Fascismens arkitektur var moderne som bygninger af Arne Jacobsen

Den italienske diktator Benito Mussolini fik bygget lige så meget på 21 år, som paverne gjorde på 500 år, fortæller historiker

Da den italienske diktator Benito Mussolini fik anlagt Via dei Fori Imperiali i Rom, var det blandt andet for at kunne vise sig frem på den med store militærparader. Her ses han under en parade på vejen foran Colosseum. – Foto: Bruni/Ritzau Scanpix

Når tusindvis af turister hver dag går på vejen Via dei Fori Imperiali, som har Colos- seum i den ene ende og Piazza Venezia i den anden, ser de antikkens Rom, som fascisterne ville have den til at se ud. For da den italienske diktator Benito Mussolinis fascistparti kom til magten i Italien i 1922, blev vejen ikke kun anlagt for at sørge for, at trafikken i byen hang sammen.

Det fortæller Nils Arne Sørensen, der er professor i moderne historie ved Syddansk Universitet og en af forfatterne til bogen ”Evighedernes by Rom”, der udkom tidligere på sommeren.

”På billeder fra 1930’erne er vejen ofte tom for biler. I stedet var der militærparader, hvor fascisterne viste sig frem i et politisk skuespil,” siger han.

Mussolini gjorde renæssancepalæet Palazzo Venezia til sit regeringshovedkvarter. Når diktatoren holdt taler til masserne, kunne han se over til Forum Romanum, ned til Colosseum og hen på Victor Emmanuel-monumentet, som er symbolet på Italiens samling i 1861.

”Mussolini ville synliggøre Roms historie som et spejl på sin styrke. Nu skulle byen have sin tredje storhedstid – efter kejserne og paverne – med ham som frontfigur,” siger historikeren.

Fascisterne lod en række kejserlige fora langs Via dei Fori Imperiali udgrave og opførte bronzestatuer af de kejsere, som fik dem bygget. Statuerne blev forsynet med indskrifter, hvor der stod, at de var stillet op i år 11 i den fascistiske tidsalder – det vil sige i 1933. Indskrifterne kan man stadig læse i dag.

”Fascisterne udgravede ruinerne, som de kunne bruge i deres selvfortælling. Men samtidig ødelagde de et stort areal, som i antikken var et sammenhængende område med templer, bibliotek og retsbygninger, ved at anlægge den brede vej hen over.”

Blandt Roms mange vartegn finder man Peterskirken, som ifølge traditionen er bygget over apostlen Peters grav. Den første Peterskirke blev påbegyndt af kejser Konstantin i 324. Her ses spanske pilgrimme i 2007 ved en ceremoni på Peterspladsen til minde om de katolikker, som døde under Den Spanske Borgerkrig. –
Blandt Roms mange vartegn finder man Peterskirken, som ifølge traditionen er bygget over apostlen Peters grav. Den første Peterskirke blev påbegyndt af kejser Konstantin i 324. Her ses spanske pilgrimme i 2007 ved en ceremoni på Peterspladsen til minde om de katolikker, som døde under Den Spanske Borgerkrig. – Foto: Chris Helgren/Reuters/RItzau Scanpix

Selvom Mussolini var frontfigur for en reaktionær og antidemokratisk bevægelse, var arkitekturen, som fascisterne opførte i Rom, ofte moderne som et symbol på, at fremtiden skulle tilhøre dem, fortæller Nils Arne Sørensen. I mellemkrigstiden var funktionalismen det moderne formsprog – også for fascisterne. Det kan man se i de posthuse og banegårde, der blev bygget, men også på de bygninger, der husede fascismens masseorganisationer. Et markant eksempel er Casa della GIL – den fascistiske ungdomsbevægelses hus – der ligger i bydelen Trastevere.

”Fascisterne iklædte sig her et formsprog, hvor vi som danskere ville have beundret byggerierne og tænkt, de var tegnet af Arne Jacobsen, hvis de stod i København.”

Andre eksempler er bydelen EUR, hvor den funktionalistiske stil er kombineret med søjler og buegange, der afspejler fascisternes dyrkelse af Romerriget. EUR skulle have dannet ramme om en fascistisk verdensudstilling i 1942, men blev aflyst på grund af Anden Verdenskrig. Fascisterne var enormt produktive med at få opført byggerier i Rom, siger Nils Arne Sørensen.

Både fordi byen voksede fra cirka 600.000 indbyggere til det dobbelte i perioden, men i høj grad også for at få sat et uudsletteligt aftryk på byen.

”I løbet af Mussolinis 21 år ved magten byggede fascisterne lige så meget, som paverne gjorde på 500 år. Det var sidste gang i historien, at magthaverne i Rom havde forestillingen om, at deres politiske projekt skulle blive stående til evig tid,” siger Nils Arne Sørensen.