Prøv avisen

Er kejserinden et forbillede for nutidens kvinder?

Adskillige feminister hylder Maria Theresia, fordi hun efter deres mening både var fuldtidsregent og samtidig en forbilledlig mor. Foto: Ronald Zak/AP

Det er mærkeligt, at netop feminister er så begejstrede for kejserinde Maria Theresia, mener flere historikere

Den østrigske kejserinde Maria Theresia var en frugtbar kvinde, der fødte 16 børn, og hun så gerne sig selv portrætteret som den store landsmoder midt i sin børneflok. På trods af de mange graviditeter var hun også i stand til at regere enevældigt og samtidig forsvare stormagten Østrigs landegrænser.

For mange kvindeforkæmpere er det et mål, at kvinder kan nå magtens tinder. Men alligevel er der i dag, 300 år efter hendes fødsel, ikke enighed blandt europæiske historikere og feminister om, hvorvidt den østrigske kejserinde nu også er et forbillede for nutidens kvinder.

Den tyske historieprofessor Barbara Stollberg-Rilinger udgiver i løbet af foråret bogen ”Maria Theresia. Die Kaiserin in ihrer Zeit” (Maria Theresia. Kejserinde af sin tid). Hun mener, at kejserinden var en foregangskvinde i kampen for kønnenes ligestilling. Den franske filosof Elisabeth Badinter betegner Maria Theresia som en ”dobbeltbelastningens pioner” i efterårets udgivelse ”Le Pouvoir au féminin” (Magten til det kvindelige).

”Maria Theresia tog som den første regerende kvinde nogen sinde den udfordring på sig at forbinde karriere med familie. Det er en problemstilling, som selv nu 300 år efter hendes fødsel er 100 procent aktuel for feminister,” siger Elisabeth Badinter i et interview til det østrigske magasin Profil.

Men den østrigske historiker Katrin Unterreiner har et helt andet syn på kejserinden.

”Det er mærkeligt, at netop feminister er så begejstrede for Maria Theresia, for hun havde en meget konservativ opfattelse af kvindens rolle. I 1770 forklarede hun for eksempel sin datter Marie Antoinette, at kvinder først og fremmest skal underordne sig deres ægtemænd, og at de skal adlyde dem og gøre dem lykkelige,” siger Katrin Unterreiner.

Det samme mener den østrigske professor i historie Karl Vocelka, der er kurator for en række udstillinger om Maria Theresia på flere slotte i Østrig.

”Der er intet spor af kvindefrigørelse i Maria Theresias opdragelse af sine egne døtre. Man skal være lidt forsigtig med at bruge moderne begreber på historiske personer. Kvindefrigørelsen er noget, vi først kender fra det 19. århundrede. Maria Theresia var en usædvanlig kvinde, der spillede en usædvanlig rolle, men det betyder ikke, at hun var kvindesagskvinde,” siger han.

Ifølge Karl Vocelka var Maria Theresia tvunget til at fungere som hersker, fordi der ikke var nogen mandlig arving til tronen, men hun gav aldrig udtryk for, at andre kvinder skulle have samme rettigheder.

”Som regent var hun nødt til at spille en rolle, der delvist var en manderolle. I Ungarn var hun for eksempel konge, ikke dronning, hvilket man også kan læse af de mønter, der blev lavet dengang. Hun betragtede sig selv som en undtagelse i en ellers urørlig mandsverden. Hun mente, at hun som tronfølger var nødt til at overskride grænser, som hendes samtid havde opstillet for kvinder, men hun satte aldrig spørgsmålstegn ved, om disse grænser fortsat skulle gælde for andre kvinder, og det kalder jeg ikke kvindefrigørelse,” siger Karl Vocelka til Kristeligt Dagblad.

Adskillige feminister hylder Maria Theresia, fordi hun efter deres mening både var fuldtidsregent og samtidig en forbilledlig mor.

”I det 18. århundrede var det en revolutionær nyhed, at Maria Theresia integrerede udøvelsen af sit moderskab i sin hverdag i stedet for at gøre som alle andre regenter, der dengang bare skubbede børnene over på tjenestefolkene,” siger Elisabeth Badinter til Profil.

Katrin Unterreiner mener, at den franske filosof og andre feminister tager fuldstændig fejl på dette område.

„Maria Theresia gav sine tjenestefolk præcise instruktioner om opdragelse og undervisning, men hun tilbragte ikke selv meget tid med børnene. Hun havde heller ikke noget tæt eller kærligt forhold til dem og tog ikke hensyn til deres ønsker eller følelser. Hun burde egentlig slet ikke være noget forbillede i dag. Åbenbart er det meget fristende at bruge historiens stærke, populære eller prominente kvinder som forbilleder, men betragter man de historiske kendsgerninger på nærmere hold, ser man, at kvinderne slet ikke stod for de holdninger, som vi lægger ind i deres opførsel,” siger Katrin Unterreiner.

”Når man skriver ud fra et feministisk standpunkt, er det klart, at man er opmærksom på en kvindelig regent, men derfor skal man alligevel være forsigtig med at bruge klicheer fra det 20. og 21 århundrede. Maria Theresia har i hvert fald ikke grundlagt noget kvindeoprør,” mener Karl Vocelka.