kan bruge til socialforsorg. Det blev faktisk et problem efter Reformationen, at almisserne faldt bort.”

Både Ditlev Tamm og Marita Akhøj Nielsen understreger, at projektet om at gøre det danske sprogs skriftlige historie tilgængelige for hele befolkningen er vigtigt.

”Det er al historievidenskabs formål at give perspektiv,” som Tamm udtrykker det, mens Akhøj Nielsen mener, at vores historie relativerer vores nutid, sådan at vi opdager, hvordan selv de værdier, vi anser for selvfølgelige og uforanderlige, har forandret sig gennem historien.

”Teksterne viser, at danskhed har udviklet sig enormt meget. Det bidrager til, at vi bedre kan forstå mennesker fra andre kulturer, som lever og tænker forskelligt fra os. Det er faktisk moralen med projektet,” slutter hun.

Verset stammer fra en 500 år gammel dansk ­oversættelse af ridder­romanen ”Hertug Frederik af Normandiet” og kan ­oversættes således: then tridiæ dagh worte the war = den tredje dag blev de opmærksomme (på) hwræ finnen kam drawin medh thieres her = hvor fjenden kom dragende med deres hær Romanen ligger på middelaldertekster.dk. – Illustration: Ole Munk.