Historie-fortælleren Saxo Grammaticus hører til grundpillerne i dansk middelalderhistorie. I hans omfangsrige beretning om vor nations fødsel og historie frem til 1200-tallet, Gesta Danorum (Danernes bedrifter), leveres en overflod af informationer om stort og småt.
Men det helt store spørgsmål har været, i hvor høj grad værket holder vand. Er Saxo en troværdig kilde til danmarkshistorien, eller er Gesta Danorum et stykke snedigt udtænkt politisk spin bestilt og betalt af ærkebiskop Absalon fra den magtfulde sjællandske Hvide-slægt?
LÆS OGSÅ: Hellere statens tjener end konge af Guds nåde
Diskussionen har bølget frem og tilbage forskerne imellem, der i perioder har behæftet Saxo med en vis sandhedsværdi for senere at kritisere værket helt i sænk.
Kulturhistoriske sværvægtere som oldtidsforskeren Ole Worm, Ludvig Holberg og den gode Grundtvig har alle taget Saxo under kærlig og kyndig behandling. Bearbejdningerne og udlægningerne af det gamle værk er altså talrige, og mange fagfolk har og har haft en klar mening om netop Saxo.
Men nu fremlægger en gruppe yngre historikere deres bud på nationalkronikøren og hans bidrag til danmarkshistorien. Det sker i udgivelsen Saxo og hans samtid.
Efter en periode med en meget kildekritisk indstilling til Saxo mente vi, at det var på tide at bearbejde hans tekster på ny. Finde ud af, hvad vi egentlig kan bruge dette vigtige værk til rent forskningsmæssigt. For selvom Saxo måske ikke holder sig 100 procent til fakta hele vejen igennem, kommer vi ikke uden om, at hans værk er en meget vigtig historisk kilde, fastslår post.doc. Thomas K. Heebøll-Holm fra Københavns Universitet.
Hidtil har Saxos værk primært været studeret i sin helhed, men i den dugfriske udgivelse tillader de unge forskere sig både at være selektive og subjektive:
Vi er en gruppe historikere med hver vores spidskompetence inden for et helt særligt område. Det har vi valgt at udnytte ved at lade den enkelte forsker se værket på sin måde og uddrage den for ham eller hende relevante information. På den måde bliver det tydeligt for den enkelte, lige præcis hvad Saxo kan bidrage med på det særlige felt. Og samlet set kan vi konkludere, at der er meget at hente for os middelalderhistorikere, siger Thomas K. Heebøll-Holm.
Den nye udgivelse tager fat på en række emner, der belyses med afsæt i Gesta Danorum. Et eksempel er datidens retsprincipper, hvor Saxo blandt andet beskriver de kirkeretslige doktriner og den indførte kristendoms betydning for kætteri, ægteskabsretten med hor og skilsmisser samt incest og illegitime fødsler. De danske landskabslove behandles også af Saxo, der ligeledes yder et vidensmæssigt bidrag på det område.
Thomas K. Heebøll-Holm forsker i blandt andet militærhistorie og tager derfor fat på Saxos beskrivelser af udviklingen af dansk krigsteknik i 1100-tallet. Saxo færdedes jo netop i den magtfulde Hvide-slægt og fulgte dermed på nærmeste hold mandselitens brug af våben. Som noget nyt indføres rytteri og armbrøsten i Danmark med kraftig påvirkning fra Tyskland, hvilket ikke passer Saxo, der nærer modvilje mod naboerne mod syd:
Det er helt tydeligt, at Saxo ikke er begejstret for den tyske indflydelse herhjemme, der blandt andet slår igennem inden for det militære. Så han forsøger at feje det lidt ind under gulvtæppet, at sønner af landets førende familier lærer krigskunst i Tyskland. Så her prøver Saxo at tillempe sandheden til sin egen overbevisning. Men han skildrer udviklingen af et rytteri og brugen af armbrøsten på en måde, så det giver et væsentligt bidrag til vores viden om dansk militær i 1100-tallet, siger Thomas K. Heebøll-Holm.
I det hele taget bliver Saxo meget korrekt og faktuel i sin beskrivelse af sin egen samtids historie, mens hans fortællinger om de tidligste tider er meget farverige.
Saxo er ofte så opremsende og informativ i beskrivelserne af sin egen samtidshistorie, at det grænser til det kedsommelige, fordi kapitlerne bliver så omstændelige. Men her har han åbenbart følt behov for at være særlig nøjagtig for ikke at møde kritik blandt sine samtidige. For nu beskrev han jo en tidsperiode, hvor folk kunne huske og rent faktisk kendte historien. Derfor er netop de kapitler særligt brugbare for os, siger Thomas K. Heebøll-Holm.
