Englænderne befandt sig i Indien, franskmændene var i Indokina, spanierne herskede over Cuba, portugiserne regerede Brasilien, belgierne bestemte over Congo, og danskerne kaldte Jomfruøerne for de Dansk-vestindiske Øer.
Mange europæiske lande har haft kolonier, og set i lyset af nutidens identitetsdebat omkring temaer som ”black lives matter” og ”de hvide mænds privilegier” kan man næsten få indtrykket, at kolonialismen er en europæisk opfindelse.
Et blik i historiebøgerne viser imidlertid, at der rent faktisk fandtes kolonier i verden, længe inden de europæiske stater så dagens lys.
Et eksempel Nubien, som for næsten 3500 år siden blev Afrikas første koloni under den egyptiske farao Tuthmosis III. Nubien var underlagt egypterne frem til år 1100 før Kristus, og dermed var området en koloni i væsentlig længere tid end for eksempel Indien i nyere tid var underlagt det britiske imperium.
Egyptere erobrede i løbet af historien flere gange områder i Nubien, men i året 1450 før Kristus var der tale om en særlig situation, for på dette tidspunkt var egypterne ude på helt at ødelægge den nubiske stat: Nubierne blev påtvunget et fremmed forvaltningssystem, og et af egypternes vigtigste mål var at dræne landet for værdifulde råstoffer, blandt andet guld og mineraler, og derfor blev minedriften i Nubien voldsomt intensiveret. Et mindst lige så værdifuldt råstof i egypternes øjne var arbejdskraft, og den nubiske befolkning blev ikke alene sat ind som slaver, men også som lejesoldater, håndværkere og tjenestefolk hos egypterne.
Faraonerne førte hermed kolonipolitik allerede 3000 år før europæerne.
En af Nubiens vigtigste funktioner som koloni var at fylde faraonernes krigskasse. Ligesom for eksempel spanierne i det 16. århundrede kun kunne føre dyre krige i Europa takket være Sydamerikas guld og ædelmetaller, var det udelukkende muligt for faraonerne at gå på felttog i Mellemøsten efter først at have plyndret Nubien for ressourcer.
Men selv et imperium kan vokse sig for stort, og omkring år 1100 blev Egypten truet af stærke fjender i både øst og vest, samtidig med at landet var plaget af indre uro. Som resultat brød faraonernes dynasti, også kaldet Det Nye Rige, sammen i en borgerkrig og det var enden på Nubiens tid som koloni.
Francis Breyer: Schwarze Pharaonen. Nubiens Königreiche am Nil. (Sorte faraoner. Nubiens kongeriger ved Nilen). 238 sider. Forlag: C. H. Beck. Ikke udkommet på dansk. Pris: 18 Euro.