Høje lindetræer indrammer den smalle allé, som munder ud ved en vandfyldt voldgrav og en lille bro, der fører over til den historiske vestsjællandske ejendom – middelalderherregården Vedbygaard. Senest har stedet været drevet af Diakonissestiftelsen som et hjem, hvor mennesker kunne komme til kræfter efter en operation eller et længere sygdomsforløb, men efter to og et halvt års søgen har ejeren – fonden Vedbygaard Rekonvalescenthjem – nu fundet en køber til ejendommen. Knap 100 år med rekreationsophold på den historiske herregård har således nået sin endelige afrunding.
Tidligere ejere af godset på Vestsjælland tæller blandt andre Valdemar Atterdag, Erik af Pommern og dronning Margrethe I. Godset omfatter foruden en fredet hovedbygning, der tidligere har tjent som krongods med kamtakkede gavle, blændings- dekorationer og mønster- murværk, desuden også et orangeri og flere ladebygninger. Dertil kommer landbrugsjord, eng og skov samt et parkanlæg med sø og solitære træer. I alt breder stedet sig over knap 500 hektarer placeret 20 kilometer nord for Slagelse i den lille by Ruds Vedby.
Herregården kan spores tilbage til begyndelsen af 1300-tallet og er ifølge historiker Niels Peter Stilling en af de vigtigere herregårde i danmarkshistorien. Han er forfatter til flere faglitterære bøger om blandt andet kongelige bygninger og kirker og har senest i samarbejde med Gyldendal udgivet et firebindsværk om Danmarks herregårde.
”Vedbygaard er en af de få herregårde i Danmark, der fortsat står med middelalderbygninger, og det er med til at gøre det til en særligt vigtig herregård set med historiske briller,” siger Niels Peter Stilling og fortsætter:
”Samtidig er alle fire elementer, som herregårdene har bestået af, til stede: en hovedbygning, interiør af ældre dato, en park og økonomibygninger. Og så er der jo faktisk også det femte element, nemlig kirken, der ligger i tæt tilknytning til stedet. Derfor befinder Vedbygaard sig helt i toppen.”
Kirken, som der henvises til, er Ruds Vedby Kirke, der er placeret få minutters gang fra godset. Indtil 1966 hørte landsbykirken til herregården. Ligesom andre af Danmarks omkring 2000 sognekirker blev Ruds Vedby Kirke bygget af de såkaldte herremænd på den store gård i byen. Ifølge kunsthistoriker og formand for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring Claus M. Smidt er det bemærkelsesværdigt, at ejerskabet forblev fælles helt frem til 1960’erne.
”Langt de fleste fællesejerskaber blev ophævet omkring år 1900, men bevaringen af ejerforholdet skyldes givetvis, at godset har været ejet af en biskop og senere overgik til den folkekirkelige stiftelse,” siger Claus M. Smidt, der desuden er medlem af forskningsnetværket Herregårdspuljen.
Godset har gennem tiderne været ejet af flere adelige slægter, og særligt adelsslægten Rud har sat sit præg på stedet – og byen, som har taget navn efter slægten. Familien overtog Vedbygaard efter et bytte af fast ejendom med Erik af Pommern i 1429 og ejede stedet i over 200 år frem. Under borgerkrigen Grevens Fejde i 1500-tallet blev herregården ødelagt, og slægten genopbyggede derefter gården som et trefløjet anlæg med sengotiske træk, heriblandt de kamtakkede gavle.
Siden har stedet ifølge de to historikere gennemgået en ”hårdhændet restaurering”, som blandt andet har betydet, at den røde teglstensgård en overgang fremstod hvidpudset. Desuden er der blevet tilført elementer som et orangeri, et indgangstårn, et gartnerhus og en forvaltergård. Det er elementer, der skaber hovedrysten hos de to historikere, som kalder tilbygningerne for ”pudsige”, ”stærkt skæmmende” og ”en romantisering”, idet de ”intet har at gøre med det middelalderlige ophav”. Men opbygningerne vidner også om de skiftende tider, som stedet har indgået i, og de er derved med til at gøre stedet til et unikt indblik i danmarks- historien, tilføjer Claus M. Smidt.
