En sidste hilsen

DØ OM SÅ DET GÆLDER: Knap 5000 danskere døde i kampen mod nazismen. 112 blev henrettet. De fleste fik lov at skrive en sidste hilsen til deres nærmeste. Vi bringer et uddrag af brevene

Kaj Munk skrev ordene til de døde. De er nedfældet i stenpladen i græsset  foran bronceafstøbningerne af de tre pæle i Mindelunden, hvortil danske modstandsfolk blev bundet, når de skulle henrettes. -- Fotos: Kristian Djurhuus
Kaj Munk skrev ordene til de døde. De er nedfældet i stenpladen i græsset foran bronceafstøbningerne af de tre pæle i Mindelunden, hvortil danske modstandsfolk blev bundet, når de skulle henrettes. -- Fotos: Kristian Djurhuus.

Mandag Morgen, d. 22. November 1943

Min elskede Gutte!

Dette er min sidste Hilsen, jeg maa sende dig, i Dag til Morgen skal jeg dø. Jeg er meget ked af, at jeg ikke forinden maa se dig og min kære Finn. Der er saa meget, jeg gerne vil sige dig – lille Gutte, men det er ligesom den Sky, der snart skal sænke sig om mig, gør mig blind og stum. Men du skal i alle Fald vide, at jeg elsker dig og Finn med en Kærlighed, som jeg har været alt for sky til at give Udtryk for i Hverdagslivet. Om jeg har været jer en god Mand og Far, det ved jeg ikke, der er jo saa meget, der spiller ind, naar vi omgaas uden Tanke for Døden. Men du ved, at jeg ikke er noget daarligt Menneske, og at jeg kun har handlet ud fra de Bevæggrunde, som for mig har staaet som de rigtige.

Nu skal jeg bøde derfor med mit Liv.

Til Slut vil jeg bede dig, elskede Ven, trøst dig snart, du maa ikke give op for Livets Haardhed, tænk paa, at jeg kunde være død af naturlige Aarsager, saa er det vist ikke saa svært. Jeg tror ikke, der gives et Liv efter denne Tilværelse, alt det usandsynlige og grusomme, der sker i Verden, synes ikke at tyde paa nogen alvis Magt, men hvis der er en Fortsættelse, saa skal jeg vaage over jer to, som er mit eneste i Verden, og som det alligevel gør mig smerteligt ondt at forlade paa den Maade.

Nu Farvel begge to, og vær sød at hilse Ejnar og hans Søster, jeg har også tænkt paa dem. Gid jeg kunde kysse jer Farvel.

Lev vel.

Jeres Svend

Svend Eduard Rasmussen blev henrettet den 22. November 1943, 38 år gammel. Han var malermester og leder af en af de første sabotagegrupper.

2. December 1943

Kære Mor og kære alle sammen!

Ja, saa er det forbi, der var dog saa meget, som jeg gerne vilde have sagt jer alle. Jeg ryster lidt paa Haanden, ikke fordi jeg er bange, men jeg ved jo, at den kommende Tid vil blive værre for jer end for mig. Ja, lille Mor, Tak da for alt, hvad du har været for mig, du, som har maattet være baade Far og Mor for os alle, du har altid staaet for mig som Idealet af en Mor.

Og kære Edith, Erik og Børge, ogsaa jer siger jeg Tak, vi har dog levet sammen, som det er sjældent blandt Søskende. Jeg ved, det er unødvendigt at bede jer tage jer af Mor, som allerede engang har maattet bære en stor Sorg.

Jeg har lige nu faaet jeres Breve, som jeg har siddet og læst igennem, og de har bragt mig Styrke. Ida og Knud har ogsaa skrevet, og især har Idas lille Brev glædet mig. Hils dem og sig Tak. Hils ogsaa i Sparekassen og bring min Tak for godt Medarbejderskab. Jeg har lige talt med en tysk Præst, og Mor, du skal vide, at jeg gaar i Døden som en troende Mand, jeg ved, at vi engang skal mødes igen, og saa er det hele ikke så svært. Jeg kommer til at tænke paa det lille Vers: Kæmp for alt, hvad du har kært.

