Prøv avisen

Et kongeligt skatkammer i superligaen

Rosenborg Slot gennemgår i øjeblikket omfattende renoveringsarbejder, så slottet midt i København er pakket ind i stilladser. Set fra voldgraven aner man dog kun stilladserne i baggrunden. – Foto: Leif Tuxen.

7atse: Rosenborg Slot i København er ikke blot et arkitektonisk mindesmærke over Nordens største renæssancebygherre, Christian IV. Slottet har gennem 400 år fungeret som rigets skatkammer med samlinger i international særklasse og med kronjuvelerne i kælderen har det en særlig plads i danmarkshistorien

I hjertet af København stråler en sand renæssanceperle, Rosenborg Slot. Christian IVs eventyrlige lystslot ligger smukt placeret i den velholdte Kongens Have. Selvom parykklædte hofdamer og adelsmænd i guldbrokade og kniplinger har veget pladsen for solglade storbyboere og fodboldspillende børn, emmer stedet fortsat af historie.

Det lille slot fremstår som et stykke uspoleret renæssancearkitektur, og haven er i de senere år ført tilbage til Christian IVs tid med farvestrålende staudebede og en sødt duftende rosenhave. Slottet med de imponerende samlinger og skønne omgivelser er da også en ren turistmagnet. Sommer som vinter myldrer det med besøgende fra ind- og udland, der træder lige ind i et kapitel af danmarkshistorien.

Museumsdirektør Niels-Knud Liebgott er ikke uden grund stolt af slottet og dets samlinger:

Rosenborg befinder sig i den absolutte superliga af kongelige skatkamre. På verdensplan tilhører vi top-5 sammen med Tower of London, Kreml og skatkamrene i Dresden og Wien. Så vi har bestemt noget særligt, og få steder får folk mulighed for at se så meget som her på Rosenborg, fastslår Niels-Knud Liebgott.

Rosenborg var oprindeligt tænkt som et lystslot af den unge konge, Christian IV.

Han brød sig ikke om det middelalderdystre Københavns Slot, men ville ud på landet i private omgivelser. Kongen opkøbte derfor grunde lige uden for byen og byggede i 1606 et lille slot med en stor have omkring. Her opholdt han sig helst.

I 1614 vandt Christian IV Kalmarkrigen og kom til penge. Med dem udbyggede han Rosenborg, der blev dobbelt så stort og fik tilføjet tårne, spir, en kæmpe riddersal og kongelige gemakker. Slottet stod færdigt i 1624 og ligner det nuværende.

Selvom Rosenborg var kongebolig efter Christian IV, så var det under ham, at slottet havde sin storhedstid. Christian IV havde de arkitektoniske visioner, men var også lidt af en spasmager, konstaterer Niels-Knud Liebgott.

Fra sin dagligstue, kaldet Vinterstuen, kunne Christian IV betjene slottets vindebro. Kongen yndede at drille ankommende gæster med at hæve og sænke broen. Han opsatte også små kanoner på bastionen. Det var ikke tungt artilleri, men de kunne rotere ved affyring og mindede om fyrværkeri. Så besøgende fik ofte en mindeværdig ankomst til slottet. Vel inde i kongens dagligstue blev gæsterne yderligere forundrede over usynlig musik endnu en af Christian IVs finurligheder.

I den omgivende Kongens Have gik det heller ikke stille af. Christian IV opførte blandt andet Herkules-pavillonen, så hoffet kunne tage på picnic til det lille hus få hundrede meter fra slottet. Ad små kanaler sejlede man i gondol i bedste Venedig-stil, og om vinteren blev der arrangeret kaneture. Ringridninger hørte også til de populære adspredelser, så der var liv og glade dage både i og omkring kongens lystslot.

I februar 1648 døde Christian IV på sit elskede Rosenborg og lå på lit de parade i Vinterstuen. Siden boede fire monarker på slottet, indtil det ophørte som kongebolig omkring 1710. Efterfølgerne ændrede ikke nævneværdigt på Rosenborgs ydre, men foretog indvendige ombygninger:

De skiftende kongepar byttede rundt på brugen af de forskellige gemakker og fornyede interiøret. Men de havde så megen respekt for forgængerne, at møbler, tapeter og andre genstande blev gemt. Derfor er vore samlinger helt unikke og omfatter blandt andet Christian IVs ting og verdens ældste kinesiske interiør fra 1660erne, påpeger Niels-Knud Liebgott.

Samlingerne er altså enestående på verdensplan. Til efteråret indvier dronning Margrethe og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, en udstilling af sølvmøbler på Versailles-slottet uden for Paris. Udstillingen skal vise, hvordan solkongernes pompøse slot i sin tid var møbleret. Men de udstillede møbler er lånt fra Rosenborg, der ejer verdens største samling af royale sølvmøbler. De oprindelige møbler fra Versailles er nemlig for længst smeltet om.

Rosenborg var ikke kun kongeresidens. Fra midten af 1600-tallet tjente slottet også som rigets skatkammer, hvor regalier og kongelige kunstsamlinger blev opbevaret.

Christian den IVs søn, Frederik III, flyttede alle kronens rigdomme til Rosenborg. Slottet blev dermed nationens bankboks, hvor alle skatte og symboler på den danske kongemagt var samlet. Sådan har det været lige siden, fortæller Niels-Knud Liebgott.

Selvom Rosenborg ikke har huset konger de seneste 300 år, har slottet stadig en funktion.

Siden 1833 har det været museum for de oldenborgske konger og fortæller den del af danmarkshistorien. Samtidig er det fortsat opbevaringssted for rigets regalier.

Rosenborg med kronjuveler og samlinger tilhører den regerende monark, altså dronning Margrethe. Ved særlige lejligheder bruger hun slottet til tafler og fester, og smykkerne bliver taget frem ved officielle begivenheder.

I forbindelse med de seneste års bryllupper og statsbesøg har dronningen luftet juveler fra vores samlinger, og den kongelige døbefont er også blevet flittigt brugt. På den måde er samlingerne aktive og en del af den nutidige historie. De royale begivenheder har også skabt øget interesse for kongehuset, og det kan vi mærke på besøgstallene, smiler Niels-Knud Liebgott.

Så Christian IVs renæssanceperle i Kongens Have stråler fortsat med uformindsket kraft til glæde for både kongelige, københavnere og turister.

historie@kristeligt-dagblad.dk