Verdenshistorien rummer flere beviser for, at virkeligheden kan overgå fantasien. Et eksempel på det er Hannibals rejse med elefanter over alperne.
Hvis en forfatter i dag opfandt historien om den karthagiske krigsherres usædvanlige rejserute i antikken, ville mange kritikere sandsynligvis beskylde ham eller hende for at have en lidt for livlig fantasi. Men som bekendt fandt begivenheden rent faktisk fandt sted og vel at mærke allerede i år 218 f.Kr.
Hannibal var en mand, der ofte handlede på en uventet og overraskende måde, og hans person er den dag i dag i stand til at fascinere folk. For eksempel betegner den hollandsk-tyske historiker Christoph Driessen i det tyske historiemagasin G/Geschichte Hannibals tur over alperne som ”antikkens månelanding.”
I løbet af de seneste år har videnskabsfolk fundet ud af, at klimaet netop under de puniske krige var væsentligt mildere i middelhavsområdet og i alperne end hidtil antaget.
”Det var altså en varm klimaperiode, der muliggjorde Hannibals pionergerning, og sandsynligvis fik Hannibal aldrig større ismasser at se på sin vej over alperne,” skriver chefredaktør Christian Pantle i G/Geschichte.
Selvom Hannibal er en figur fra antikken, har han i løbet af de seneste 2000 år ikke mistet noget af sin tiltrækningskraft – tværtimod. I 2006 lavede BBC en stor film ”Hannibal – Roms mareridt” med skuespilleren Alexander Siddig i hovedrollen, og i de efterfølgende år er der udkommet utallige biografier og romaner på mange sprog om hærføreren.
Hannibal har ligeledes været et evigt tilbagevendende tema i diverse dokumentarprogrammer og i historiemagasiner verden over. Men det er ikke kun i underholdningsbranchen, at Hannibal fortsat er aktuel. Hans krigstaktik var så genial, at han stadig er pensum på militærakademierne, og for eksempel meddelte den amerikanske general Norman Schwarzkopf efter Golfkrigen i 1991, at han havde anvendt Hannibals strategi til at vinde over irakerne.
Hannibals største militære præstation var slaget ved Cannae i året 216 f.Kr., hvor det lykkedes ham med en talmæssig underlegen hær at omringe og tilintetgøre Roms legioner bestående af 80.000 mand.
”Romerne var overlegne i forholdet to til en ved Cannae, men Hannibal førte et perfekt slag, og hans færdigheder vidnede om hans taktiske genialitet,” siger den engelske militærhistorier Adrian Goldsworthy, der har skrevet flere bøger om Rom og Karthago, til BBC.
Efter Hannibals sejr ved Cannae ville det have været en let sag for karthagerne at erobre Rom, men i stedet rejste Hannibal rundt på den italienske halvø i årevis for at finde forbundsfæller blandt de italienske bystater med det formål at svække det militære forbund, som Rom anførte. Hans forehavende mislykkedes, og efter krigshandlinger i Afrika tabte karthagerne Den Anden Puniske Krig.
Men romerne glemte aldrig sidenhen, at deres by havde ligget forsvarsløs og åben for Hannibals tropper, og ifølge mange nutidige historikere bidrog netop denne for romerne så traumatiske oplevelse til, at landet med tiden udviklede sig til et imperium.
”Romerne mistede på grund af deres angst for Hannibal alle skrupler over for Karthago men også over for andre nationer, og de ekspanderede meget hurtigt efter deres krig mod Karthagos hærfører,” siger Adrian Goldsworthy.
Det samme mener den britiske professor i arkæologi og historie Richard Miles, der har stået for udgravninger i både Rom og i Karthagos ruiner.
”Hannibal bliver ofte betegnet som Roms største mareridt, men i virkeligheden var han karthagernes værste mareridt, fordi han hos romerne såede de frø, der med tiden førte til Karthagos ødelæggelse,” siger Richard Miles til BBC.