Prøv avisen

Dronning Dagmar folkevisernes dronning

Mindetavle for Dronning Dagmar i Skt. Bendts Kirke, Ringsted.

I anledningen af 800-året for dronning Dagmars død sætter ny bog fokus på den begrænsede viden bag et af landets store nationalsymboler

Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg,

til Ringsted lader hun sig vente;

alle de fruer, i Danmark er,

dem lader hun til sig hente.

Udi Ringsted hviles dronning Dagmar

LÆS OGSÅ: Dagmars fodspor på gader, stræder og i smykkeskrin

Sådan begynder et af landets nok mest kendte folkeviser om Valdemar Sejrs hustru, dronning Dagmars, tragiske død. Sammen med fem andre folkeviser har den i århundreder fortalt historier om den smukke, milde og fromme dronning, der døde alt for tidligt, men hvis liv sidenhen er blevet sunget og fortalt ind i danskernes hjerter og tanker. Således også i år 2012 vil fortællingerne om Dagmar fortsætte. I anledning af 800-året for dronning Dagmars død, inviterer Ribe til tre dages festligheder den 24.-26. maj, og i samme anledning udgives bogen Dronning Dagmar tradition, myter og virkelighed. Og som bogtitlen antyder, er der netop mange traditioner og myter forbundet med Dagmar men hvordan ser det ud med virkeligheden?

Vi har meget få nære historiske kilder om dronning Dagmar, men i de middelalderlige årbøger finder vi nogle få oplysninger om hende. Her kan vi læse, at Valdemar bliver gift med en datter af en bøhmisk konge, og at de får et barn Valdemar den Unge og at Dagmar siden dør. Enkelte årbøger er også inde på, at hun måske har en finger med i spillet i løsladelsen af en oprørsk biskop Valdemar, men det er tvivlsomt, når man tager andre beskrivelser af hændelsen i betragtning, fortæller en af bogens forfattere, museumsinspektør på Sydvestjyske Museer Mikkel Kirkedahl.Så rent faktisk ved vi i dag ikke meget med historisk sikkerhed om dronning Dagmar. Sikkert er det dog, hun var prinsesse af Bøhmen og blev gift med Valdemar Sejr i 1205 formentligt i en alder af 19 år eller yngre. Allerede i 1212 dør hun og får dermed kun syv år i Danmark.

Men hvad der ikke findes i de historiske kilder, findes der til gengæld i folkeviserne. Faktisk er dronning Dagmar omtalt i fem af slagsen seks, hvis man tæller Havfruevisen med. Heri er Dagmar ikke nævnt med navn, men det menes at være hende, der er den omtalte havfrue.

Den mest udbredte folkevise om Dagmar den førciterede Dronning Dagmars død menes at være fra midten af 1500-tallet. Heri fortælles beretningen om den smukke dronning, der ligger syg i barselssengen i Ribe og sender bud efter kong Valdemar. Han hentes i Skanderborg og rider i høj fart til Ribe, hvor den syge dronning netop er død.

Ved Valdemars ankomst, vækkes dronningen dog til live, hvorefter hun tager afsked med sin mand. Hun går i forbøn for de fredløse mænd og fanger og beder derefter kongen om ikke at gifte sig med den portugisiske Bengerd, som hun omtaler med de berømte ord: Hun er så besk en blomme. Herefter dør dronningen og bliver ifølge folkevisen taget hjem til Guds engle i himmeriget. Bønnen om ikke at gifte sig med Bengerd vælger kongen ikke at opfylde få år efter fejrer han bryllup med netop hende.

