En dyster side af Danmarkshistorien er kommet frem.
Mens mange danskere er bekendt med, at Bornholm var besat af Sovjetunionen i et år efter Danmarks befrielse fra Tyskland den 5. maj 1945, er det ukendt for de fleste, at grove forbrydelser fandt sted på øen i perioden.
Det bliver nu afsløret i en ny bog Bornholm besat Det glemte hjørne af Danmark under Anden Verdenskrig, som udkom i går. Journalist Jesper Gaarskjær har endevendt dagbøger, aviser og politirapporter fra Bornholm i perioden 1945-1946, og det har altså løftet sløret for en mere horribel side af russernes opførsel, der ellers er blevet omtalt som eksemplarisk.
LÆS OGSÅ:En sprængfarlig historie er ved vejs ende
Mens resten af Danmark fejrede befrielsen den 5. maj 1945 var virkeligheden på Bornholm langt fra jubelmeldingerne i radioen. Fra den 7. april 1945 til den 15. april 1946 befandt der sig 7-8000 russere på øen, og selvom størstedelen af dem opførte sig pænt, var der altså også brodne kar. Bogen belyser flere hundrede sager, hvor russerne gruppevoldtog, røvede og gik ind i private hjem og viftede med våben blot for at få en krukke honning.
Mænd turde ikke lade deres koner være alene hjemme i frygt for, at russerne vil komme og voldtage dem, men man talte ikke om det, og aviserne skrev ikke et eneste komma om det. Man ville ikke skrive negativt om russerne og på den måde komme til at støde Moskva, siger Jesper Gaarskjær.
LÆS OGSÅ:Jyder i Gestapos kløer
Danmark ville nemlig ikke have, at russerne skulle føle sig mindre velkomne end briterne, og på den måde blev bornholmerne en brik i det store politiske spil. Man lovpriste Den Røde Hær og roste russernes adfærd frem for at protestere over deres opførsel. Men trods den nye viden skal russerne ikke nødvendigvis gå fra helte til skurke, da det ikke kan sættes op sort på hvidt, mener Jesper Gaarskjær:
Bornholm er, kan man sige, bare en lille parentes i den store historie om 2. verdenskrig, og mange bornholmere taler positivt om russernes ophold på øen. Men jeg synes, det er vigtigt, at man nuancerer den kollektive bevidsthed og giver de berørte familier en stemme i historien. For det har alligevel uden tvivl sat dybe spor hos bornholmerne.
Bogen er ikke en historisk afhandling, understreger Jesper Gaarskjær. For selvom han ligesom historikere arbejder med kilder til at finde frem til sandheden, har det været vigtigt for Jesper Gaarskjær at få historien fortalt levende og ikke lade fakta oplysninger overtage fortællingen. Derfor har han blandt andet søgt svar ved at tale med nulevende bornholmere, som oplevede russernes besættelse med egne øjne, og ladet dem komme til orde. Og selvom han har siddet med næsen begravet i arkiver, skal bogen helst ikke fremstå støvet.
"Det handler i høj grad om læseroplevelsen, men først og fremmest handler det selvfølgelig om at kaste lys over skyggen. For det har uden tvivl været meget skamfuldt, og frygten har afspejlet sig i breve og dagbøger og dokumenteret i politirapporter. Bornholmerne vidste i virkeligheden ikke, om de var købt eller solgt. Og selvom der er mange bornholmere, der har haft noget godt at sige om russerne, har der altså været to opfattelser af russernes opførsel. Og den brutalitet og grovhed fortjener også at blive dokumenteret, siger Jesper Gaarskjær.
