Prøv avisen
Kristenforfølgelser

Et kristent folk, der blev løbet over ende af sin koloniherre

Arkivfoto fra en kristen kirke i Alexandria, hvor en gruppe piger øver på et krybbespil. Foto: Claus Bjørn Larsen/ ritzau scanpix/ arkiv

Kopterne er Egyptens oprindelige indbyggere, og indtil 1100-tallet var kristendommen stadig flertalsreligion i Egypten. I dag er de i mindretal og jævnligt ofre for religiøs terror, sådan som de har været det flere gange inden for den seneste måned

Det var araberne, der gav Egyptens kristne navnet ”koptere”. Grækerne havde givet denne del af Nordafrika navnet Aegyptos. Det blev til ”Qibt” eller ”qubt”, da de muslimske krigere i 641 underlagde sig denne del af Nordafrika.

Egyptens kristne bærer dette navn som et adelsmærke: De er Egyptens oprindelige folk, der nedstamemr fra den faraoniske civilisation. De er efterkommere efter nogle af de første kristne uden for Palæstina,

Egypten blev kristnet i de første årtier og århundreder, da kristendommen bredte sig omkring Middelhavet med Alexandria som et af de vigtigste kraftcentre. Og helt frem til 1100-tallet var kristendommen flertalsreligion i Egypten, selvom Nordafrika da havde været under muslimsk herredømme i flere århundreder.

”Da araberne overtog den politiske magt i 641, havde de i første omgang ingen ambitioner om at tvangsomvende de oprindelige indbyggere. De nye arabiske magthavere byggede videre på den eksisterende, velfungerende koptiske administration. Det koptiske sprog var fortsat det administrative sprog, som var bedre egnet til at få befolknigen i tale, og mange koptere havde høje poster i administrationen, blandt andet i skatteopkrævningen. Men efterhånden betød den voksende tilvandring af arabiske kolonister, at den religiøse balance vippede, samtidig med at flere og flere lod sig omvende til flertalskulturen og -religionen,” forklarer Lise Paulsen Galal, lektor i interkulturelle studier ved Roskilde Universitet og specialist i Egyptens koptere.

Under de arabiske herrer måtte kopterne finde sig i en såkaldt dhimmi-status, som blandt andet betød, at de og deres religion var tålt, under forudsætning af at de betalte en særskat. Men de forholdsvis fredelige perioder vekslede med undertrykkelse og kristne opstande, og den kristne kirke i Etiopien er blandt andet et resultat af de koptiske egypteres flugt.

Fra 1517 blev Egypten interegreret i Det Osmanniske Rige, der også første en skiftevis brutal og mere forsonlig linje over for imperiets kristne. Men det osmanniske styre blev også anledningen til den moderne egyptiske stat, da den ottomanske vicekonge Mehmet Ali i praksis gjorde Egypten til en nærmest selvstændig provins i 1804 og grundlagde et egyptisk dynasti frem til Gamal Nassers revolution i 1952.

”Omkring 1900 var Egypten i vid udstrækning et multikulturelt land, der foruden kopterne også talte en stor græsk og en jødisk befolkning. Og fra 1919 og Det Osmanniske Riges fald var kopterne aktive nationalister sammen med deres muslimske landsmænd i Wafd-partiet, der bekæmpede kolonialismen. Symbolet på Nassers egyptiske revolution i 1952 var netop et kors i en halvmåne som udtryk for en fælles national kamp,” påpeger Lise Paulsen Galal.

Men Nassers nationale revolution udviklede sig ikke, som kopterne havde forventet. De omfattende nationaliseringer gik hårdt ud over kopternes ejendom. Den arabiske nationalisme opfyldte ikke sine løfter om velstand og frihed, og med sin undertrykkelse af Det Muslimske Broderskab var Nasser og efter ham præsident Anwar Sadat med til at radikalisere den politiske islam.

”Med den radikale islamiske tænker Sayyid Qutb, der blev henrettet i 1966, får politisk islam en stærkt antivestlig drejning, og i 1970’erne betyder en muslimsk vækkelse, at forsøgene på at omvende kopterne, men også ”forkerte” eller sækulariserede muslimer, tager fart,” understreger Lise Paulsen Galal.

Og herefter fanges kopterne i en ubønhørlig voldsspiral i et Egypten, hvor politisk og religiøs vold løber sammen i en eksplosiv kombination. I 1990’erne når voldsbølgen mod kopterne et første klimaks med bombeangreb mod kirker, butikker eller busser.

”Siden er Egypten så blevet revet med ind i Islamisk Stats ideologiske forsøg på at fjerne kristne og andre minoriteter fra Mellemøsten. Det antikoptiske had forstærkes desuden af kopternes støtte til præsident al-Sisi, der afsatte præsident Mohammed Morsi, og Det Muslimske Broderskab, som blev sejrherren efter Det Arabiske Forår i 2011,” påpeger Lise Paulsen Galal.

”Kopterne benytter arven fra de første kristne til at italesætte det politiske budskab, at de hører hjemme i Egypten, som oprindeligt var et kristent land. Endnu er der et flertal i den egyptiske befolkning, der betragter kopterne som landsmænd og hjemmehørende i Egypten. Risikoen er, at dette flertal udhules, hvis præsident al-Sisi ikke magter at imødekomme den brede befolknings forventninger om demokrati, ytringsfrihed og politisk deltagelse,” siger den danske forsker.

I så fald vil kopterne for alvor blive overladt til deres skæbne.