Oplysningerne i folkeviserne om dronning Dagmar er mange, men kun få af dem kan tages til indtægt for virkeligheden, understreger Karsten Eskildsen, cand.mag., projektleder og medforfatter på bogen Dronning Dagmar tradition, myter og virkelighed. I førnævnte vise kan ingen af tingene dokumenteres bortset fra, at Dagmar rent faktisk var gift med Valdemar. Og så ved vi, at den omtalte Bengerd eksisterede og senere blev Valdemar Sejrs hustru, fortæller han.Så hvor kommer fortællingerne fra folkevisen fra? Der er jo ikke ret meget af det, vi kan dokumentere rent faktisk skete. Faktisk ved vi jo ikke engang, om det var i Ribe, hun døde det er kun ud fra folkeviserne, vi har fået dette fortalt og det afhænger af, hvilken version af dem, man læser. Derfor kan man ikke tro på dem, men man kan vælge at tro på dem. Og det er det, traditionen er opstået ud fra: et valg. For virkeligheden var under alle omstændigheder en anden, hvilket vores bog forsøger at komme bag om. Jeg mener, man igennem historien har taget folkeviserne for meget for pålydende. Personligt tror jeg, folkeviserne er en fortolkning af hele den historiske sammenhæng. Man ved jo for eksempel, at Valdemar Sejr giftede sig med Bengerd, der fik tre sønner, der kastede landet ud i borgerkrig, og dronning Dagmar kommer efterfølgende til at være symbolet på de gode tider i modsætning til de dårlige tider efter dronning Bengerd, fortæller Karsten Eskildsen.

At mange af historierne om dronning Dagmar dermed blot er digtninger og ikke har meget at gøre med sandheden, ændrer dog ikke på, at Dagmar blev en national samlingsfigur i første halvdel af 1800-tallet, fortæller phd. og adjungeret professor i kulturhistorie Inge Adriansen:

Dronning Dagmar har spillet en betydelig rolle, og jeg tror ikke, de egentlige fakta betyder noget i de her ting. Myter og forestillinger lever deres eget liv. Dannebrog er jo et af de stærkeste symboler, vi har, men vi ved jo godt, det ikke faldt ned fra himlen i Estland år 1219.

At dronning Dagmars efterfølger, Bengerd, blev indgangen til dårligere tider i landet, har formentligt været med til at romantisere tiden under Dagmar og dermed gøre hende til en elsket person, bekræfter Inge Adriansen. Dyrkelsen af hende kulminerede dog først langt efter hendes død, da man i 1800-tallet fik brug for fællesskabssymboler, påpeger forskeren:Dronning Dagmar har ikke haft stor betydning i middelalderen og renæssancen, men i 1800-tallet begynder man at opfatte folkeviserne som pålidelige historiske kilder, hvor fortællingerne om Dagmar som den gode, danske dronning dukker op. Man får brug for noget til at understøtte danskheden, efter at man har oplevet statsbankerottet i 1813 og tabet af Norge i 1814. Og så udkommer B.S. Ingemanns berømte historiske roman Valdemar Sejr i 1826, og den forstærker myten om den milde og kristne Dagmar. Dyrkelsen af myten om Dagmar fortsætter således langt ind i 1900-tallet, hvor hun fortsat fremstår from, gudfrygtig og god mod de fattige. Hun er en ideel person at sætte som ideal, lyder det fra Inge Adriansen.Sidenhen er dyrkelsen af Dagmar blevet mindre, men i Ribe bevarer de stadig kontakten til den sagnomspundne dronning, fortæller turistchef Henrik Vej Kastrupsen.Stopper du en ripenser på gaden, tror jeg, vedkommende vil kende den hurtigt fortalte historie om, at Dagmar var en mild, ung og gavmild dronning, som døde alt for tidligt vistnok i Ribe. Og så pryder hun jo slotsbanken i Ribe, hvor vi har en statue af hende, siger Henrik Vej Kastrupsen.Han påpeger, at dronning Dagmar er en del af Ribes identitet uafhængigt af den manglende historiske dokumentation.Vi vil jo gerne tro på, at dronning Dagmar var en mild og smuk dronning fra byen. Men om hun var det det ved vi ikke. Men hun giver os en anledning til at dykke ned i historien og holde et festligt arrangement den 24.-26. maj. Og det glæder vi os til, afslutter Henrik Vej Kastrupsen.Dronning Dagmar ligger begravet i Skt. Bendts Kirke i Ringsted.