Den sidste ridder blev verdens første mediekejser

Den østrigske kejser Maximilian I mindes i 500-året for hans død. Han tabte flere krige, men skabte et storrige via sin ægteskabspolitik

Maximilian I var en mediekejser, der kunne lide at posere og være kendt. Han brugte billeder som middel til at få sine budskaber igennem. Her ses herskeren, der gerne fremstillede sig selv som en modig ridder med en ridderorden om halsen. –
Maximilian I var en mediekejser, der kunne lide at posere og være kendt. Han brugte billeder som middel til at få sine budskaber igennem. Her ses herskeren, der gerne fremstillede sig selv som en modig ridder med en ridderorden om halsen. – . Foto: Österreichische Nationalbibliothek.

I året 1477 var Det Hellige Tysk-Romerske Rige, der strakte sig fra det nordlige Italien over store dele af Mellemeuropa og helt op til Skandinavien, i en dyb krise, og det var ikke til at forudse, om det overhovedet havde en fremtid. Den ungarske konge Matthias Corvinus havde besat dele af riget, herunder også Wien, og kejser Friedrich III var svækket af interne magtkampe i slægten Habsburg. Kejseren var så fattig, at han ikke havde råd til en ordentlig hær, og han havde søgt tilflugt i Wiener Neustadt 50 kilometer syd for Wien, men selv her var det farligt for hans familie at bevæge sig udenfor. Ungarske tropper drog hærgende igennem området, og kejseren foretrak at forskanse sig bag murene i sin borg.

”I realiteten var Friedrich III en svag regent, og uden finansielle midler var hans kejsertitel en tom titel uden indhold. Situationen var så alvorlig, at dynastiet Habsburg kun kunne reddes ved hjælp udefra i form af et ægteskab. Slægtens eneste håb var derfor kejserens 18-årige søn og tronarving, Maximilian,” siger den østrigske historiker Martin Mutschlechner, der er ansvarlig for den digitale udstilling ”Welt der Habsburger” (Habsburgslægtens verden), som museumsslottet Schönbrunn i Wien har oprettet.

Som skæbnen ville det, døde hertug Charles le Téméraire, også kendt som Karl den Dristige, i Bourgogne netop det år, og han efterlod sig den stenrige og ugifte datter Maria. Den 20-årige kvinde, der via faderens død pludselig var blevet til det bedste parti på det europæiske ægteskabsmarked, sad i Genève og håbede på, at nogle kunne redde både hende og hertugdømmet Bourgogne fra at blive opslugt af naboriget, stormagten Frankrig.

Maria besluttede at søge hjælp hos Maximilian, men eftersom franske tropper allerede var rykket ind i hertugdømmet og havde erobret flere områder, gjaldt det om at handle hurtigt. Maximilian tøvede ikke længe, men sendte en gesandt til Maria med ordre om, at manden skulle være hans stedfortræder ved et hastigt arrangeret bryllup. Fire måneder efter vielsen så Maria og Maximilian hinanden for første gang, og det var først på dette tidspunkt, at ægteskabet blev fuldbyrdet.

Efter brylluppet pr. vikar begyndte Maximilian at udbygge sit rige. Han fik dele af det nuværende Frankrig og hele Belgien og Holland under sin magt, og dermed skabte han grundlaget for, at Habsburg-dynastiet kunne udvikle sig til en europæisk stormagt.

”Kejser Friedrich var kendt som et flegmatisk og passivt menneske, men sønnen Maximilian var hans diametrale modstykke: Han var handlekraftig og aktiv. Maximilian besad intet ud over faderens kæmpe gæld, men med sit gåpåmod, sin lidenskab og en mangfoldighed af idéer klarede han alligevel at skabe skitsen til et statsforbund, som med tiden skulle udvikle sig til Habsburg-dynastiet og dermed også til stormagten Østrig-Ungarn,” siger Markus Wimmer, der er projektleder af en stor udstilling i slottet Hofburg i byen Innsbruck.

