Prøv avisen
Kirken i verden

Ring med Pilatus’ navn fundet

Denne kobberring lå hengemt i en boks i 50 år, indtil den blev nærstuderet af israelske arkæologer. I midten ses et vinkar, mens navnet ”Pilatus” står spejlvendt rundtom. Til højre: ”PI”. Til venstre fra nederst til øverst: ”LATO”. – Foto: J. Rodman, C. Amit, IAA Photographic Department

En ring med indskriften ”tilhører Pilatus” er fundet. Spørgsmålet er blot: Hvilken Pilatus?

Efter Seks- dageskrigens afslutning i juni 1967 stod Israel pludselig med politisk kontrol over nye, store områder, som enhver arkæolog vidste rummede stribevis af arkæologiske skatte. Israelske arkæologer var ikke sene til at gribe chancen, og der blev i årene efter iværksat en række omfattende udgravninger i disse nye territorier. Og der blev gravet hurtigt. Ingen vidste, hvor længe den politiske situation ville blæse Israels vej.

Ét af de steder, de israelske arkæologer kastede sig over, var ørkenpaladset Herodion, der ligger fem-seks kilometer øst for Betlehem. Det er et enormt kompleks med en borg på en kunstig bakketop og et stort administrationsområde ved foden af bjerget. Der blev fundet mængder af arkæologiske genstande, der snart hobede sig op i kassevis på hylderne i de israelske antikvitetsmyndigheders lager.

Faktisk graves der stadig på Herodion. Men tempoet er nu sat betydeligt ned, og for kort tid siden besluttede en gruppe af forskere sig for at gå på opdagelse i de gamle kasser. Her fandt de en ring af kobber, der nok var noteret for 50 år siden, men aldrig undersøgt nærmere. Den blev nu først grundigt renset, hvorefter den blev fotograferet med nye teknikker.

Resultatet var indsatsen værd. Det viste sig, at ringen rummer en indskrift på græsk, der lader sig oversætte ”tilhører Pilatus” eller ”fra Pilatus”, der står omkring billedet af et typisk græsk-romersk vinkar. Det er kun anden gang overhovedet, der er fundet en indskrift med navnet Pilatus. Den første blev fundet i Cæsarea ved Havet i 1961, og da Pilatus her udpeges som præfekt med fornavnet Pontius, er der med sikkerhed tale om den romerske statholder, der stod for henrettelsen af Jesus.

Men hvad med dette nye fund: Stammer denne seglring fra den samme Pilatus? Det team, der netop har offentliggjort fundet i et anerkendt arkæologisk tidsskrift, er meget forsigtige. De hæfter sig ved, at kobber var et billigt materiale. Indgraveringerne på ringen er heller ikke udført specielt kunstfærdigt. De anslår, at den er lokalt lavet, og på den baggrund finder de det mest sandsynligt, at det ikke var Pontius Pilatus’ personlige ring, da man må tro, at en rig, romersk statholder bar seglringe af ædelmetal, for eksempel guld. Det får dem imidlertid ikke til at konkludere, at den ikke har forbindelse til Pontius Pilatus. Selvom der formodentlig har været andre i antikken med navnet ”Pilatus”, falder det sig sådan, at der ikke kendes andre fra antikke kilder. Det var altså et uhyre sjældent navn. Dertil kommer, at Herodion var under statholdernes domæne og fungerede som en blanding af luksussommerhus og lager for statholderens besiddelser.

På den baggrund er det mest sandsynligt, at ringen blev brugt af en af Pilatus’ medarbejdere, der havde til opgave at forvalte de rigdomme, Pilatus havde held til at rage til sig. De blev stablet i Herodion og forseglet med et ”tilhørende Pilatus” fra Pilatus’ seglring.

Hvis vi tillader os en sådan sandsynlig antagelse, kaster dette slidte stykke kobber et spændende lys over hverdagen i en romersk provins i et fjernt hjørne af imperiet med ørkenen som nærmeste nabo. De romerske statholdere, der regerede Judæa, var i virkeligheden andenrangs, hvis ikke tredjerangs embedsmænd fra den lavere romerske ridderklasse og i høj grad overladt til sig selv i denne fjerne udkrog. De var som regel elendige eller grådige eller begge dele på samme tid.

Pilatus var absolut ingen undtagelse. Det er en af historiens største ironier, at han i senere kristen tradition blev hyldet som ”en kristen i hjertet” eller ”en profet for Gudsriget” for at bruge Augustins udtryk og faktisk endte med at blive helgenkåret i nogle kirkeretninger. Går vi til samtidens beskrivelser af Pilatus, var han så brutal i sin fremfærd over for jøderne og samaritanerne, at det til sidst blev for meget selv for den egentlige militære leder i provinsen, legaten i Syrien, der sendte ham til Rom i år 36 e.Kr. for at stå til regnskab for sin fremfærd. Derefter forsvinder han fra de kendte historiske kilder.

Men forinden havde Pilatus haft 10 år til at lade sine embedsmænd stemple løs med sin signetring. Af alt, der blev handlet og transporteret i landet, flød en vis procentdel i en stadig strøm ned i Pilatus’ lommer og forrådskamre med et ”tilhører Pilatus” på. Intet under, at ringen var slidt til uigenkendelighed af ham, der ifølge Johannes-evangeliet frygtede en anklage for ikke at være ”kejserens ven” og dermed vække unødig opmærksomhed i Rom.

Pilatus havde måske nok guldringe på hånden, men ikke rent mel i posen.

Morten Hørning Jensen er lektor på Menighedsfakultetet og redaktør af det arkæologiske tidsskrift TEL.