Den 20. maj 1506 døde en syg og nedbrudt Christoffer Columbus i et franciskanerkloster i den spanske by Valladolid. Den navnkundige opdagelsesrejsende, der opdagede Amerika ved en fejl, efterlod sig en række åbne spørgsmål om sin person og sit liv. Siden er der kommet flere til.
I anledning af 500-årsdagen for hans død på lørdag har især ét af dem fået forrang: Hvor ligger den vidtbefarne admiral egentlig begravet?
Sagen er nemlig, at der er to byer, Sevilla i Spanien og Santo Domingo i den Dominikanske Republik, der kæmper om æren som Columbus' sidste hvilested. Begge byer kan mønstre et stort gravmæle over admiralen, hvor de hævder, at hans jordiske rester opbevares. Og begge byer har noget at have det i.
Columbus' rejser stoppede ikke ved hans død. Hans knogler har siden været næsten lige så vidt omkring, som "han selv" var i levende live. Han blev i første omgang begravet i klostret i Valladolid. I tre år lå han her, indtil knoglerne på familiens befaling blev gravet op, renset og flyttet til Sevilla. I den andalusiske storby blev de gravlagt i et karteuserkloster ved bredden af floden Guadalquivir, hvor Columbus tidligere havde tilbragt nogle år.
Admiralen havde dog i sit testamente ytret ønske om at blive begravet i Den Nye Verden, nærmere bestemt på øen Hispaniola, den første spanske koloni i Caribien, der i dag er delt mellem den Dominikanske Republik og Haiti. Omkring 1536 fik enken efter Columbus' ældste søn, Diego, derfor lov til at flytte både far og søn over Atlanterhavet.
Da der ikke rigtigt er nogle dokumenter overleveret om selve flytningen, har nogle spanske historikere nægtet, at de afsjælede legemer nogensinde blev sendt til Amerika. Men det argument afviser den ligeledes spanske Columbus-forsker Francisco Morales Padrón, professor emeritus i Amerikas historie ved universitetet i Sevilla.
– Vi har beviser for, at familien betalte for en sjælemesse ved graven i katedralen i hovedstaden Santo Domingo. Det ville være mærkeligt, hvis han ikke var blevet flyttet derover, forklarer han.
Det betyder dog ikke, at han stadig er der. Admiralens jordiske farten i efterlivet var nemlig langt fra slut. I 1795 tabte spanierne deres halvdel af Hispaniola til franskmændene, og man valgte at redde Columbus' grav ved at flytte den til Havana på Cuba.
Her begynder det at blive speget. I 1898 mistede Spanien også Cuba i krig mod USA, og graven blev endnu en gang flyttet. Denne gang gik turen med hele gravmonumentet tilbage til Sevilla, hvor det fik en fremtrædende plads i katedralen. Ifølge spanierne.
I 1877 stødte et hold arbejdsmænd imidlertid under opgravningen af gulvet i katedralen i Santo Domingo på en urne med en indskrift, der identificerer indholdet som værende Don Cristobal Colón, som Columbus hedder på spansk. Dominikanerne hævder derfor, at spanierne i skyndingen tog de forkerte knogler med til Cuba. I anledning af 500-året for opdagelsen af Amerika opførte den dominikanske regering i 1992 et faraonisk monument, hvor resterne fra urnen hviler i dag.
Men hvem har så ret?
For et par år siden satte en gruppe spanske videnskabsfolk sig for ved hjælp af den mest moderne DNA-teknologi at finde ud af det. Det har dog været lettere sagt end gjort.
– Vi kan konkludere, at de rester, der er her i Sevilla, tilhører Columbus. Vi kan imidlertid ikke afvise, at der også findes rester af ham andre steder, sagde lederen af gruppen, genforskeren José Antonio Lorente fra universitetet i Granada, således for nylig til den nationale spanske tv-station TVE.