Først nu fatter jeg fuldt Betydningen.

Kære Mor, jeg ved jo, at du vil læse dette Brev mange Gange, og kunde jeg blot skrive saadan, at det maatte blive dig til Trøst. Nu skal jeg til Alters med mine Kammerater, maa de blot være lige saa rolige, som jeg er det nu. Og nu Farvel.

Gud være med jer alle.

Jeres Oluf

Oluf Axelbo Kroer blev henrettet den 2. December 1943, 27 år gammel. Han var bankmand og gik på studenterkursus.

26. Maj 1944

Kære Spejdere!

Ja, saa maa jeg lægge op. Gud har bestemt det saaledes, og hans Bud maa jeg følge, som I maa.

Her i Livet gælder det om at sætte sig et Maal, kæmpe for dette Maal og ikke kende Begrebet at gaa paa Akkord. Jeg har kun eet ønske tilbage: "Gid I altid maa kunne optræde som gode, danske Drenge."

"Vær Beredt."

Jeres tidligere Tropsfører

Orla

Orla Andersen blev henrettet den 26. Maj 1944, 29 år gammel. Han var bankmand og ledede en nedkastningsgruppe.

Den 8. Juni 1944

Ja, min egen kære, lille Far.

Dette er saa mit sidste Brev, mit sidste Farvel til dig, lille Far. Jeg har i Aften "Onsdag" faaet min Dom og sidder nu og venter paa Døden.

Ja Far, jeg ved, hvor haardt det er for jer Kære at faa denne Meddelelse, men I maa være tapre og holde ud. Saa til Slut vil jeg takke jer, mine kære Brødre og lille Søster, for al Kærlighed og Godhed, I har vist for mig, og vil saa til Slut bede jer være rigtig god ved lille Far. Det vilde jeg saa gerne være, men nu kan jeg det ikke mere.

Saa vil jeg takke dig, Far, for det kærlige og gode Barndomshjem, som du og Mor gav mig. Saa til sidst vil jeg bede om at blive begravet ved Siden af min søde, lille Mor, som saa trofast og kærligt har fulgt mig gennem Livet, saa følger jeg lille Mor i Døden.

Farvel, alle mine kære, Farvel, kære Far.

Jeg er saa taknemlig, jeg gaar Døden roligt i Møde.

Aksel

Aksel Sørensen blev henrettet den 8. Juni 1944, 28 år gammel. Han arbejdede på et lager og tilhørte en nedkastningsgruppe.

22. Juni 1944 Kl. 23.

Min egen elskede Gudrun.

Jeg har nu faaet at vide, at vi alle om 4 timer skal skydes. Dommen blev forkyndt i Tirsdags, og min benaadningsansøgning er blevet afslaaet. Det er haardt at tænke paa at maatte lade dig alene med de tre børn, og jeg beder dig tilgive mig, at jeg gennem min handling har bragt dig i denne situation. Igennem mit fængselsophold er jeg kommet til en fast tro paa Gud og hans visdom og naade. Selv om vi i dag ikke kan se meningen og fatte det hele, beder jeg dig holde dig til ordet: "Alle ting samvirker til gode for dem, som elsker Gud". Dette ord staar i Romerbrevet Kap. 8,28, og jeg beder om, at det maa blive sat paa min grav. Hvis du intet har derimod, vil jeg gerne brændes.

Over alle mine efterladenskaber kan du disponere ganske frit. Det eneste, jeg ønsker, er, at Viggo faar min fyldepen, Poul mit lommeur og vor lille pige min bibel. Den sidste er maaske ikke økonomisk set saa meget værd, som de andre genstande, men jeg har jo ikke kvindelige ting i min besiddelse, og indholdet af den bog opvejer alle materielle goder. Hvis du kan det, beder jeg dig fremtidig bære min ring paa dig. Ringen har jeg nu efter 6 aar taget af.

