Prøv avisen

Det store himmelske slagsmål

1979: De første kraftige snestorme sætter ind allerede mellem jul og nytår 1978. Det bliver den mest voldsomme isvinter i mands minde med temperaturer ned til minus 22,3 grader. Hele landsbyer på Lolland og Falster blev dækket af sne, så kun hærens bæltekøretøjer kunne komme frem. Farvandene lukkede til, og fiskere kom i livsfare på grund af overisning af deres både. Foto: .

Historier om sne har fyldt danskerne de seneste mange uger, men det er nærmest solskinshistorier i forhold til tidligere vintre. Her er en historisk tour de force gennem bidende kulde

Det var natten til den 23. december 2010, at det blev rigtig slemt. Sneen faldt massivt, men værre end det: Det føg. Om morgenen kunne Jette Halland ikke åbne sin hoveddør, og udenfor dækkede to meter sne landskabet lidt uden for Neksø på Bornholm.

"Vi var sneet inde i seks dage. Første juledag fik vi gravet os vej til brændeskuret, og anden juledag gravede vi os ud af haven, men vejen var fuldstændig væk, så det nyttede ikke noget. Heldigvis havde vi købt rigeligt ind til julen," fortæller den 58-årige avissælger fra Kristeligt Dagblad.

Bornholm er på mange måder blevet symbolet på de seneste ugers vintertilstande. De fleste har efterhånden hørt historierne om jordemoderen, der tog ski på fødderne for at hjælpe en fødende kvinde, om de strandedes jul i en sportshal i Rønne og om en hel ø i erklæret undtagelsestilstand. Også på solskinsøen er der blevet snesnakket, men kun få kan huske fortilfælde. De er der dog, og nogle af dem har været betydeligt værre end nu. Netop Bornholm lægger nemlig ofte ryg og tålmodighed til vejret fra dets mest sammenbidte side.

Det skyldes, at Østersøen, som omgiver øen, ofte er relativt varm. Fugten fra varmen fordamper op i atmosfæren, og ved kuldeudbrud smides det populært sagt ned igen som store mængder sne, forklarer Stig Rosenørn, pensioneret meteorolog på Danmarks Meteorologiske Institut og landets vejrhukommelse nummer ét. Er vinden samtidig kraftig, bliver det virkelig koldt, og sneen fordeles meget ujævnt. Det er i disse situationer, man har balladen.

Og ballade har der været masser af de seneste 100 år. Værst gik det for sig i snestormen 1978-79. 12. oktober 1978 blev det, der viste sig at være optakten, da sommeren pludselig vendte tilbage med 24 grader. De lune forhold fortsatte ind i november, men i december kom kulden, og lige før nytår brød et himmelsk slagsmål løs.

Den sydligste tredjedel af landet blev begravet, 20.000 biler havarerede, og overalt måtte folk nødovernatte på grund af den lammede trafik. 22,3 minusgrader blev målt. Farvandene lukkede til. Og da sneen endelig smeltede, fortsatte det kølige vejr i et halvt år hen over sommeren.

Stig Rosenørn husker det således:

"Torsdag den 28. december 1978 var én af de mest fantastiske dage, jeg har oplevet som vejrmand. Jeg kan huske, at Volborg var på vagt. Vi fulgte sammen det afsindige slagsmål mellem kulde og varme. På et tidspunkt blev vi ringet op af en gårdmand fra Gedser, der sagde: Nu er helvede løs! Der var en østnordøstlig kuldefront på 3-4 minusgrader og 25 sekundmeter vind, og nedbøren bestod både af sne, slud og fugt. Det var nærmest havgus fra Østersøen, men med en ekstrem kulde, så det virkede, som om en murermester stod og klinede sneen op ad murene på gårdene i det sydlige Danmark. Gårdejeren fra Gedser fortalte, at trykket allerede havde presset én af hans vægge ind, så voldsomt var det. Det var arktiske forhold, intet mindre, og nogle steder lå sneen i driver i op til fem meters højde. Så når bornholmerne og andre taler om, at det da er helt utroligt med det vejr, så er jeg nødt til at sige: Det har været værre."

Det var århundredets snestorm i 1978/79, men snehistorien er faktisk pletvist dækket af næsten lige så mindeværdige vejrstrabadser.

Eksempelvis dengang termometrene havde svært ved at registrere den største kulde i mands minde. Året var 1942, og nær Silkeborg blev der målt minus 29 grader. Færgeruter blev indstillet på grund af metertykt ishav omkring Danmark, kun Kalundborg-Århus blev gennemført med isbryderassistance. Og her måtte nogle passagerer endda stå af ved sejlrenden og gå det sidste stykke vej i land. Den 29. januar døde fem mennesker af kulde, og brandvæsenet måtte rykke ud til 270 sprængte vandledninger. I marts oplevede landet oven i købet det kraftigste isslag nogensinde. I længere tid regnede det med 3-4 minusgrader, og vandet blev omdannet til is, straks det ramte jorden. Det fik alle køreledninger til at knække og skabte kaotiske tilstande. Midt i det hele blev Stig Rosenørn født.

