Tænk engang, hvis regeringsmagten i Danmark blev overtaget af en højt begavet, men yderligtgående person fra det autonome miljø omkring Ungdomshuset på Nørrebro.
LÆS OGSÅ: Struensee vakt til live for en aften
En person, som var helt uden praktisk politisk sans, men ikke desto mindre kunne gennemføre sit politiske program uden væsentlig modstand og som tilmed gav sig til at gennemføre den ene vidtgående reform efter den anden i et rasende højt tempo. Herunder en halvering af forsvarsbudgettet, en beskæring af alle offentlige pensioner og en afskedigelse af hver fjerde offentligt ansatte.
Det er omtrent dén situation, man skal se for sig, hvis man skal prøve at sammenligne den tyske læge Johann Friedrich Struensees regeringsperiode med vor tid. Det var en omvæltning. Men ikke en omvæltning, der havde blivende virkning, for så godt som alle de reformer, han indførte, fra han i efteråret 1770 overtog magten, blev rullet tilbage igen, efter at Struensee og hans nærmeste medarbejder, Enevold Brandt, den 25. april 1772 blev henrettet.
Forud for henrettelsen var gået tre-fire år, der hører til de oftest beskrevne perioder fra danmarkshistorien i historiske undersøgelser og fiktionslitteratur. Genem 240 år har skiftende tiders historikere og forfattere kunnet vælge hver deres udlægning og fortolkning af trekantdramaet mellem den sindssyge kong Christian VII, hans dronning, Caroline Mathilde, og ikke mindst kongens livlæge, dronningens elsker og Danmarks gehejmekabinetsminister i en kort periode, Struensee.
Det seneste værk, der føjer sig til rækken, er Nikolaj Arcels film En kongelig affære, som allerede er blevet belønnet med sølvbjørne ved filmfestivalen i Berlin, og som afventer sin premiere i danske biografer den 29. marts. Filmen er blevet rost for at være usædvanligt spændende af et historisk kostumedrama at være, og den markedsføres med følgende farverige beskrivelse:
En kongelig affære er en gribende og storslået fortælling om et lidenskabeligt, forbudt kærlighedsforhold, som forandrede Danmark et drama om modige idealister, der risikerede alt i kampen for frihed til et helt folk.
Film er film, og i fiktionens verden er meget tilladt. Men hvis man går til den historiske sagkundskab, må der skrues lidt ned for fortællingen om det lidenskabelige kærlighedsforhold og skrues lidt op for historien om en af danmarkshistoriens mest besynderlige regeringsperioder. Det siger Asser Amdisen, som er foredragsholder, tidligere højskoleforstander samt uddannet historiker med speciale i Struensee og bogaktuel med bogen Til nytte og fornøjelse om Struensees regeringstid.
Filmen fokuserer selvfølgelig på kærlighedshistorien, men det er nyt, at den i højere grad end de tidligere beretninger også mange historikeres fremstillinger lader Caroline Mathilde være Struensees medspiller, og den disposition er jeg ud fra de historiske kilder ikke uenig i. I denne periode sker der flere steder i Europa det, at dronningen må tage over, fordi kongen bliver tosset, og i alle tilfælde gælder det, at hvis kvinderne vil blande sig i magten, må de have en mandlig favorit til hjælp, forklarer Asser Amdisen.
Han henviser dels til Rusland, hvor Katarina den Store (1729-1796) tog magten fra den psykisk ustabile zar Peter III. Dels Storbritannien, hvor kong Georg III (1738-1820) som var Caroline Mathildes bror også led af psykisk sygdom, hvorfor hans dronning måtte medvirke til at opretholde ordenen i riget.
Ifølge Asser Amdisen er der dog to punkter, hvor filmen fortegner billedet. Det ene er, at der er stor kontrast imellem udseendet hos virkelighedens hovedpersoner, der var små, tykke og grimme, og så de skuespillere, som er valgt til at personificere dem. Herunder Mads Mikkelsen som Struensee og den smukke svenske skuespiller Alicia Vikander som dronningen.