Elskede ven. Tro paa Gud og hans retfærdighed. Den første tid vil blive svær for dig, men som en ringe trøst kan jeg sige dig af et kærligt hjerte, at jeg ikke frygter døden. Jeg tror paa, at vi engang skal mødes hos Gud og skal være sammen i evigheden.

I de sidste 8 dage har jeg haft den lykke at være sammen med et kristent menneske, og han har hjulpet mig igennem de svære dage. Lev selv videre og modtag fremtiden af Guds haand. Giv dig selv til Gud og lær vore børn at finde ham og leve med ham. Hvorledes din fremtid skal ordnes i det praktiske, kan jeg ikke raade dig med, men jeg ved, at far og mor vil give dig al mulig støtte. Du ved, at du er den eneste, jeg har elsket fuldt og helt, og jeg angrer de gange, jeg har gjort dig ondt, især at jeg nu med min død skal bringe dig denne store sorg. Du maa paa mine vegne gaa den tunge gang til forældrene, til de 4 kammerater, jeg har bragt ind i denne situation og bede dem tilgive mig, hvad jeg har bragt over dem.

Et kort liv er forbi, og det er et liv, jeg ofte har følt forfejlet. Jeg har ofte været klar over mine fejl og ufuldkommenheder og set, at min værdi som menneske var ringe, men jeg havde haabet at faa lov til i fremtiden at søge at gøre godt igen, hvad jeg har forbrudt mod dig og andre mennesker.

Jeg gaar herfra uden had til noget menneske, den følelse har intet øjeblik næret. Opdrag mine børn til gode, kristne mennesker, der kan gøre en indsats for en ny og bedre verden end den, jeg nu forlader.

Til det sidste havde jeg haabet at blive benaadet for den dom, der i Tirsdags blev afsagt af krigsretten, men det var altsaa ikke Guds vilje, og jeg haaber og tror, at Jesus Kristus har sonet mine synder og gaar i forbøn for mig, saaledes at jeg trods alt kan faa lov at komme til Gud i hans himmel. Mine sidste ord til dig skal være en tak for alt, hvad du har betydet for mig. Tak for al din hjælp og trofasthed i de faa aar, vi fik sammen, tak for børnene.

Gud velsigne og bevare dig.

Emil.

Du vil være i mine tanker til det sidste.

Emil Balslev blev henrettet 23. Juni 1944, 31 år gammel. Han havde egen virksomhed og var medlem af en nedkastningsgruppe.

Midnat, 22. Juni 1944

Elskede far og mor.

Kl. 3 bliver jeg ført bort for at ende livet. Igennem disse faa linier vil jeg gerne udtrykke min store taknemlighed for alt, hvad I har betydet for mig og bede om tilgivelse for alle de sorger, jeg i aarene har forvoldt jer.

Jeg dør i en fast tro paa den Gud, I lærte mig at kende, og i tillid til, at alt sker efter hans retfærdighed og naade. Sørg ikke for meget efter mig, jeg er det ikke værd.

Tak for alt, hvad I har betydet for mig, og overfør jeres kærlighed paa Gudrun og mine tre børn. Hjælp dem alle, saa godt I formaar, og lær dem alle at elske Gud og sige ham tak for alt, hvad han sender.

Jeg forlader livet uden angst og bitterhed, kun med sorg over den skæbne, jeg har bragt Gudrun og jer.

Den krig, der i øjeblikket raser over verden og ødelægger saa meget i menneskenes sind, vil en dag faa en ende, og saa haaber jeg, at en ny og bedre verden vil vokse frem af ruinerne af den gamle.

Tak for alt. Vi ses hos Gud.

Emil.

Emil Balslev blev henrettet 23. Juni 1944, 31 år gammel. Han havde egen virksomhed og var medlem af en nedkastningsgruppe.

10. Marts 1945

Kære Far, kære Mor og kære alle Søstre!