500-året for Maximilians død markeres overalt i Østrig, og landet befinder sig nærmest i en Maximilian-rus. I et stort udbud af udstillinger belyses kejserens liv og virke set ud fra alle mulige vinkler. Der finder Maxilian-musikfestivaler og -musicals sted, der er blevet udgivet flere bøger om kejseren og hans familie, østrigsk fjernsyn har bragt mange film og dokumentarudsendelser om ham, og i Innsbruck, hvor Maxilian tilbragte en stor del af sit liv, er der endda blevet opfundet en særlig ”Max burger” bestående af ingredienser, som var tilgængelige for hoffet på Maximilian I’s tid.

I løbet af sine 40 år som regent førte Maximilian en række krige, som han finansierede ved at sætte sig selv og riget i dyb gæld, han levede i prunk og pragt, han var en skørtejæger, og han blev far til mange børn uden for ægteskabet. I dag er han ikke alene en af de mest kendte habsburgske regenter i Østrig, men også en af de mest populære.

”Maximilian er populær, netop fordi han besad en meget farverig karakter. Han var et menneske, som lagde stor vægt på at sikre sig et eftermæle og derfor begyndte han en række byggeprojekter, og han lod også ghostwritere skrive litterære værker om sit liv. Han var klar over, at dersom han ikke foretog sig alle disse ting, ville han med sine egne ord ‘være glemt ved lyden af begravelsesklokkerne’,” siger historiker Katharina Kaska, der er kurator for en udstilling om Maximilian I i Østrigs Nationalbibliotek i Wien.

Maximilian I elskede ridderturneringer, og som noget helt usædvanligt for konger og kejsere dengang, deltog han selv i dem og vandt ofte. Turneringerne bød ham muligheden for at sætte sig selv i scene som en succesrig, veltrænet uovervindelig kriger, der både var statsoverhoved og damernes held. I anstrengelserne for at pleje sit image var Maximilian endda villig til at tage et par knoglebrud med i købet.

”Maximilian var en person, der kunne lide at posere. Man siger jo også om ham, at han var den sidste ridder, der blev verdens første mediekejser, og denne beskrivelse af ham er ikke opstået uden grund. Bogtrykkerkunsten blev opfundet kort før hans fødsel, og Maximilian var innovativ nok til gøre brug af den nye teknik. På hans tid var det almindeligt, at kun få personer vidste, hvordan deres konge eller kejser virkelig så ud, men Maximilian sørgede ved hjælp af flyveblade for, at alle kendte hans kontrafej med den karakteristiske ørnenæse. Han var i det hele taget et menneske, der satsede på budskaber igennem billeder, og hvis han havde levet i dag, ville han med sikkerhed også have brugt de sociale medier aktivt,” siger Markus Wimmer.

Ægteskabet med Maria blev på trods af den tvungne karakter, som brylluppet havde haft, et velfungerende forhold. Men de unges lykke varede kort. Efter kun fem års samliv omkom Maria som følge af en rideulykke.

”Senere indgik Maximilian et nyt ægteskab med den utroligt rige italienske kvinde Bianca Maria Sforza. Det var en forbindelsen, der for Maximilian kun drejede sig om penge, og han lagde aldrig skjul på, at han ikke elskede sin kone. Ja, han bragte hende endda i pinlige situationer og skal for eksempel have ladet hende blive tilbage som pant i de byer, hvor han stiftede stor gæld,” siger Martin Mutschlechner.