Gruppens konklusion bygger på forskellige undersøgelser af benene i den sevillanske kiste, som er blevet sammenholdt med knoglerne af dels Columbus' bror Diego, dels hans søn Hernando, hvis gravsteder i Sevilla der ikke kan sås nogen tvivl om.
Den dominikanske regering har dog ikke ønsket at lade "sine" knogler indgå i undersøgelsen. Den mener ikke, at DNA-teknologien er veludviklet nok til på nuværende tidspunkt at kunne afgøre sagen.
– Det er blevet en forretning. Det er en sand "columbinitis", en sær form for nekrofili, der ofte forfølger berømte mennesker som Columbus, fnyser Francisco Morales.
Ifølge den spanske historiker er det fuldstændig ligegyldigt, hvor admiralen ligger begravet. Det ændrer ikke noget ved vor viden om den historiske Columbus, hvad der siden hen er sket med hans knogler, som han siger.
Men hvordan var Columbus så?
– Rent fysisk var han høj og stærk, med lys hud, lyse øjne og blond eller rødligt hår og nogle gange med skæg, forklarer Consuelo Varela, forsker ved afdelingen for Hispano-amerikanske studier ved det øverste spanske forskningsråd (CSIC).
Ifølge de fleste lærebøger blev Columbus født i italienske Genova omkring 1451. Allerede her opstår der dog også uenighed blandt forskerne.
– Det er efterhånden, som om man kun kan sige med sikkerhed, at han blev født, opdagede Amerika og døde i Valladolid. Resten kaster folk sig over som sultne ulve, siger Consuelo Varela, Hun forklarer, at der især siden romantikkens og nationalismens fremkomst har været en mængde forsøg på at udnytte det faktum, at vi ikke kender meget til Columbus' liv før cirka 1470, og at der er forskellige især sproglige kuriositeter i hans efterladte dokumenter, der hver især kunne pege i retning af, at han var af enten catalansk, portugisisk eller græsk herkomst.
Hverken Consuelo Varela eller Francisco Morales køber nogle af disse teorier. Columbus omtalte i en mængde officielle og uofficielle dokumenter sig selv som genoveser og søn af væveren Domenico fra Genova. Hans søn Hernando skrev det i sin biografi over faderen. Og det samme gjorde Columbus' gode ven og rejsefælle, Bartolomé de Las Casas.
– Der er mange ting i Columbus' liv, der er problematiske, men her synes sagen at være ganske klar. Der er ikke kommet nye kilder frem, men tolkningerne bliver alligevel mere og mere skøre, siger Francisco Morales, der understreger, at det ikke er usædvanligt, at man ikke ved alt om en mand fra det 15. århundrede, når han ikke var konge eller højadelig.
Det, alle folk kan blive enige om, er, at Columbus uforvarende opdagede Amerika. Efter mange års ihærdigt lobbyarbejde ved både det portugisiske og spanske hof fik han i 1492 overtalt det spanske kongepar, Isabella og Ferdinand, til at støtte sin ekspedition for at finde søvejen vestenom til Asien.
Columbus drog ud på den første af sine fire rejser til "Den Nye Verden" i august samme år. Den 12. oktober nåede hans tre skibe i øgruppen Bahamas en ø, som han døbte San Salvador. Han var overbevist om, at der var tale om øer ud for Cipango, som Japan blev kaldt. Han baserede sig på teorier, hvor jorden havde en mindre omkreds, end den i virkeligheden har, og ifølge hans udregninger var de således nu ganske tæt på det asiatiske kontinent og især Indien med store rigdomme i stoffer og krydderier.
– Columbus var en eminent sømand, der begik nogle enorme brølere. Han ramte dog også meget rigtigt. Han fornemmede, at der var land derude, og han gav ikke op, før han fandt det, siger Consuelo Varela, der som eksempel på hans intelligens som sømand nævner, at han lærte at sejle i de lumske farvande i Caribien ved at kigge på de indfødte. Og at han fik de fleste af sine skibe med hjem igen.
