Den spanske syge blev generalprøven

Mindst 50 millioner mennesker blev dræbt under den spanske syge, som hærgede for 100 år siden. Influenza-epidemien ved Første Verdenskrigs afslutning var dermed den første globale epidemi, der stadig studeres for at forstå verdensomspændende sygdomme som den aktuelle coronavirus

Under den spanske syge benyttede politiet i Seattle, USA, masker for at undgå smitte.
Under den spanske syge benyttede politiet i Seattle, USA, masker for at undgå smitte. Foto: Wikimedia Commons

I januar 1918 befandt amerikanske Dean Nilson sig hos sin familie i byen Jean i Haskell County, Kansas, på grund af en orlov fra militærbasen Camp Funston i samme stat, hvor han arbejdede sammen med omkring 56.000 andre soldater.

Den lokale læge Loring Miner havde advaret om, at en alvorlig influenza-epidemi var brudt ud på egnen, men hvis Dean Nilson havde hørt om den, fik den ham ikke til at aflyse sin orlov. USA havde erklæret Tyskland krig året før, og tropperne kunne når som helst blive sendt til Europa. Det var ikke godt at vide, hvornår næste chance for at se familien ville byde sig.

Dean Nilsons besøg i Jean blev nævnt i den lokale avis. Kort efter, den 4. februar, blev kokken i Camp Funston syg af influenza. Tre uger senere var 1100 soldater indlagt med influenza på militærhospitalet, og flere tusind andre lå i sengen. Og kort efter det blev 89. division sendt til Frankrig, hvor det afgørende slag i Somme i Normandiet var lige op over.

Sådan begyndte den værste sygdomsepidemi, verden nogensinde har oplevet. Eller, det er i hvert fald en af hypoteserne. Hen over sommeren og efteråret 1918 døde mindst 50 millioner mennesker verden over af det, som fik navnet den spanske syge.

Soldater
Soldater Foto: Wikimedia Commons

Sygdommen var en større dræber end pesten i 1300-tallet, og den dræbte flere mennesker end hele Første Verdenskrig, der kostede 18 millioner mennesker livet. Op til en tredjedel af alle verdens indbyggere blev smittet.

”Virussen kom formentlig fra Asien, men der er bred opbakning til den formodning, at sygdommen spredtes med de store troppebevægelser fra USA til Europa i forbindelse med Første Verdenskrig. Hver måned ankom 250.000 soldater til Europa med skib, og vi ved, at nogle af soldaterne var syge, da de gik i land. Vi ved også, at udvekslinger af krigsfanger, blandt andet via Schweiz, var med til at sprede sygdommen,” siger Anne Rasmussen.

Hun er fransk videnskabshistoriker ved universitetet i Strasbourg og specialist i den store influenza-epidemi, der hærgede Europa og resten af verden i de sidste måneder af Første Verdenskrig.

Den havde intet med Spanien at gøre, men på grund af krigen og censuren blev epidemien fortiet i de krigsførende lande. De første tilfælde blev derfor rapporteret fra Spanien, der ikke var i krig.

Den spanske syge var en fugleinfluenza af typen H1N1, ved man nu efter at have analyseret væv fra ofre, som var blevet begravet i permafrosten i Alaska. Sygdommen opstod formentlig i Hongkong eller et andet sted i Kina, hvor den muterede og vandrede til mennesker.

”Sygdommen gik også under navnet ’skyttegravsfeber’. Den kom på et strategisk afgørende tidspunkt i krigen, og der var troppebevægelser på kryds og tværs. Udbredelsen har formentlig en forbindelse til forberedelserne til slaget ved Somme, den afgørende offensiv, der var med til at afgøre udfaldet af Første Verdenskrig. Store troppekoncentrationer blev samlet nær Etaples i Nordfrankrig, der var et knudepunkt for troppe- og andre transporter til og fra hele Frankrig. Der var også et stort antal kinesiske arbejdere og desuden adskillige britiske militærlejre, hvorfra de syge britiske soldater blev sendt hjem på den anden side af Den Engelske Kanal,” siger Anne Rasmussen.

Symptomerne var stærk hovedpine og høj feber, og snart stødte lungeinfektioner eller andre sygdomme til. De mest alvorlige tilfælde udløste blødninger eller næseblod, og nogle blev blålige eller næsten sorte i ansigtet af iltmangel som følge af respiratoriske komplikationer. Sygdommen var ualmindeligt smitsom, og dødeligheden langt højere end ved en almindelig influenza.

soldater
soldater Foto: Wikimedia Commons

Den spanske syge ramte alle, ikke kun soldater. Og den ramte alle kontinenter. Efterhånden som forskningen har afdækket sygdommens omfang i for eksempel Indien og det afrikanske kontinent, er antallet af dødsofre vokset fra 20 millioner i de første vurderinger til et sted mellem 50 og 100 millioner mennesker i dag.

”Den spanske syge bredte sig til hele kloden og selv på polerne. Kun meget isolerede ø-samfund gik fri. Vi finder aldrig ud af, præcist hvor eller hvordan den spanske syge opstod, men det er blevet referencen for alle store pandemier, for det er den største pandemi, verden nogensinde har haft,” siger Anne Rasmussen.

Og nu forskes der intensivt i den måde, epidemien bredte sig, for den spanske syge er generalprøven på den store, globale pandemi, understreger professor Lone Simonsen ved Roskilde Universitet, der deltager i et forskningsprojekt om den spanske syge.

”Den store bekymring har hele tiden været, hvornår vi ville få en stor pandemi, der spreder sig lige så effektivt som den spanske syge. Vi havde sars-udbruddet i 2003, som man frygtede, kunne blive en ny pandemi, men det skete ikke, og siden havde vi svineinfluenzaen i 2009, som også var et eksempel på en influenza-virus, der migrerer fra dyr til mennesker. Nu står vi så midt i den store pandemi, vi frygtede. Det er den første med en coronavirus. Og desværre viste det sig, at vi fik ret i en anden dyster forudsigelse: På globalt plan var vi slet slet ikke parat til at bekæmpe den,” siger Lone Simonsen.

Dette er en justeret udgave af en artikel, som blev bragt i Kristeligt Dagblad den 19. februar 2018.