Maximilian forsøgte at forsvare og udbygge sit rige med mindst 25 krige – for det meste uden stort held – hvorimod hans ægteskabspolitik for sine børn og børnebørn var langt mere succesfuld, end nogen kunne have forudset. Takket være ægteskaberne og en række uventede dødsfald kom Habsburg-slægten i besiddelse af det spanske verdensrige og også kongerigerne Bøhmen og Ungarn. Habsburg-dynastiet blev senere efter Maximilians død opdelt i to linjer: Barnebarnet kejser Charles V blev stamfar til den spanske linje. Spanien var dengang bogstaveligt talt et verdensrige med områder i Amerika og Asien, og derfor blev det også sagt om Charles V, at han var kejser over et rige, hvor solen aldrig gik ned. Hans broder Ferdinand overtog den østrigske linje af dynastiet, og grundlagde dermed Donau-monarkiet Østrig-Ungarn, der igennem flere århundreder kom til at spille en dominerende rolle som stormagt i Europa.

Det Hellige Tysk-Romerske Rige omkring 1512, altså den tid, hvor Maximilian I var kejser. Kejserriget bestod af et virvar af områder, som alle i større eller mindre grad var underordnet kejseren. –
Det Hellige Tysk-Romerske Rige omkring 1512, altså den tid, hvor Maximilian I var kejser. Kejserriget bestod af et virvar af områder, som alle i større eller mindre grad var underordnet kejseren. – Foto: Wikicommons

Martin Mutschlechner er overbevist om at østrigerne i dag er vilde med Maximilian I, netop fordi det var ham, der gjorde landet til en europæisk stormagt.

”Det er rart for østrigernes selvbevidsthed at tænke på, at det habsburgske monarki var et meget betydningsfuldt monarki. Naturligvis ved vi alle godt, at vores kejserrige siden 1918 kun er historie, men længslen efter storhed lever videre, og netop på det punkt er Maximilian vigtig, fordi han skabte grundlaget for Habsburg-dynastiets rolle som europæisk stormagt,” siger Martin Mutschlechner.

Da Maximilian I levede, var Europa på vej ud af middelalderen, og det var en tid præget af store omvæltninger. Gutenbergs typografi ændrede samfundenes kommunikationsmønstre, en række nationalstater var ved at tage form, Reformationen fandt sted, og Amerika blev opdaget.

”Maximilian selv var med sikkerhed et middelaldermenneske. Han troede, at han som kejser havde ret til at stille universale krav, og han drømte for eksempel i alvor om at blive pave, efter at pave Julius II var død i 1513. Men samtidig var han også i stand til at åbne sig for nye tendenser og tidsånden, og under hans regering blev det habsburgske rige mere kosmopolitisk. Ikke mindst igennem sine børns ægteskaber ind i de andre førende monarkier i Europa begyndte hans hof at få input udefra, og der fandt en kulturel udveksling sted imellem landene. Set i bakspejlet må man sige, at det var meget vigtigt for den kulturelle udvikling i Østrig og Wien, at landet fik en større horisont, og det var Maximilian, der gav alting et højere europæisk perspektiv, netop fordi han var meget kosmopolitisk indstillet. Den kulturelle udvikling i Østrig igennem de efterfølgende århundreder havde været helt anderledes uden Maximilians påvirkning,” siger Martin Mutschlechner.

Markus Wimmer er overbevist om, at kejseren er aktuel langt ud over Østrigs grænser.

”Maximilian I har den dag i dag noget at sige europæerne. Tænk bare, at vi allerede for 500 år siden havde en regent, der forsøgte at forene en række heterogene lande. Maximilian var på en vis måde tidligt ude med ideen om en europæisk union. Naturligvis havde Maximilian andre intentioner og målsætninger dengang end politikerne nu, og hans midler var da også andre, men han var en virkelig stor europæer. Han var præsent i Spanien, i Flandern og i Wien. Han havde et større udsyn end de fleste og så alting ud fra et europæisk aspekt og forsøgte at finde en fællesnævner for den europæiske heterogenitet,” siger Markus Wimmer.

Da Maximilian døde i 1519, blev hans krop pisket, man barberede håret af ham og slog tænderne ud af munden på ham. Denne skamfering af liget var hans sidste ønske. Han ville forlade denne verden og stå over for sin gud – ikke som kejser – men som en simpel mand og et syndigt menneske.