Stort set alle tidligere fremstillinger af Caroline Mathilde bygger på den forestilling, at hun var utrolig smuk og utrolig dum, men sandheden var, at hun ligesom Struensee var utrolig godt begavet og utrolig grim, fortæller Asser Amdisen, som blandt andet har studeret listerne over alle de lærde og litterære franske værker, som de to udvekslede med hinanden. De findes, fordi kammerjomfruerne i forbindelse med retssagen mod Struensee skulle aflægge vidnesbyrd om, hvilke forbindelser der havde været mellem lægen og dronningen.
Det andet punkt, hvor bøger og film romantiserer og broderer på virkeligheden, er forestillingen om, at Struensee og Caroline Mathilde var lidenskabeligt forelskede i hinanden. Ifølge Asser Amdisen var det mere reglen end undtagelsen, at tidens parforhold var meget pragmatiske. Ikke sjældent giftede en gårdejerenke i 1700-tallet sig med en 20 år yngre mand, for at der var en til at drive gården, og han med hende for at opnå egen bedrift.
Kærlighed og seksuel lyst har muligvis spillet ind i forholdet mellem Struensee og Caroline Mathilde, men jeg mener, at det primært må ses som en praktisk foranstaltning. De er to mennesker, som har brug for hinanden. Hun har brug for ham for at kunne opnå kontrol, og han har brug for hende for at få magten i landet, forklarer Asser Amdisen.
Han vurderer tilmed, at kong Christian VII også havde brug for de to andre. Ægteskabet med Caroline Mathilde som absolut ikke var baseret på kærlighed, men ikke desto mindre bar frugt i form af kronprinsen, den senere Frederik VI hjalp til at normalisere den ellers meget aparte konge. Og Struensee hjalp kongen til at tøjle hans sygdom bedre gennem ro, renlighed og regelmæssighed og ved at sætte grænser for hans eskapader i stedet for at lade ham løbe linen ud. Derfor finder Asser Amdisen ikke betegnelsen trekantdrama retvisende. Det var nærmere en kompliceret menage a trois, et trekantforhold.
Struensee blev dels henrettet for at have taget magten fra kongen, dels for sit seksuelle forhold til dronningen. Men når Asser Amdisen har nærstuderet kilderne til 1700-tallets hofliv, fremstår der ikke en kreds af ærbare mennesker med en enkelt utro dronning og hendes elsker, livlægen, som undtagelse. Tværtimod konstaterer historikeren, at alle gik i seng med alle. Asser Amdisen peger således på, at Struensee almindeligvis tillægges faderskabet til prinsesse Louise Augusta, som Caroline Mathilde fødte i 1771, men faderen kunne lige så godt være en anden af de adskillige mænd, som dronningen ifølge kilderne gik i seng med på den tid, herunder kong Christian VII.
Hoflivet i 1770erne er præget af, at det er en opbrudstid, hvor tidens filosoffer har erklæret Gud død som indgribende faktor i menneskers liv. Gud har sagt, at man ikke må leve et usædeligt liv eller drikke for meget alkohol, men gælder det nu? Dertil skal lægges, at det er en kreds af mennesker med stor magt, alt for meget fritid og et lidt for stort indtag af alkohol og opium, fortæller Asser Amdisen.
Han mener, at der kan drages visse paralleller mellem det opbrud og den mentale undtagelsestilstand, som Struensee-tiden markerer, og det meget omtalte kulturelle og værdimæssige opbud i årene omkring 1968.
Struensee-tiden har haft stor betydning i danmarkshistorien, fordi den har været en ramme for debat lige siden. Økonomisk og juridisk havde alle hans mange reformer ingen blivende effekt. Men på det mentale plan sker der så meget og bliver rejst så fundamentale spørgsmål om tro, viden, fremskridt, nationalstat, borgerrettigheder, kærlighed og parforhold, at det har været diskuteret lige siden, siger Asser Amdisen.
