Tjære, cognac eller spanske fluer? Listen af gode råd mod influenza har været lang

Mange behandlingsmetoder er gennem tiden blevet taget i brug for at bekæmpe influenzasymptomer

Den primære behandling af influenza har i mange århundreder været som i dag. Patienten skulle så vidt muligt blive i sengen og have mild kost og vand. Og så skulle kroppen køles, hvilket blandt andet skete med udluftning og våde omslag.
Den primære behandling af influenza har i mange århundreder været som i dag. Patienten skulle så vidt muligt blive i sengen og have mild kost og vand. Og så skulle kroppen køles, hvilket blandt andet skete med udluftning og våde omslag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Ro, hvile og rigeligt med væske. Sådan lyder nogle af de typiske råd, når en sæsoninfluenza skal kureres. Er man virusramt, skal man også gerne blive i sengen, og hvis sygdommen er særligt hård, findes der i dag medicin, der nedsætter feber eller lindrer smerterne.

Tidligere var kuren mod de symptomer, som særligt rammer mange danskere i vintermånederne, dog noget mere omfattende. Det siger Morten Arnika Skydsgaard, der er museumsinspektør på Steno Museet ved Aarhus Universitet og forsker i medicinhistorie.

”Fra antikken og frem til midten af 1800-tallet vidste man ikke noget om bakterier og vira, så man havde en anden måde at håndtere symptomer som hovedpine og feber på. Der er nogle ting, der minder om vores behandling af influenza i dag, men der er også blevet eksperimenteret med mange andre forskellige metoder,” siger han.

Den primære behandling af influenza har i mange århundreder været som i dag. Patienten skulle så vidt muligt blive i sengen og have mild kost og vand. Og så skulle kroppen køles, hvilket blandt andet skete med udluftning og våde omslag.

Hvis det ikke virkede, eller hvis symptomerne blev værre, begyndte man at tage andre midler i brug, og her var udrensninger særligt populære, fortæller Morten Arnika Skydsgaard.

”Frem til midten af 1800-tallet tænkte man ikke i, at en sygdom kun ramte specifikke organer. Kroppen blev i stedet set som et hele, hvor alle organer og funktioner var tæt forbundet og blev påvirket af det, der kom ind og ud af systemet. Så for at styrke kroppen som organisme, måtte man rense sygdommen ud af den. Det kunne ske ved hjælp af sveddrivende midler eller afføringsmidler eller ved at lave kunstige sår i huden, hvor sygdomsmaterie kunne komme ud,” siger han.

Allerede i oldtiden brugte man åreladninger, hvor man tappede den syge for blod som kur mod mange forskellige sygdomme.

Fra middelalderen anvendte man også igler til at suge blod, og i 1800-tallet blev influenzasymptomer også forsøgt kureret med den såkaldte spanske flue.

Den grønne bille, som dengang blev brugt flittigt i pulveriseret form, fremkaldte væskefyldte blærer.

”Man placerede den spanske flue i nakken på den syge, hvor den lavede sår, som man troede hjalp kroppen til at skille sig af med sygdomme,” siger han.

Udover at behandle med diverse udrensninger af kroppen, blev hovedpine og feber også forsøgt fjernet med forskellige urter og materialer fra naturen som sennep, der kunne smøres på fødderne, eller hvidløg.

I Norge blev tjære også brugt frem til 1900-tallet, fortæller professor Svenn-Erik Mamelund, som leder en forskergruppe, der ser på influenzapandemier gennem historien på Oslo Metropolitan University i Norge.

”Idéen var, at man skulle indånde dampen fra tjære for at undgå at blive syg, eller hvis man blev syg. Man kogte for eksempel tjære og sad med et klæde over hovedet og indåndede røgen, fordi man troede, at det ville fjerne de onde stoffer,” siger han.

I Norge havde man ligesom i mange andre lande også en idé om, at stærk spiritus kunne hjælpe, siger Svenn-Erik Mamelund. Det gjaldt blandt andet under den spanske syge, som er det influenzaudbrud, der til dato har dræbt flest mennesker på verdensplan. Da sygdommen ramte Norge i 1918, var det forbudt at sælge alkohol i landets butikker. I stedet begyndte nogle læger at udskrive cognac på recept til medicinsk brug mod sygdommen.

”I 1918 kunne man i en norsk avis læse, at politikerne ville udlevere en halv flaske cognac til hver husstand som forebyggelse af influenzaen. Og det endte med en kongelig resolution om, at alle husstande kunne hente en halv flaske på recept. Man havde en stærk tro på cognac som helbredelsesmiddel,” siger han.

I dag kan mange måske også opleve at blive tilbudt et glas stærk spiritus af et ældre familiemedlem for at komme sig over sygdom.

Men spørger man en læge, er alkohol ikke en del af kuren mod influenza. I stedet skal man som influenzaramt helst undgå at ryge og drikke alkohol, da dette kan forlænge sygdomsperioden.