Prøv avisen
Jødernes historie i Danmark

1800-tallets frihedstanker gav danske jøder succes

Familien Melchior på landstedet ”Rolighed” i København i 1873. – Foto: Dansk Jødisk Museum

Forbud, fordomme og restriktioner holdt i århundreder jøder uden for resten af det danske samfund. Men i 1800-tallet fik flere jøder et gennembrud som blandt andet forretningsfolk. Historien fortælles i ny bog, der udkommer i overmorgen

De sidste af aftensolens stråler varmer Moritz’ ansigt, som han står på verandaen og nyder synet af den smukke have på sit store landsted ”Rolighed” på Østerbro.

Den rige jødiske grosserer Moritz G. Melchior har denne sommeraften i 1873 netop spist den middag sammen med sin familie og husvennen Hans Christian Andersen. Den berømte digter bor også denne sommer mere eller mindre fast på landstedet, hvor han skriver flere af sine værker om mennesker, der må gå grueligt meget ondt igennem, før de opnår succes.

For grosserer Melchior er det gået godt i livet: Hans handelsfirma Moses & Søn G. Melchior er et af byens største, vennerne er nogle af tidens helt store kunstnere, og Moritz varetager flere tillidsposter.

Meget anderledes gik det for tidligere jøder i Danmark. Mange gik – næsten ligesom personerne i H.C. Andersens eventyr – meget igennem i 1600- og 1700-tallet: Modstand fra kirken, fordomme og forfølgelse fra befolkningen og en hverdag fuld af restriktioner og forbud gjorde det svært at skabe et godt liv. I hvert fald indtil 1800-tallet.

Her etablerede flere af Melchiors trosfæller sig som succesrige forretningsfolk, videnskabsfolk og kunstnere.

”Jødiske forretningsfolk opnåede succes, anerkendelse og respekt på lige fod med andre danske forretningsfolk og blev en del af samfundet på en måde, de slet ikke havde været før,” fortæller Janne Laursen, der er direktør på Dansk Jødisk Museum.

”Det var et kvantespring og exceptionelt i forhold til, hvordan jøderne levede op gennem 1700-tallet.”

Laursen har sammen med fire andre forskere skrevet ’En indvandringshistorie – Jøder i Danmark i 400 år’, som udkommer på onsdag og blandt andet beskriver jødernes succes.

Nogle af de første jøder kom til Danmark i begyndelsen af 1600-tallet på invitation fra Christian IV, som håbede, at velhavende købmænd kunne sætte gang i økonomien i kongens nyanlagte by Glückstadt i Nordtyskland, som hørte under ham.

Men på trods af særlige privilegier fra kongen, for eksempel ret til at dyrke deres religion, fik jøderne ikke ligefrem en varm velkomst. Kirken var oprørt: Man mente, at jøderne var gudsbespottere og frygtede, at de ville omvende de kristne og påtvinge dem åger.

”Indtil starten af 1800-tallet var jøders status i samfundet utrolig lav. De blev betragtet som en nation i nationen,” fortæller Laursen.

Eksempelvis skulle jøder stå tilbage for kristne danskere, når de dyrkede deres tro, fortæller Brian Arly Jacobsen, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale studier, Københavns Universitet.

”Andre skulle ikke kunne blive påvirket af deres religion, mente man.”

For eksempel krævede myndighederne, at den nye synagogebygning i Krystalgade i København, som blev bygget 1830-1833, blev trukket lidt tilbage på grunden i forhold til de andre ejendomme i gaden. Den måtte ikke være for dominerende.

I 1600- og 1700-tallet var jøder også udelukket fra at blive optaget i de kristne håndværkerlav. Dermed var de også udelukket fra traditionelle uddannelser og erhverv.

Også dele af den danske befolkning nærede stor modvilje mod jøderne. Det blev tydeligt i 1819, hvor jøder i København over to dage blev overfaldet og plyndret i det, der blev kaldt ”Den korporlige jødefejde”.

”Den meget alvorlige jødefejde i 1819 viste, at der i befolkningen var en udbredt antijødisk stemning, som kunne blomstre op og blive til korporlige overfald på jøder. Også senere portrætterede man jøder stereotypt og nedværdigende i blandt andet satiriske magasiner,” fortæller Brian Arly Jacobsen.

Men i 1800-tallet overvandt Moritz G. Melchior og andre jøder alligevel barriererne.

Uddannelse og flere rettigheder gav adgang til succes: I slutningen af 1700-tallet oprettede jøder skolevæsen og fik desuden ret til fast ejendom. I 1798 fik de adgang til højere læreranstalter, og Anordningen af 1814, kaldet ”Frihedsbrevet”, gav jøder stort set samme rettigheder og pligter som andre danskere – og muligheder.

Oplysningstidens tanker om blandt andet lighed og religionsfrihed ændrede holdninger, fortæller museumsdirektør Janne Laursen:

”Det var en holdningsændring i forhold til det gamle standssamfund, hvor man ikke kunne bevæge sig socialt. Idéer om lighed og broderskab ændrede synet på ens medmennesker, og i stedet for kun at se dem som jøder, begyndte man i stedet at se på, hvad de kunne.”

Lektor Brian Arly Jacobsen supplerer:

”Idéerne om, at man skulle kunne forsamles og ytre sig frit, havde ikke været en selvfølgelighed i det jødiske samfund, som var undertrykt og begrænset. De nye tanker gjorde, at jøder i højere grad kunne tilpasse sig det danske samfund.”

En konsekvens af integrationen var, at jøderne måtte opgive nogle skikke, siger museumsdirektør Janne Laursen.

”Hvis man for eksempel skulle deltage i en middag var den med garanti ikke kosher, altså hvor man ikke blander mælk og kød, så jøderne måtte tilpasse sig. Det gav dem et andet syn på, hvordan de skulle leve.”

Flere af de virksomheder, jøder grundlagde i 1800-tallet, eksisterer stadig.

Moritz G. Melchior (1816-1884) var en af de danske jøder, der overvandt samfundets barrierer og nåede til tops i erhvervslivet. Foto: Dansk Jødisk Museum