Naar I faar dette Brev, er jeg sikkert ikke mere, men sørg ikke over mig, jeg er død med en god Samvittighed.

Mit Liv blev kort, men jeg har ikke noget at beklage mig over.

Der er meget i mit Liv, jeg gerne har villet gøre om, men jeg har tillid til Gud, han skal nok hjælpe mig, ogsaa gennem det sidste.

Jeg ved, at I begge to, Far og Mor, har vist mig den rette Vej her i Livet, særlig nu tilsidst, har jeg kunnet se det, og jeg har inderlig fortrudt, at jeg ikke altid har fulgt den; men jeg har bedt og beder stadig Gud om Tilgivelse, og jeg tror ogsaa nok, han vil høre mig.

Sørg ikke over mig, for jeg synes kun, jeg har gjort, som min Samvittighed bød mig, og det maa jo være det, man skal gøre her i Livet.

Jeg tror ogsaa, jeg kan gaa Døden roligt i Møde, jeg ved, at Gud er med mig.

Tænk blot paa alle de mange, der har maattet dø som mig, under denne Krig, det vil sikkert gøre det lettere for jer, og jeg ved jo ogsaa, at Gud vil hjælpe jer over dette.

Jeg vil ogsaa gerne, Far, om du for de sidste Penge, jeg har fra min Forsikring, vilde oprette et Legat paa Skolen i Ribe, jeg tror, det er den bedste Maade, de kan bruges paa.-

Til Slut vil jeg bede jer hilse alle Venner og Bekendte.

Kærlig hilsen til Far, Mor, alle Søstre og Svogre, ogsaa til Anne Margrete og Aase fra

Jens Thue.

Jens Thue Jensen blev henrettet 10. Marts 1945, 22 år gammel. Han var ingeniørstuderende.

Vestre Fængsel, den 13. Marts 1945.

Kære Asbjørn!

Ja, nu er den sidste Time kommet for mig, og jeg maa dø. Jeg har givet mit Liv for det, jeg har kært, nemlig mit Fædreland Danmark og min Forældre. Jeg har ment, at jeg ved min beskedne Indsats har været med til at gøre Danmark til et frit og selvstændigt Land igen. Jeg har givet det bedste, jeg har, nemlig mit unge Liv, og min Forældre har givet et af deres Børn, noget af det bedste, de har. Jeg dør med en rolig Samvittighed. Luther har engang sagt: "Det er hverken klogt eller raadeligt at handle imod sin Samvittighed." Jeg har holdt hans Ord, og derfor maa jeg dø. Jeg havde ikke selv ventet saa haard en Dom som Dødsdom, men det maa jo være Guds mening. Jeg har gjort op med mig selv, og jeg ved, at Gud er med mig i den svære Tid.

Og dig, min kære, bedste Ven, sender jeg den sidste Hilsen. Tak for dit sande og dejlige Kammeratskab. -

Min sidste Bøn til dig er, at du maa hjælpe til med at trøste mine Forældre, og at du vil bede for mig, saaledes at Gud vil modtage min Sjæl. Jeg beder dig hilse alle mine Kammerater i FDF i Esbjerg, og hvem jeg ellers kender. Hils mine Forældre mange Gange fra mig og sig dem Tak for alle dejlige Timer derhjemme i Esbjerg.

Saa beder jeg dig til Slut om at fortsætte med dit Arbejde i FDF blandt Danmarks Ungdom. Opdrag dem til at elske Danmark og alt, hvad der er sandt og godt.

De kærligste Hilsener!

Din Ven Paul

Tak for alt godt.

Paul Mackeprang Nielsen 13. Marts 1945, 22 år gammel. Han forsteleve og tilhørte en nedkastningsgruppe.

17. Marts 1945

Kære Mor!