Forskergruppens overordnede konklusion er, at Saxo er en både vigtig og brugbar kilde til sin samtid. Når det kommer til at udrede forholdene herhjemme i den tidlige middelalder, står ingen mål med Saxo.
Gesta Danorum er ubetinget et af Danmarks vigtigste bidrag til verdenslitteraturen, og Saxo fik ros af andre intellektuelle rundt om i Europa. Så vi skylder på alle måder os selv og Saxo at tage hans værk alvorligt, siger ph.d.-stipendiat Kasper Holdgaard Andersen fra Aarhus Universitet.
Saxo blev både læst og anerkendt af den europæiske kulturelite på de højere læreanstalter i 1500-1600-tallet. Derfor er det også problematisk, at den danske middelalderforskning primært har haft fokus på de hjemlige forhold.
Gesta Danorum har ofte været læst som en dansk kongehistorie. Men det er et problem og en hæmsko, at man fra forskernes side har isoleret værket til Danmark og ikke inddraget resten af Europa. For Saxo selv var lidt af en verdensmand, så hans værk bør ses i en europæisk kontekst. Ikke kun som et stykke danmarkshistorie, mener Kasper Holdgaard Andersen.
Trods den kosmopolitiske baggrund fremstår Saxo som en udtalt patriot i Gesta Danorum. Men det primære formål med værket var jo også at give danerne en historie, og de patriotisk-nationalistiske elementer af værket har ifølge Kasper Holdgaard Andersen været overskyggende for meget andet:
Det er lidt sjovt, at netop Saxos patriotiske standpunkter har fået så megen fokus. For hvis man virkelig nærlæser hans værk, er han knap så nationalistisk, når det kommer til stykket. Jyder, skåninge og i det hele taget folk fra alle andre landsdele end Sjælland står ofte for skud. Dem var han slet ikke så venligt stemt som sine egne hjemmefødninge, sjællænderne.
Men trods en vis nedladenhed over for landsmænd fra andre landsdele skinner det overordnede mål med Gesta Danorum alligevel igennem: at skrive en historie for hele det danske folk og rige.
Dengang Saxo skrev, var Danmark ikke et samlet rige. Visse jyske og skånske stormænd gjorde stærk modstand imod at blive indlemmet i et rige styret fra Sjælland og af den stærke Hvide-slægt. Men det var jo det overordnede mål, som Valdemarerne, Absalon og dermed Saxo arbejdede henimod. Så Saxo fremstiller flere steder landet som et samlet rige og danerne som et samlet folk. Politisk spin og ønsketænkning, der så kan medvirke til at konsolidere Hvidernes magt og position, beretter Kasper Holdgaard Andersen.
Set med nutidens øjne er Gesta Danorum en nationalsindet krønike, men den afspejler også en politisk situation og en centralmagt, der endnu ikke er færdigstøbt. Selvom Saxo ofte agiterer for sjællændernes overlegenhed, forsøger han også sine steder i værket at forene de mange landsdele til et fædreland med en nationalitetsfølelse og en stolthed over at være daner. Dels ved brug af patria og natio og dernæst ved sine hædrende for-tællinger om helte, stolte vikinger og brave mænd af de tidligste danske kongeslægter. At en del af dem så var hærdede hedninge, fejede den kristne skriver lige så elegant ind under gulvtæppet som en hel del andet.
Saxo forsøger helt åbenlyst både at bygge bro mellem fortid og samtid og mellem de forskellige landsdele for at skabe en samlet dansk historie. For at skabe og videreudvikle en danskhed, som helt sikkert har været der allerede i middelalderen, siger Kasper Holdgaard Andersen.
Saxos værk yder altså sine væsentlige bidrag til middelalderhistorien og kan efter denne gruppe historikeres mening sagtens indgå som en seriøs kilde i forskningen. Men de går til sagen med en vis ydmyghed, for Saxo er ikke hvem som helst:
Der er så mange lag i Gesta Danorum, og det er så komplekst, at vi næppe nogensinde bliver færdige med at analysere og studere værket. Og når man giver sig i kast med Saxo, sker det også vel vidende, at man bevæger sig ind i et forskningsmæssigt minefelt. For alle har en mening og en holdning til ham, og blandt Saxo-forskerne findes nogle af fagets helt store kanoner, siger Kasper Holdgaard Andersen.
Så forfatterne bag den nye bog forventer da lidt drøje hug for deres udlægning af det nationale værk. Men de føler sig godt rustet og sikre i visionen om at give deres generations bud på en moderne, nytænkende Saxo-tolkning.
SAXO og hans samtid. Redigeret af Per Andersen og Thomas K. Heebøll-Holm. Aarhus Universitetsforlag. Udkommet den 21. august 2012.