Den spanske syge blev generalprøven på den store globale epidemi

Mindst 50 millioner mennesker blev dræbt under den spanske syge, som hærgede for 100 år siden. Influenza-epidemien ved Første Verdenskrigs slutning var dermed den første og hidtil største globale epidemi, som nu studeres for at lære, hvordan vi skal håndtere lignende sygdomsudbredelser i fremtiden

Under den spanske syge i 1918 sendte den internationale humanitære organisation Røde Kors køretøjer med sygeplejersker ud for at hjælpe de mange millioner, som blev ramt af den dræbende influenza. –
Under den spanske syge i 1918 sendte den internationale humanitære organisation Røde Kors køretøjer med sygeplejersker ud for at hjælpe de mange millioner, som blev ramt af den dræbende influenza. – . Foto: Library of Congress/Ritzau Scanpix.

I januar 1918 befandt amerikanske Dean Nilson sig hos sin familie i byen Jean i Haskell County, Kansas, på grund af en orlov fra militærbasen Camp Funston i samme stat, hvor han arbejdede sammen med omkring 56.000 andre soldater.

Den lokale læge Loring Miner havde advaret om, at en alvorlig influenza-epidemi var brudt ud på egnen, men hvis Dean Nilson havde hørt om den, fik den ham ikke til at aflyse sin orlov. USA havde erklæret Tyskland krig året før, og tropperne kunne når som helst blive sendt til Europa. Det var ikke godt at vide, hvornår næste chance for at se familien ville byde sig.

Dean Nilsons besøg i Jean blev nævnt i den lokale avis. Kort efter, den 4. februar, blev kokken i Camp Funston syg af influenza. Tre uger senere var 1100 soldter indlagt med influenza på militærhospitalet, og flere tusinde andre lå i sengen. Og kort efter det blev 89. Division sendt til Frankrig, hvor det afgørende slag i Sommes i Normandiet var lige op over.

Artiklen fortsætter under tidslinjen

Sådan begyndte den værste sygdomsepidemi, verden nogensinde har oplevet. Eller det er i hvert fald en af hypoteserne. Henover sommeren og efteråret 1918 døde mindst 50 millioner mennesker verden over af det, som fik navnet den spanske syge.

Sygdommen var en større dræber end pesten i 1300-tallet, og den dræbte flere mennesker end hele Første Verdenskrig, der kostede 18 millioner mennesker livet. Op til en trediedel af alle verdens indbyggere blev smittet.

”Virussen kom formentlig fra Asien. Men der er bred opbakning til den formodning, at sygdommen spredtes med de store troppebevægelser fra USA til Europa i forbindelse med Første Verdenskrig. Hver måned ankom 250.000 soldater til Europa med skib, og vi ved, at nogle af soldaterne var syge, da de gik i land. Vi ved også, at udvekslinger af krigsfanger, blandt andet via Schweiz, var med til at sprede sygdommen,” siger Anne Rasmussen.

Hun er fransk videnskabshistoriker ved universitetet i Strasbourg og specialist i den store influenza-epidemi, der hærgede Europa og resten af verden i de sidste måneder af Første Verdenskrig.

Den havde intet med Spanien at gøre, men på grund af krigen og censuren blev epidemien fortiet i de krigsførende lande. De første tilfælde blev derfor rapporteret fra Spanien, der ikke var i krig.

Den spanske syge var en fugleinfluenza af typen H1N1, ved man nu efter at have analyseret væv fra ofre, som var blevet begravet i permafrosten i Alaska. Sygdommen opstod formentlig i Hongkong eller et andet sted i Kina, hvor den muterede og vandrede til mennesker.

”Sygdommen gik også under navnet ’skyttegravsfeber’. Den kom på et strategisk afgørende tidspunkt i krigen, og der var troppebevægelser på kryds og tværs. Udbredelsen har formentlig en forbindelse til forberedelserne til slaget ved Somme, den afgørende offensiv, der var med til at afgøre udfaldet af Første Verdenskrig. Store troppekoncentrationer blev samlet nær Etaples i Nordfrankrig, der var et knudepunkt for troppe- og andre transporter til og fra hele Frankrig. Der var også et stort antal kinesiske arbejdere og desuden adskillige britiske militærlejre, hvorfra de syge britiske soldater blev sendt hjem på den anden side af Den Engelske Kanal,” siger Anne Rasmussen.

Symptomerne var stærk hovedpine og høj feber, og snart stødte lungeinfektioner eller andre sygdomme til. De mest alvorlige tilfælde udløste blødninger eller næseblod, og nogle blev blålige eller næsten sorte i ansigtet af iltmangel som følge respiratoriske komplikationer. Sygdommen var ualmindeligt smitsom og dødeligheden langt højere end ved en almindelig influenza.

Den spanske syge ramte alle, ikke kun soldater. Og den ramte alle kontinenter. Efterhånden som forskningen har afdækket sygdommens omfang i for eksempel Indien og det afrikanske kontinent, er antallet af dødsofre vokset fra 20 millioner i de første vurderinger til et sted mellem 50 og 100 millioner mennesker i dag.

”Den spanske syge bredte sig til hele kloden og selv på polerne. Kun meget isolerede ø-samfund gik fri. Vi finder aldrig ud af, præcist hvor eller hvordan den spanske syge opstod. Men det er blevet referencen for alle store pandemier, for det er den største pandemi, verden nogensinde har haft,” siger Anne Rasmussen.

Og nu forskes der intensivt i den måde, epidemien bredte sig, for den spanske syge er generalprøven på den store, globale pandemi, som måske venter os i fremtiden, understreger professor Lone Simonsen fra Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet, der deltager i et forskningsprojekt om den spanske syge.

”Den store bekymring er, om vi en dag får en stor pandemi, der spreder sig så effektivt som den spanske syge, men er endnu mere dødelig. Sker det, kan op til en milliard mennesker måske dø. Vi havde SARS-udbruddet i 2003, som man frygtede kunne blive en ny pandemi, men det skete ikke. Og siden havde vi svineinfluenzaen i 2009, som var endnu et eksempel på en influenza-virus, der migrerer fra dyr til mennesker. Gennemsnitligt har vi haft en influenza-pandemi cirka hvert 40. år, og man kan ikke udelukke at én af dem vil blive meget voldsom. Men på globalt plan er vi slet ikke parate til at bekæmpe den, når den kommer,” advarer Lone Simonsen.