Columbus vendte tilbage til Spanien i 1493 som en helt og drog af sted igen på sin anden rejse allerede samme år. Mens det lige så stille gik op for omverdenen, at det snarere var et helt nyt kontinent, Columbus havde opdaget, holdt admiralen dog selv stædigt fast ved sin oprindelige ide.
– Han er ikke særligt meddelsom på det felt, men meget tyder på, at han ikke ville indse det. Måske dæmrede det for ham på den tredje rejse, da han stod ved Orinoco-floden (i det nuværende Venezuela, red.), for det var for stor en flod til, at den kunne komme fra en ø. Men han havde sat sig for at finde vejen til Indien, og selvom det ikke var spor logisk, blev han derfor ved med at identificere indianerne på de caribiske øer som beboere på øer tæt på Japan, siger Francisco Morales.
Situationen blev gradvist sværere for Columbus. Portugiserne havde i 1498 takket være Vasco da Gama fundet en søvej til Asien syd om Afrika, og det spanske kongepars tålmodighed var ved at være opbrugt. På den tredje rejse fra 1498 til 1500 gik det galt. Efter at der blev klaget over Columbus' opførsel som guvernør på Hispaniola, sendte kongeparret en legat afsted for at undersøge sagen. Han endte med at sende admiralen og hans brødre tilbage til Spanien i lænker.
– Columbus var en intelligent mand, men en meget kontroversiel personlighed. Han var arrogant og besværlig og havde et iltert temperament. Det gjorde ham til en frygtelig guvernør. Det var nok hans største svaghed, siger Consuelo Varela.
Han var imidlertid også en mand, der forstod at indynde sig hos folk, og det lykkedes ham at tale sig til rette med kongeparret igen. Han kunne dog ikke undgå, at han mistede sine titler som guvernør og vicekonge og med dem en stor del af sine privilegier. Men selvom han mistede mange penge på det, var han ikke økonomisk truet. Han havde samlet en del guld sammen som guvernør på Hispaniola, og fra 1500 fik han årligt en mindre del af udbyttet fra Den Nye Verden.
I 1502 drog han ud på sin fjerde og sidste tur for at finde frem til det asiatiske fastland. Den blev lige så resultatløs og katastrofal som den foregående. Admiralen blev forment adgang til Hispaniola, og han og hans mænd endte med at tilbringe et år strandede på Jamaica. I 1504 fik han endelig hutlet sig tilbage til Spanien.
Columbus, der altid havde haft et meget svageligt helbred – som bestemt ikke var blevet bedre af de hårde kår, han levede under til søs og de febersygdomme, han havde pådraget sig på rejserne – var nu meget svækket. For sine børns skyld blev han nærmest besat af at få sine privilegier igen og få den del af udbyttet fra Den Nye Verden, han oprindeligt var blevet lovet. Han forfulgte derfor nærmest kong Ferdinand rundt i Spanien for at få foretræde.
Kongen, der i mellemtiden var blevet enkemand, havde dog andet at se til. Det lykkedes derfor aldrig admiralen at få forelagt sin sag, inden han i Valladolid den 19. maj 1506 pludselig fik det dårligt. Han døde dagen efter af et åndedrætsbesvær, sandsynligvis forårsaget af den gigt og podagra, der havde plaget ham i årevis.
Christoffer Columbus
Født cirka 1451 i Genova, Italien.
Profession: sømand, opdagelsesrejsende og handelsmand.
Opdagede i 1492 uforvarende Amerika i sin søgen efter søvejen fra Europa til Indien. En opdagelse, der blev startskuddet til kolonialiseringen af de to amerikanske kontinenter.
Død den 20. maj 1506 i Valladolid, Spanien.
Begravet først i Valladolid og siden i Sevilla, Den Dominikanske Republik, Cuba og atter Sevilla.