Med tiden overgik godset fra adeligt til borgerligt eje, og i 1892 arvede Charlotte Storck gården fra sine adoptivforældre. Hun giftede sig med den daværende sjællandske biskop Peder Madsen, og parrets overtagelse af godset blev dets redning, vurderer Niels Peter Stilling.
”Charlotte Storck kom ud af en arkitektfamilie, nemlig H.B. Storck, som var en af datidens helt store arkitekter, og det betød, at de straks gik i gang med at restaurere stedet ved at føre det tilbage til det middelalderlige udseende. Parret stod også bag nogle af tilbygningerne, som i min optik ikke hører hjemme på den historiske gård, men ikke desto mindre sørgede de for, at de middelalderlige elementer kom til sin ret,” forklarer historikeren og tilføjer:
”De var grundlæggende meget kompetente og indrettede det på smukkeste vis med det mest dyrebare inventar i sammenhæng med gårdens andre elementer,” siger han og nævner blandt andet et stort ornamenteret renæssanceskab, guldaldermalerier, den såkaldte fruerstues kalkmalerier og bemalede lofter fra både 1500- og 1800-tallet.
Ægteparret drev hver sommer et såkaldt gæstfrit hjem på herregården, hvor de tog imod syge og dårligt stillede mennesker, og den aktivitet ønskede det barnløse par bevaret. De testamenterede derfor godset til en selvejende institution og betingede sig i en fundats, at stedet skulle anvendes som rekonvalescenthjem.
Siden Charlotte Storcks død i 1917 har fonden Vedbygaard Rekonvalescenthjem således ejet herregården, og fra 1924 har Diakonissestiftelsen tilbudt rekreationsophold i den historiske bygning. Indtil aktiviteten blev indstillet for et par år tilbage i forbindelse med den dalende efterspørgsel, har mennesker, der skulle komme til kræfter efter operation eller længere sygdomsforløb, kunnet besøge godset og modtage pleje i rolige omgivelser med fagfolk omkring sig.
”Diakonissestiftelsen har passet meget godt på stedet og bevaret de smukke rum og det oprindelige inventar, så det føles stadig, som om man træder gennem forskellige tidslommer, når man går fra rum til rum,” siger Niels Peter Stilling og tilføjer:
”Det er sørgeligt, at den kristne stiftelse sælger stedet, når de har drevet det så flot i så mange år på et folkekirkeligt grundlag.”
Stedet har desuden med Diakonissestiftelsen ved roret opnået en stærk forankring i lokalområdet. Siden 1988 har parkanlæggets amfiteater dannet ramme om Ruds Vedby Borgspil – et amatørteater, som hvert år sammensætter et teaterstykke med udgangspunkt i lokalområdets historie. Samtidig har parken været hjemsted for flere koncerter arrangeret af lokale borgere, mens godsets orangeri bliver passet af lokale. Parken har desuden altid været åben for offentligheden, mens hovedbygningen har kunnet tilgås ved aftale.
Hvad fremtiden bringer for stedet, er endnu uvist, da den nye ejer indtil videre har ønsket at være anonym. Salget giver dog anledning til bekymring hos både Niels Peter Stilling og Claus M. Smidt af flere årsager.
Blandt andet er det angiveligt en tradition i de danske herregårdes historie, at inventaret ved videresalg overgår til den nye ejer.
”Jeg frygter, hvad der kommer til at ske. Først og fremmest kan folket miste adgang til en kulturperle af de helt store, hvis gården bliver til privatbolig og dermed lukkes for offentligheden. Samtidig ville det være en tragedie, hvis det historiske inventar kom på auktion, som vi har set flere gange før,” siger Niels Peter Stilling, mens Claus M. Smidt supplerer:
”Man kunne håbe, at det blev omdannet til et museum, for der er ikke blot tale om en rå bygning, men en stor kulturarv og et vidnesbyrd om mange levede liv.”