Dette Brev bliver det sidste, du hører fra mig, jeg er i Dag blevet dømt til Døden sammen med nogle Kammerater. Du maa ikke have Lov til at blive ked af det, jeg har fundet min Barnetro igen, og jeg føler mig overbevist om, at vi mødes igen under bedre Forhold. Jeg har i den Tid, der er gaaet, hele Tiden haft det for Øje "Kæmp for alt, hvad du har kært". Nu vil jeg bare sig dig Tak for alt, hvad du har givet mig, og bede dig tilgive mig, naar jeg ikke har været, som jeg skulde. Hils mine Søstre og bed dem altid have dette for Øje, at vi mødes igen, lad dem leve derefter, dette er min Erfaring, som jeg skriver i mine sidste Øjeblikke. Jeg kan ikke trøste dig bedre, og der er heller ingen Trøst nødvendig, jeg ved ganske bestemt, vi mødes igen. Endnu en Gang Lev vel og Tak for alt.

Saa vil jeg bede dig om at hilse alle de gode Mennesker, jeg har været i Berøring med, og sige ogsaa dem Tak for alt, der er nok en Mening med alt, det ved jeg. Jeg er ganske rolig og har det godt, jeg har trods alt Fred i Hjertet.

Nu til Slut mine kærligste Hilsener til Dig og mine Søskende, samt alle de Mennesker, som har hjulpet mig paa min Vej.

Lev alle vel.

Hans.

Hans Brahe Salling blev henrettet 17. Marts 1945, 27 år gammel. Han var sømand og sabotør i Holger Danske.

Vestre Fængsel, den 28. Marts 1945.

Kære Alle sammen derhjemme!

Det frygtelige er sket. Jeg er dømt til Døden i Dag af en tysk Krigsret. Men I maa tage det roligt og fornuftigt, nu var det Guds Vilje, at jeg skulde den Vej saa tidligt, og saa maa det jo være det rigtige.

Jeg vil takke eder for alt, hvad I har været for mig - specielt dig, lille Mor, en bedre Mor kan ingen ønske sig her paa Jorden. Det piner mig at maatte sige Farvel, men jeg dør for Danmarks Sag, og saa er det ikke saa slemt.

Mine Ting vil jeg skænke til lille Olga og den lille, vær altid god ved hende, for hende er det lige saa slemt som for eder, kan I tro, I maa trøste hende, alt hvad I kan, lov mig det.

Jeg beder eder hilse alle, jeg kender, deriblandt min Fader i Odense. - Jeg kan ikke finde paa mere at skrive om, saa vil jeg slutte mit sidste Brev til eder med tusinde Tanker og med Tak for alt godt.

Farvel

Gud hjælpe eder.

Henning.

Henning Børge Hansen blev henrettet 28. Marts 1945, 20 år gammel.

4. April 1945

Kære Ester,

"-Jeg har i Dag været for en Krigsret og er blevet dømt til Døden. At Straffen blev saa haard, er der intet at gøre ved, det idiotiske er jo blot, at det ikke bliver en Straf for mig, men for dig og vor lille Pige. Jeg er paa ingen Maade bange for at dø, men det piner mig at tænke paa den Sorg, som I vil føle. -

Hele Verden er nu fuld af Krigsenker, for hvem denne Meddelelse, du nu faar, ogsaa har været en grusom Sorg, men de er kommet over det, saa det maa du ogsaa se at komme. Millioner har lidt min Skæbne i Kamp for den Sag, de tror paa, og jeg kan ikke sige, at jeg fortryder, jeg mener ikke, at jeg kunde have gjort andet.

Min Død betyder, at endnu en "Helt" er faldet for sit Land, og mit Navn vil blive skrevet i Historiens Glemmebog, men for Susanne vil min Død betyde et indgroet Had til dem, der overlagt slog hendes Far ihjel. Dette Had maa du standse, det nytter ikke noget. I den Tid, jeg har været spærret inde, har jeg haft det godt og er blevet behandlet ordentligt; at jeg netop skal falde faa Dage før denne Krigs Afslutning, er jo en bitter Skæbne.

Jørgen.

