Prøv avisen

Den langstrakte døds digter

Arkiv, Frederik Løchte Nielsen Foto: .

Den italienske jøde Primo Levi er kendt som verdens bedste beskriver af livet i koncentrationslejre. Det var et spørgsmål om held eller forsyn, hver gang en jøde overlevede kz-lejrene, siger forfatter til ny bog om Levi. I dag markeres befrielsen af Auschwitz

Kz-lejrfange nummer 174517. Bag den identitet gemmer sig den italienske jøde Primo Levi, der for 70 år siden blev sendt i nazistisk koncentrationslejr. Her overlevede han 11 måneder, og siden blev han kendt for sine nøgterne beskrivelser af livet i lejren. Nummeret 174517 blev tatoveret på hans arm ved ankomsten til den berygtede udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau, og det står også på hans gravsten.

Den 27. januar 1945 befriede russerne Auschwitz, og da var over en million døde i denne største af de tyske koncentrations-lejre.

I slutningen af 1945 nåede Primo Levi som 25-årig hjem til Torino. Der gik lang tid, inden han holdt op med at holde hånden under munden, når han spiste, og at medbringe mad, når han gik en tur.

LÆS OGSÅ: Himmlers massør reddede jøder

Primo Levi hører til den absolutte elite inden for holocaust-litteraturen. Han har leveret de mest læste og anerkendte skildringer af, hvad et menneske kan reduceres til under de værste omstændigheder, når det er frataget al menneskelig værdighed og tvunget ind i alles kamp mod alle for overlevelse.

Primo Levi har selv sammenlignet fangerne i kz-lejren med dyr.

De eneste instinkter, der var tilbage i kz-lejren, var de dyriske: at sikre føde og overlevelse. Og det er ifølge Levi selv grunden til, at så få koncentrationslejr-fanger begik selvmord. For det gør dyr ikke.

Redaktionschef Jacob Søndergaard fra forlaget Rosinante genudgav for tre-fire år siden Primo Levis tre erindringsbøger i den såkaldte klassikerserie. Og han er ikke i tvivl om, at Primo Levi er den bedste beskriver af holocaust nogensinde.

Han er unik, fordi han var i den tragiske position at have været kz-fange, og samtidig kunne han kombinere det med et litterært talent, siger han.

Det gør også beskrivelserne i bøgerne meget stærke, at han oplevede de værste menneskelige rædsler, som han beskrev meget lakonisk og nøgternt. Det er en meget meningsfuld litterær metode til netop det stof.

Primo Levi viste sig at være en overlever. Og dertil kom, at han var heldig. Det var et spørgsmål om held eller forsyn, hver gang en jøde overlevede kz-lejrene, skriver den amerikanske professor emeritus og filosof Berel Lang i en ny biografi, Primo Levi. The Matter of a Life (på dansk: Et livs indhold).

Levi beskriver blandt andet i bogen Hvis dette er et menneske, hvordan han straks kan se på de fanger, der løbende ankommer med togene til Auschwitz, om de ville overleve eller ej.

Muselmændene kalder de dem, der ikke vil. Og hvis de syntes for svage, var det almindelig skik at stjæle maden fra dem.

Primo Levi kom til Auschwitz i januar 1944 efter fem dage og fire nætter i tog, hvor vold og ydmygelse blev suppleret med mord, mens de 650 jøder i togvognene var blevet til 150, da sortering til gaskamre eller tvangsarbejde var overstået. I alt var der 25 levende, italienske jøder tilbage i lejren, da den blev befriet af russerne. Levi var en af dem.

Berel Lang forklarer hans overlevelse:

Primo Levis held bestod blandt andet i, at han var uddannet kemiker og fik arbejde med sit fag i Auschwitz i særafdelingen Kemisk Kommando. Det vil sige indendørs.

Levi fik mad af en ven fra Piemonte-regionen, Lorenzo Perrone, der stjal ekstra suppe til ham i de første seks måneder. Man døde, hvis man kun fik lejrrationer på 1300-1700 kalorier dagligt.

Perrone begik selvmord efter krigen. En anden ven, Alberto Della Volla, døde under den lange march, alle oppegående fanger blev tvunget ud i, da tyskerne rømmede Auschwitz i januar 1945, inden russerne nåede frem. Primo Levi lå på det tidspunkt på infirmeriet med skarlagensfeber og blev derfor ikke taget med. Vollas og Levis opfindsomhed komplementerede hinanden, hvilket også betød større overlevelseschancer. At Levi havde venner midt i junglelovens brutalitet, var væsentligt.