"Mine forældre boede under en kilometer fra kommunehospitalet, så min far gik derhen, da det var tid. Han faldt seks gange, så glat var det. Ude i Københavns Havn kørte der lastbiler rundt med varer, det kunne de lige så godt. Vejene var helt lammede," fortæller han.

Hans første oplevelse med sneen, som han faktisk husker, kom fem år senere. Det var året, hvor havet omkring Danmark igen frøs til is, og kommunerne uddelte gasværkskoks til de fattige. De danske øsamfund fik deres postforsyninger fra luften og deres mad fra ekspeditioner til fods over isen. På Øresund gravede mange danskere fiskehuller for at tjene lidt ekstra. Med lidt held kunne man opnå en dagsløn på 75 kroner.

Hjemme i Stig Rosenørns baggård på Østerbro var der faldet så meget sne, at gårdens store drenge kunne bygge en gigantisk snehule.

"Jeg husker det nærmest som et slot, det var dybt fascinerende. Jeg husker også, at mange brændte deres juletræer af inde i stuen det år, for der var ikke ret meget brænde efter krigen."

Da Stig Rosenørn fyldte 10 år, var vejret endegyldigt hans største hobby. Og lige siden har det været hans livsledsager.

Efter et helt arbejdsliv på Danmarks Meteorologiske Institut satte han i 2007 to streger under sin unikke vejrviden med den storsælgende bog "Dansk vejr i 100 år". Her kan man også læse om den særdeles strenge og lange vinter i 1922, hvor der helt fremme i april måned blev målt minus 19 grader. Et historisk lavpunkt, i øvrigt.

Syv år senere var den gal igen. Snestorm lammede København i en grad, så der opstod akut mælkemangel i hovedstaden. Isbryderne Tyr og Lillebjørn måtte give op over for ismasserne, der skruede sig langt op i Strandvejens villahaver.

Mens diskussionen rasede mellem haveejere og kommunen om, hvem der skulle fjerne isen, smeltede den igen. Inden da var det femmastede skoleskib København forsvundet sporløst med 45 elever og den faste besætning på 15 mand – formentlig sunket af et isbjerg.

Undtaget isvintrene i 1941, 1942 og 1947 kom så en længere periode uden voldsomt bid i vejret. Først i 1963 blev det igen tid til at indstille al regelmæssig drift på Storebæltsoverfarten, og Statens Istjeneste måtte tilkalde hjælp fra to russiske isbrydere for at komme igennem den nogle steder 40 centimeter tykke is. Marts måned havde i alt blot 50 solskinstimer det år. Det var ikke glade tider. Det blev det til gengæld seks år senere, hvor landet fik glæde af en vejrmæssig sjældenhed: En fantastisk solrig påske, en lang og varm sommer og endelig en rigtig hvid jul.

Hvid jul er i sig selv en sjældenhed. Det kræver, at mindst 90 procent af landet er dækket af mindst en halv centimeter sne ved kirketid. De seneste 100 år er det blot sket ni gange. Det skyldes, at vejrslagsmålene mellem varme og kulde typisk kun er 2-300 kilometer brede.

Af samme grund er det sjældent mere end en tredjedel af landet, der rammes af snestorm på samme tid, forklarer Stig Rosenørn. Når vi fik hvid jul både i 2010 og 2009 var det således noget af en historisk, men dog tilfældig begivenhed og første gang i mere end 100 år.

Globalt set var 2010 dog blandt de tre varmeste år, så længe man har målt – blandt andet med rekordhøje temperaturer i Sydvestgrønland. Og den slags ekstremer kommer der formentlig stadig flere af i fremtiden.

"Det paradoksale er, at jo varmere vejret bliver, jo mere sne har vi i vente. Omfanget af snevejr varierer kun med havvandets temperatur, for kuldeudbruddene vil altid komme. Så hvis det bliver varmere, og havene generelt også varmes mere op, måske bare et par grader, kan man nemt forestille sig, at der kommer flere tilfælde af massive snefald i fremtiden," siger Stig Rosenørn.

henriksen@k.dk

2010: Bornholm blev hårdest ramt af massivt snefald i december. Her skrabes sne i Nyker den 29. december med en næsten snedruknet kirke som tilskuer. Foto: Jonas Vandall Ørtvig.
1942: Passagerer på Kalundborg-Århus-færgen bliver sat af og må gå resten af vejen i land. Først i maj smeltede isen. Foto: .