Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Demokratiet har altid et element af populisme i sig, der kan blive farligt

De nye demokratier i Mellemøsten i dag kan lære meget af Hitlers magtovertagelse for 80 år siden, for eksempel om beskyttelse af mindretals rettigheder, mener lektor i tyske studier Moritz Schramm

Det ufattelige er jo, at det netop var det såkaldte Volk der Dichter und Denker, som frembragte barbariet i tiden op til og under Hitlers styre. Og her må man sige: Hvis tyskerne var i stand til det, vil alle andre principielt også kunne gøre det.

Ordene er Moritz Schramms. Han er lektor i tyske studier ved Syddansk Universitet, og her 80 år efter Hitlers magtovertagelse 30. januar 1933 er der for ham at se ingen tvivl om, at begivenhederne dengang fortsat kan lære os noget.

LÆS OGSÅ:
Hitler kunne kun komme demokratiet til livs ved at bruge det

Den nazistiske terror minder os om massemediernes ansvar for ikke at være populistiske og om faren ved populistiske bevægelser i det hele taget, forklarer han.

Vi ved nu, at folkets mening kan manipuleres og konstrueres ved hjælp af demagogi og forsimplede budskaber. Men jeg synes ikke, at man derfor kan tale om en modsætning mellem demokrati og populisme. Problemet er snarere, at vi nu ved, at demokratiet altid har et element af populisme i sig, der potentielt kan blive farligt, siger han og fortsætter:

Læren fra nazismen må derfor på den ene side være at begrænse populismen i medierne og den offentlige diskurs, og på den anden side og måske endnu vigtigere må vi kom til forståelsen af, at et demokrati er mere end blot flertalsstyre. Et demokrati har brug for således læren fra nazitiden sikringer mod ubegrænset flertalsstyre. Mindretalsrettigheder skal sikres mod flertallet. Både i de respektive grundlove og ved hjælp af internationale konventioner, siger Moritz Schramm.

Et eksempel er den vesttyske grundlov fra 1949, som har taget højde for dette ved at indskrive grundlæggende borger- og menneskerettigheder, som intet flertal nogensinde kan afskaffe, uanset hvor stort flertallet måtte være.

Debatten i de arabiske lande handler p.t. ofte om det samme. Nemlig spørgsmålet om, hvordan mindretalsrettigheder sikres i de nye forfatninger mod flertallet. Det er for mig at se den afgørende lære fra nazitiden, siger han.

Ifølge Karl Christian Lammers, cand.mag. i historie og tysk og lektor i samtidshistorie ved Københavns Universitet, kan et demokrati ikke gardere sig imod populisme. For med et demokrati følger for eksempel ytrings- og forsamlingsfrihed. Men visse forholdsregler kan man tage.

I Tyskland har man draget den lære af Hitlers magtovertagelse, at det nu ifølge den tyske forfatning er muligt at forbyde partier, der forsøger at undergrave og eliminere det demokratiske system. Sådan er det for eksempel ikke i Danmark. I Tyskland har man ønsket at gøre demokratiet i stand til at forsvare sig selv mod dets fjender, siger han med en henvisning til, at det kunne Weimarrepublikken ikke.

Den tyske forfatning har som øverste bud menneskerettigheder. Det havde man ikke under Weimarrepublikken. Her var det de borgerlige rettigheder, siger han.

Der var overvejelser om at forbyde nazistpartiet, men det havde man ikke lovhjemmel til. Så man greb til andre midler. For eksempel fik Hitler et taleforbud.

Men partiet havde en masseopbakning bag sig, og det demokratiske systems spilleregler gjorde, at man ikke kunne udelukke dem fra magten, siger han.

Med ændringer i den tyske forfatning har man siden 1949 forbudt tre partier i det tidligere Vesttyskland og det nu samlede Tyskland.