Det hjalp også Primo Levi, at han talte tysk. Han forklarer i bogen Samtaler og interviews 1963-87, at mange ikke forstod de tyske og polske ordrer, og derfor fik de flere slag end deres medfanger.

Primo Levi kan sammenlignes med Søren Kierkegaard på grund af hans nøgternhed og observationstalent. Det mener Berel Lang.

Han er samme type tænker, en filosof. Primo Levi har sans for detaljen, og til forskel fra andre holocaustforfattere skriver Primo Levi ikke om sig selv og sine trængsler, men om lejren, som han beskriver med stor sans for detaljer. Han stiller sig nærmest udenfor for at betragte holocaust.

Berel Lang mener, at Primo Levi er en dybere tænker end stort set alle andre, der skriver om holocaust.

Men han har også skrevet glimrende bøger og noveller om naturen, om kemi og også science fiction, så han er langtfra bare en holocaust-forfatter, siger Berel Lang i telefonen fra New York.

Primo Levi begik selvmord i 1987.

Men Berel Lang mener ikke, at det havde relation til opholdet i Auschwitz, som mange kendere af den italienske jøde ellers mener.

Hans forklaring er en anden. Som 68-årig led Primo Levi under både en mislykket prostata-operation, depression og inkontinens og måtte samtidig både passe mor og svigermor.

Da Primo Levi kom hjem til Torino, fik han efter en tid igen arbejde i industrien som kemiker på en fabrik, der blandt andet producerede maling. Han var lykkeligt gift, hans børn elskede ham og han dem. Man kanaltid gætte om selvmord, hvor der intet afskedsbrev er. Men de, der mener, at selvmordet handlede om kz-lejren og intet andet, bør også se på andre para-metre. Jeg er ikke sikker på, at Auschwitz har spillet en rolle i selvmordet, men andre kan jo heller ikke være sikre på, at det alene handlede om det. Det får vi aldrig at vide.

En anden holocaustover-lever, den østrigske jøde Jean Améry (1912-1978) skrev også essays, forklarer Berel Lang.

Han levede i holocaust, det var hans fokus for resten af hans liv. Jean Améry begik selvmord i 1978. Primo Levi levede ikke sit liv med holocaust. Han skrev om holocaust, ja. Men det fyldte ikke hele hans liv.

auschwitz-dag

Auschwitz-Birkenau

berel lang

....i koncentrationslejren er alting anderledes. Her er kampen for at overleve nådesløs, thi alle er alene på frygteligste mest desperate vis. Hvis en eller anden (...) vakler, har han ingen til at række sig en hjælpende hånd. Tværtimod vil andre skubbe ham til side, for ingen er interesseret i at arbejde sammen med en muselmand. (Udtrykket dækker ikke over den oprindelige betydning: en muslim. I kz-lejrene var muselmænd de svage og de uegnede, som var mest udsatte for at blive sendt i gaskamre, red). Og hvis nogen, ved et mirakel af desperat tålmodighed og snedighed, finder en ny måde til at undgå det hårdeste arbejde, får en ny ide, der kan skaffe ham nogle få gram ekstra brød, vil han holde sin metode hemmelig, og det vil man ære og respektere ham for, og de personlige fordele, han derved opnår, vil gøre ham stærkere og derfor også frygtet, og den, der frygtes, er ipso facto (af den grund, red) bestemt til at overleve.

Fra Primo Levis Hvis dette er et menneske fra 1947.

At lade døden indhente sig er det enkleste. Dertil kræves kun, at man udfører alle sine ordrer til punkt og prikke, ikke spiser andet end sin ration og følger den fastansatte disciplin såvel på arbejdet som i lejren. Erfaringen har vist, at gør man det, kan man undtagelsesvis overleve i mere end tre måneder. Alle muselmænd som endte i gaskamrene har samme historie, eller rettere, de har ingen historie. De lod sig glide ned ad skrænten til de nåede bunden, så naturligt som vandløb søger havet....

Fra Hvis dette er et menneske

De som benægter holocaust er klar til at genopføre Auschwitz.