P. S. Jeg vil forsøge at skrive et lille Brev, som du maa overrække Susanne paa hendes Konfirmationsdag, men ikke før.

Jørgen Frederik Winther blev henrettet 6. April 1945, 27 år gammel. Han var officer, deltog i den finske vinterkrig, og arbejdede illegalt i København under Navnet "Dr. Poulsen".

Kære Far og min gode, lille Mor!

Nu er jeg paa min sidste Rejse, men jer er ikke bange, for jeg gaar hjem til min himmelske Fader. Jeg bekendt min Synd for Gud og Mennesker - og tilgiv mig alt, som Gud har tilgivet mig.

Paa Gensyn i Himlen. Hilsen

Jeres Dreng Iver.

Iver Peder Lassen blev henrettet 19. April 1945, 22 år gammel. Han stod i lære i en isenkramhandel og var sabotør. Hans forædre fik dette afskedsbrev, der øjensynlig var skrevet i bilen paa vej til retterstedet. Brevet blev fundet ved opgravningen af liget d. 2. juli.

Onsdag, den 11. April 1945.

Kære Far, Mor og Kirsten,

Det er med stor Sorg, at jeg maa meddele jer, at jeg ikke ser jer mere. Jeg er sammen med 4 Kammerater blevet dømt til Døden. Jeg er sikker paa, at I som gode Danske vil staa Sorgen igennem, navnlig du Mor, maa være stærk, jeg vil tænke paa jer til det sidste og takke jer som de bedste Forældre, man kan have, og for alt det gode, I har gjort mig. Jeg haaber alt det bedste for jer i Fremtiden og gid Kirsten maa blive til en god dansk Kvinde. Jeg selv er ved godt Mod.

Hils saa alle mine Venner fra mig. Hermed saa et sidste Farvel.

Kæmp for alt, hvad du har kært,

dø, om saa det gælder

da er livet ej saa svært,

Døden ikke heller.

Et sidste Farvel

Henning

Gud bevare jer alle.

Henning Wieland blev henrettet 12. April 1945, 22 år gammel. Han var skibsbygger og medlem af sabotagegruppen, Borgerlige Partisaner, BOPA.

Brevene fra de henrettede frihedskæmpere har været offentliggjort i bogen De Sidste Timer - afskedsbreve fra de henrettede danske patrioter. Bogen udkom i frihedsåret 1945.

Kaj Munk skrev ordene til de døde. De er nedfældet i stenpladen i græsset  foran bronceafstøbningerne af de tre pæle i Mindelunden, hvortil danske modstandsfolk blev bundet, når de skulle henrettes. – Fotos: Kristian Djurhuus
Kaj Munk skrev ordene til de døde. De er nedfældet i stenpladen i græsset foran bronceafstøbningerne af de tre pæle i Mindelunden, hvortil danske modstandsfolk blev bundet, når de skulle henrettes. – Fotos: Kristian Djurhuus
Øverst blomster på en grav. Nederst mindesmærket, hvor en mor holder om sin faldne søn.
Øverst blomster på en grav. Nederst mindesmærket, hvor en mor holder om sin faldne søn.
Øverst blomster på en grav. Nederst mindesmærket, hvor en mor holder om sin faldne søn.
Øverst blomster på en grav. Nederst mindesmærket, hvor en mor holder om sin faldne søn.
Billedhuggeren Axel Poulsens mindesmærke ""For Danmark"" viser en mor med sin dræbte søn. 106 henrettede danskere er begravet her i Mindelunden.
Billedhuggeren Axel Poulsens mindesmærke ""For Danmark"" viser en mor med sin dræbte søn. 106 henrettede danskere er begravet her i Mindelunden. Foto: Leif Tuxen
Mindevæg med navne på 151 frihedskæmpere med ukendt gravsted.
Mindevæg med navne på 151 frihedskæmpere med ukendt gravsted.
Mindelunden rummer også 31 grave for ofre fra koncentrationslejrene.
Mindelunden rummer også 31 grave for ofre fra koncentrationslejrene.