Prøv avisen

Germania var et verdensfjernt projekt

Adolf Hitler og hans foretrukne arkitekt Albert Speer drøfter byplanlægning, mens de ser på en miniaturemodel. Foto: Ullstein Bild/ritzau

For Hitler var idéen om Germania drevet frem af arkitektoniske visioner. Som den drømmende karakter, han var, fulgte han sine egne graciøse forestillinger, og derved opstod de groteske planer om en verdenshovedstad, lyder det fra historiker

I den anmelderroste film ”Der Untergang” (På dansk: Undergangen), der skildrer Adolf Hitlers sidste dage i førerbunkeren i Berlin, ser man en aldrende diktator spankulere rundt om en miniaturemodel af verdenshovedstaden Germania.

”Det var min vision,” beklager Hitler sig til arkitekten Albert Speer for kort efter at erklære, at drømmen og visionen om Germania er intakt, til trods for at de sovjetiske styrker står i udkanten af Berlin.

Enhver med en smule realisme kunne i ugerne op til afslutningen på Anden Verdenskrig se, at slaget var tabt for tyskerne. Hitler var af en anden opfattelse. Han mente, at de allieredes bomberegn over Berlin kun ville gøre det nemmere at få bygget Germania op, for det ville blot fremskynde projektet, at byen blev jævnet med jorden.

For Hitler var Germania – tanken om et nyt verdenscentrum – et idealistisk, personligt drømmeprojekt. Han så sit nye Berlin som et hjerte i det nazistiske verdensrige og en afspejling af alt, hvad han stod for. Kort efter magtovertagelsen i 1933 begyndte han reelt at behandle sine idéer om Germania, og her var det især de arkitektoniske visioner, der drev ham, fortæller Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet og forfatter til en række bøger om Anden Verdenskrig.

”Hele historien om Germania var i tråd med Hitlers person. Han havde en voldsom interesse for arkitektur. Han mente selv, at han havde arkitektoniske visioner, og det er i dét perspektiv, man skal se og forstå verdenshovedstaden Germania. Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at Hitler havde en tendens til at drømme. Han var en drømmende karakter, ikke doven, men en person, der på mange måder var lyststyret, ikke hårdtarbejdende.”

Hvordan kunne man se det?

”Han havde svært ved at engagere sig i opgaver, der ikke interesserede ham, den daglige trummerum og de dårlige nyheder fra Østfronten, der gjorde ham fjern i blikket. Så var det nemmere for ham at arbejde med sine arkitektoniske visioner om Germania, der endte med at blive et helle for ham,” siger Claus Bundgård Christensen.

Allerede i bogen ”Mein Kampf” fra 1925 antydede Hitler sine arkitektoniske drømmerier. Her skrev han blandt andet:

”Arkitektur er ikke blot det talte ord i sten, men også udtryk for tro og tillid til et samfund, eller også er det udtryk for en stor mand eller herskers magt, storhed og omdømme.”

Som det her fremgår, var Hitler besat af storhed og pompøsitet, ikke alene når det gjaldt militæret og industrien, men også i forbindelse med de arkitektoniske skitser over Germania-projektet. Storheden, de næsten vulgære dimensioner, lå i hans og nazisternes dna.

”Umiddelbart fremstår Germania som et symbol på Hitlers storhedsvanvid, men man skal passe på med bare at gøre ham skør. Husk på, at han var en succesfuld diktator fra 1933 til 1941. Her havde han fremgang, opbyggede verdens største hær, og han havde folkets opbakning, hvilket bekræftede ham i, at han gjorde det rigtige,” siger Claus Bundgård Christensen, men påpeger, at Germania delvist var et verdensfjernt projekt:

”Det er vigtigt at påpege, at Hitler ikke var psykisk syg. Måske var han excentrisk, men det var der mange, der var. Til gengæld havde han en svaghed for at omgive sig med personer, der bekræftede ham i de grandiøse forestillinger, han havde om sit eget værd. Han var ikke en mand, der var god til at lytte. Han var dominerende og berygtet for sine private monologer og taler. Der var stort set ingen generaler, der sagde ham imod. Det var ham, der tog beslutningerne, var omdrejningspunktet, og derved opstod et så groteskt projekt som Germania. Alene det at kalde den en verdenshovedstad, vidner om et vanvid,” siger Claus Bundgård Christensen.

For Hitler blev Germania på én og samme tid en stor og urealistisk drøm. Tilbage står Albert Speers miniaturemodel som et symbol på førerens og Det Tredje Riges undergang. I arkiverne findes berømte fotografier, hvor Hitler og Speer er samlet omkring skitser og modeller. Fulde af visioner og uovervindelighed i øjnene ser de et nyt rige rejse sig.

Flere historikere har vurderet, at Hitler formentlig ville trække sig tilbage i sit Germania-rige og lade en ny fører træde til, hvis han havde vundet krigen.