Hvor 1968-oprørerne filosofisk og ideologisk baserede sig på marxisme i forskellige aftapninger, var Struensee og hans samtidige præget af oplysningstidens filosoffer som Jean-Jacques Rousseau og Claude Helvétius. Det var en tænkning, som hyldede fremskridtet og fornuften i modsætning til tidligere tiders traditionsbundne verdenssyn. Men Asser Amdisen peger på, at der var stor forskel på, hvor radikalt disse oplysningstanker blev udfoldet akkurat som der i 1960erne var forskel på, hvordan en kommunist og en socialdemokrat fortolkede Karl Marx.
Set i forhold til samtiden var Struensee en politisk ekstremist. Han tror på, at Gud er død, og det eneste, der derfor har værdi, er at organisere verden så fornuftigt som muligt for at sikre størst mulig nydelse for så mange som muligt. Han forsøger at revolutionere verden i et rasende højt tempo og tror uden tvivl, at han er ved at gøre forholdene bedre for alle. Desværre er han en af de dårligste politikere, Danmark har haft, fordi han er uden realitetssans, konstaterer Asser Amdisen, som også er ophavsmand til sammenligningen med den autonome statsminister i denne artikels indledning.
Blandt Struensees mange reformer er indførelse af trykkefrihed og en stærk begrænsning af tidens ellers udbredte brug af tortur. Han reformerer også landets fattighuse, og på den baggrund har der til tider været gjort forsøg på at fremstille Struensee som en demokrat og folkets mand. Denne forestilling er dog forkert, idet ingen på dette tidspunkt var demokrater, konstater Asser Amdisen, som i øvrigt peger på, at børnene fra fattighusene efter Struensees reform var underlagt arbejde under slavelignende forhold i 20 år. Målt med nutidens målestok var såvel det Danmark, Struensee i 1770 kuppede sig til magten over, som det Danmark, han forsøgte at skabe, indtil hans modstandere fik kuppet ham ud, inhumane militærdiktaturer uden megen omsorg for de svageste.
I 1772 blev Struensee dømt og henrettet for at have forbrudt sig mod kongens magt og hustru. Alle hans reformer blev derefter afblæst. Og fordi Struensee var tysker fra Altona, indledte landets nye stærke mand, Ove Høegh-Guldberg, en kampagne imod at tale tysk i dansk administration og militær. Dette var helt nyt, idet tysk og fransk var de helt dominerende sprog. Mange kunne slet ikke dansk. Rent sprogligt er det derfor lettere fortegnet, når der i En kongelig affære tales dansk og engelsk, påpeger Asser Amdisen. Såvel den danske konge som hans engelske kone talte også fortrinsvis tysk og fransk.
Allerede i 1780erne var der i Danmark stemning for at gøre Struensee til en helt. I 1784 kuppede Frederik VI sig til magten, indførte reformer og adlede Struensees bror. Og i 1824 udkom den første store Struensee-biografi, som forsøgte at fremstille ham som en demokrat. Omkring 1840erne begyndte for alvor den anti-tyske bølge i Danmark i forbindelse med den første slesvigske krig, og her blev det nationale aspekt trukket ind i synet på Struensee. Omkring år 1900 blev fokus rettet mod Struensees syn på videnskabelighed, som var meget moderne for hans tid. Også 1960ernes kvindebevægelse har kunnet bruge Struensee til at debattere fri kærlighed, fortæller Asser Amdisen.
Endelig er der Per Olov Enquists populære roman Livlægens besøg fra 1999, som Bo Holten senere har omskrevet til opera. Her mener Asser Amdisen, at livlægen bliver udlagt som en fornuftig velfærdsstatssocialdemokrat, som ønsker at forbedre forholdene for den lille mand i samfundet. En udlægning, der er mere end tvivlsom:
Virkeligheden var en anden. Struensee indførte meget skrappe reformer, som skabte arbejdsløshed og fattigdom. Han havde nogle tanker om en statsmaskine. Ved at indrette samfundet fornuftigt skulle man i princippet kunne trykke på en knap, så fulgte befolkningen med i den rigtige retning.
Men han tog for givet, at det var ham, der trykkede på knappen. Han troede, han gjorde verden bedre. Men selvfølgelig var hans styre et diktatur. Selvfølgelig overtrådte han loven. Og det var ikke overraskende, at man fandt det nødvendigt at stoppe ham.
