Prøv avisen

En julenat han aldrig glemmer

Christian Bollerup har brugt 1500 timer på sin model af »Jenny Skomager«, der hænges op som kirkeskib i forbindelse med Hvide Sande Kirkes 50-års-jubilæum i juni 2004. (Foto: Niels Husted)

Christian Bollerup har bygget kirkeskib til Hvide Sande Kirke. Modellen er den fiskekutter, han under dramatiske omstændigheder selv strandede med i julen 1961

Det blev en jul, han aldrig glemmer. Julenat 1961, da han og to andre unge Hvide Sande-fiskere krydsede Danzigbugten mellem Polen og det daværende Sovjetunionen i deres havarerede snurrevodskutter »Jenny Skomager« - som nu i en 1:15-model skal være kirkeskib i Hvide Sande Kirke.

Under laksefiskeri i Østersøen var de blevet overrasket af en voldsom decemberstorm. Brodsøer havde sat maskinrummet og lukafet under vand. Motoren var for længst holdt op med at fungere, og roret defekt. Der var minus 14 grader, og den kolde vind havde fri adgang gennem de knuste ruder i det ødelagte styrehus, hvor de tre forsøgte at overleve på femte døgn.

Juleaftensdag havde de været tæt på Polen og sendt nødblus, og i flere timer blev de fulgt af en ubåd, men der kom ingen for at redde dem, og da vinden slog om i sydvest, drev de atter fra land. Da var det, at de tog den fandenivoldske beslutning at rigge et nødsejl til af en stor presenning og forsøge at sejle tværs over bugten. Kutterens beskadigede ror blev interimistisk kilet fast til rorpinden med nagler, skruetrækkere og mergelspir. Med glimt fra lightere og strøgne tændstikker fuldte de nu spændt på kompasset, om de holdt kursen.

Den var sat direkte mod det lukkede og militært stærkt bevogtede område ved Kaliningrad, hovedkarteret for den sovjetiske østersøflåde, lige midt i en af de koldeste perioder under den kolde krig, hvor jerntæppet delte Europa.

- Vi vidste, at der var lagt miner ud, og at vi kunne risikere at blive sprængt i luften eller skudt. Men vi havde intet valg. Kutteren sank dybere og dybere.

Christian Bollerup, i dag 68 år, tilskriver det sin egen og de to andres unge alder og gode fysiske form, at de overhovedet overlevede.

Beskudt

Mod alle odds nåede de over. Juledag 1961 dukkede Brusterort Fyr op om bagbord. Kort efter forliste »Jenny Skomager« på inderste revle. En forbløffet og uvenlig sovjetisk soldat dukkede op på stranden, fyrede et par skudsalver af og beordrede dem til at komme i land omgående. Der var kun et halvt hundrede meter, men der var stærk strøm, og vandet var isnende. Mere døde end levende nåede de ind på stranden, hvor de fik lov til at stå drivvåde og forfrosne i tre kvarter i den iskolde blæst, inden de på en åben lastbil blev transporteret videre til fængslet og her overladt til sig selv med forfrysninger, vabler og væskende sår.

Christian Bollerup er overbevist om, at russerne ganske enkelt forsøgte at tage livet af dem.

- De troede, vi var spioner. Det tog lang tid at overbevise dem om, at vi bare var nogle forkomne strandede danske fiskere.

Bollerup vendte i 1991 tilbage til fødebyen Hvide Sande. Han og hustruen, Anna, bor nabo til Hvide Sande, hvor hans model af »Jenny Skomager« skal være kirkeskib og hænges op i forbindelse med kirkens 50-års-jubilæum i juni næste år.

Samtidig har han udgivet en bog - »Jenny Skomager« - om kutterens historie, kirkeskibet, fiskeriet i Hvide Sande og hans og de to andre Hvide Sande-fiskeres mirakuløse redning.

En votivgave

Skikken med kirkeskibe går herhjemme tilbage til den katolske tid. Det ældste ophængte kirkeskib, der daterer sig fra begyndelsen af 1500-tallet, finder man i Ho Kirke i Vestjylland. Kirkeskibe blev i gammel tid skænket kirkerne som såkaldte »votivgaver« af taknemmelige søfolk, som reddede sig fra forlis, så her knytter Christian Bollerups gave sig til en gammel tradition.

- Jeg ved godt, at nogle herude siger, at det er enestående, at en gammel hedning som jeg nu laver et kirkeskib, og det er ganske rigtigt at jeg ikke er »overreligiøs«, men jeg opfatter mig da som et kristent menneske. Det var utroligt, at vi slap fra det med livet i behold. Jeg tror på, at der er en højere magt, og det kan godt være, at jeg har bedt en bøn dengang i julen 1961.

Christian Bollerup understreger, at han giver skibsmodellen til Hvide Sande Kirke, fordi han er glad for kirken og for sin fødeby.

- Det er vigtigt, at man bevarer en model af de kuttere, der dengang var med til gøre Hvide Sande til Danmarks største konsum-fiskerihavn.Det er med til at holde os fast på historien. Hvis vi ikke kender vores historie, mister vi jo vores identitet.

De tre fiskere måtte, efter frigivelsen, arbejde sig hjem på svenske kuttere. Christian Bollerup er stadig i dag forbløffet over, at de overhovedet ikke fik hjælp fra den danske stat, men forklarer det med, at Danmark var bange for at komme til at genere det store Sovjetunionen. Han husker, at selvbebrejdelserne bagefter væltede ind over ham. I mange år efter kunne han vågne med mareridt.

Som gammel sømand har Christian Bollerup livet igennem haft modelbygning af skibe som hobby, men »Jenny Skomager« er hans første kirkeskib.

Christian Bollerup har over tre vintre brugt i alt 1500 timer på opgaven. Alt er lavet i hånden, også metaldelene, og der er ikke tale om noget »snydeskib«. Den cirka en meter lange model er bygget på spant og planket op som et rigtigt skib og samlet med 2000 trænagler.

steens@kristeligt-dagblad.dk