Løveporten i Mykene og Kyklopmuren i Tiryns på den græske halvø Peloponnes har igennem årtusinder været omgivet af legender. De vældige ruiner består af tunge kvadersten, som det ifølge antikke fortællinger ikke er muligt for noget menneske at flytte, og derfor skal bygningsværkerne i sin tid være blevet opført af enøjede kæmper, de såkaldte kykloper.
I dag ved vi bedre besked. De mægtige mure er rent faktisk blevet skabt af menneskehånd og aflægger vidnesbyrd om den første højkultur, der i bronzealderen omkring år 1600 før Kristus udviklede sig på det europæiske fastland.
Denne tidlige civilisation er blevet opkaldt efter en af de største bosættelser i Peloponnes dengang, Mykene, men der fandtes også andre store byer som Tiryns og Pylos, der ligeledes var del af samme kultur. Byerne udgjorde hver især små selvstændige stater, som blev regeret af konger bosat i paladser, og derfor taler man i dag også om paladsstater.
I øjeblikket viser Badisches Landesmuseum i den tyske by Karlsruhe en udstilling om den mykenske kulturs historie, som er blevet meget rost i de tyske medier.
”Tidligere var det en udbredt opfattelse, at nye kulturer opstod, når folkemasser vandrede, men det var ikke tilfældet med den mykenske kultur, som nærmest blev til af ingenting. Det er bemærkelsesværdigt, at ikke mennesker, men derimod idéer og impulser vandrede dengang,” skriver direktøren for Badisches Landesmuseum, professor i arkæologi Eckart Köhne, i det katalog, som museet har udgivet i forbindelse med udstillingen.
Allerede før den mykenske kultur opstod, fandtes en anden højkultur ikke langt fra Peloponnes, nemlig den minoiske kultur på øen Kreta, og denne civilisation blev en inspirationskilde for udviklingen på den græske halvø.
”Man må gå ud fra, at Kreta allerede omkring år 1900 før Kristus blev til en paladsstat med højkultur, og at Mykene, Tiryns og Pylos og de andre byer i Peloponnes kopierede dette statssystem med statsforvaltning og et hierarki af tjenestemænd,” siger arkæolog Bernhard Steinmann, der er kurator for udstillingen i Karlsruhe.
De mykenske paladsstater udviklede med tiden et skriftsprog, som var en form for oldgræsk. Der blev bygget templer i staterne, og befolkningerne tilbad flere guder, blandt andre en række af de senere hen så kendte græske guder som Zeus, Hera og Poseidon.
En vigtig indtægtskilde for staterne var landbrug og handel med andre lande – hvilket ofte skete via søvejen. Igennem 200-300 år prægede den mykenske kultur den østlige del af middelhavsområdet, men omkring år 1200 før Kristus brød samfundene sammen, og paladserne forfaldt til ruiner. Arkæologerne kan kun formode, hvad der skete dengang.
”I dag ved vi, at Mykene og Tiryns temmelig kort tid efter hinanden var udsatte for katastrofale brande, men grunden til brandene er ukendte,” siger Bernhard Steinmann.
Han mener, at indre uro, måske endda en revolution, kan have spillet en vigtig rolle for Mykene-kulturens undergang.
”De seneste forskningsresultater peger på, at der i den sidste del af det 13. århundrede før Kristus opstod alvorlige interne problemer i staterne, og at befolkningen ikke længere profiterede så meget af paladssystemet som tidligere. I midten af det 13. århundrede havde kongerne sat gang i et enormt byggeboom. Der blev ikke alene bygget gigantiske borganlæg og de kyklopiske mure, som vi kan se resterne af i dag, men også dæmninger, og man anlagde et omfattende net af veje og byggede kunstige havne. Der var altså tale om utrolige præstationer for relativt små stater – Pylos havde for eksempel 200.000-300.000 indbyggere – og på et eller andet tidspunkt kan befolkningerne have mistet lysten til at bære lasten af alle disse byggeprojekter. Muligvis har en fødevaremangel på grund af tørke eller krig også været medvirkende til, at befolkningen gjorde oprør. Sandsynligvis var der tale om en række katastrofale årsager og begivenheder, der til sammen bragte staterne til fald,” siger Bernhard Steinmann.
Hele det østlige middelhavsområde oplevede dengang en tilbagegang; samfundene gik i opløsning, infrastrukturen blev ødelagt, og folks levestandard faldt.
”Mykene-kulturens undergang indeholder et budskab, som vi også kan lære noget af i dag: Selv højt udviklede kulturer, hvor man føler sig sikker og lever under ordnede forhold, kan komme ud for en konstellation af så usædvanlige vanskeligheder, at det ikke er en selvfølge, at systemerne overlever. Ingen stat er usårlig, og det kan til enhver tid ske, at befolkningen begynder at sætte spørgsmålstegn ved dens eksistensberettigelse,” siger Bernhard Steinmann.