Som en særlig hæder blev en splint af Herrens Kors samt den hellige Sankt Nicolaus ben sendt til Slangerup Kirke, thi han (Erik Ejegod) ville ikke lade sin fødeby Slangerup være uden helligdomme. Han havde nemlig også bygget kirken der i byen, og dens alter skal være rejst på selv samme sted, hvor han kom til verden.
Sådan skrev Saxo for over 800 år siden i sin Danmarkskrønike, og arkæologer begyndte tidligt at lede efter den omtalte kirke. I købstaden Slangerup på Nordsjælland lå der imidlertid ingen stor kirke fra Erik Ejegods tid, så der herskede en vis vildrede.
Men i 1936 blev der foretaget en række mindre udgravninger midt i det ældste Slangerup. Her stødte arkæologerne på nordenden af en nedrevet stenkirke. I 1945 og 1973 blev vestpartiet og østpartiet af kirken undersøgt, og nu kunne arkæologerne sammenstykke en grundplan.
Kirken var opført i frådsten det foretrukne byggemateriale til kirker i slutningen af 1000-tallet og tidligt i 1100-tallet. Den havde været treskibet med et smalt kor og målte hele 51 meter i længden og godt 17 meter i bredden. Kirken mindede om Roskilde Domkirke og hørte til datidens største stenkirker i Norden.
Fundene tyder på, at der var tale om Eriks basilika. Den store kirke var dog placeret langt fra datidens købstæder. Men ifølge kilderne lå her en kongsgård, hvor Eriks far, Svend Estridsen, holdt til. Den kunne godt være Eriks fødested, som Saxo beretter det og den gård vil arkæologerne rigtig gerne finde.
Arkæolog Palle Østergård Sørensen fra Museet Færgegården står sammen med stud.mag. Jesper Bork for de igangværende undersøgelser på og omkring den gamle kirketomt.
Stedet, hvor Erik Ejegods kirke lå, er tæt bebygget i dag. Så vi får desværre kun mulighed for at lave små kighuller ned til de ældste lag. Men vi har fundet flere bevarede fundamentsrester fra kirken, som supplerer de tidligere undersøgelser, fortæller Palle Østergård.
I januar og februar fortsætter undersøgelserne omkring kirken i takt med kommunens udskiftning af byens kloakker. Her håber arkæologerne at finde spor efter det allerældste Slangerup og dermed en forklaring på placeringen af den enorme kirke:
Vores nuværende kendskab til Slangerups historie går ikke tilbage til Eriks tid. Derfor ved vi ikke, hvad der lå på stedet, da han byggede sin kirke. Men måske lå her en kongsgård i stil med det gamle Lejre, hvor de kongelige opholdt sig. Noget må der jo have ligget, når man bygger så stor en kirke netop her, påpeger Palle Østergård.
Selvom der ikke lå en vigtig købstad, havde egnen dog politisk indflydelse. I det nærliggende Jørlunde sad den magtfulde Hvide-slægt. Hviderne var en af datidens store adelsslægter og boede altså dør om dør med Svend Estridsen og hans sønner, der en efter en besteg kongetronen. Men det skete kun med Hvidernes støtte.
Samtidigt var Slangerup-Jørlunde et vigtigt knudepunkt for trafikken fra Storebælt til Helsingør og videre til Skåne samt til de vigtige byer Lejre, Roskilde og Ringsted.
Så måske lå Eriks kirke og kongsgården slet ikke ude i det bare ingenting? Måske var Slangerup-Jørlunde et regulært magtcentrum i slutningen af 1000-tallet? Arkæologerne håber, at de kommende undersøgelser kan give en del af svaret.