Favntag med livet og døden i Pompeji

Den romerske dagligdag er i fokus på en storstilet udstilling på British Museum i London. Besøgende får tankevækkende oplysninger om kvinders stilling i samfundet og det udvidede familiebegreb, som det så ud i Rom for små 2000 år siden

I Pompeji er det muligt at gå rundt i den del af byen, der er ryddet for lava, og se, hvordan byen tog sig ud i år 79. –
I Pompeji er det muligt at gå rundt i den del af byen, der er ryddet for lava, og se, hvordan byen tog sig ud i år 79. –. Foto: British Museum.

Vuggen ligner sig selv. Eneste forskel er, at hvor der engang var træ, er der nu kul.

Vuggen er et meget sigende billede på, hvordan asken og gasskyen, som vulkanen Vesuv spyede ud, fangede dagligdagen i byerne Pompeji og Herculaneum og brændte den fast for evigheden.

En ny, stor udstilling på British Museum i London sætter netop fokus på dagligdagen i de to byer. Hvor historien har en tendens til at glemme almindelige menneskers liv, var alle lige i døden, da asken og den brandvarme sky fra vulkanen ramte de intetanende indbyggere.

Pompeji er den mest kendte af de to byer, men Herculaneum er også et skatkammer for arkæologer, og eksempelvis vuggen kommer herfra.

Omstændighederne ved deres undergang og omfanget af, hvordan de er bevaret, er i sandhed helt ekstraordinære. Det giver os en helt unik indsigt i dagligdagen i den romerske verden, siger Paul Roberts, kurator for udstillingen og museumsinspektør ved British Museum.

Han fremhæver, at selvom de to byer takket være deres historie nok fremstår som ekstraordinære i dag, så var de ikke noget særligt inden vulkanudbruddet:

De var helt almindelige byer, som var repræsentative for så mange andre små og mellemstore byer i Italien og Romerriget, og de var mere typiske for det meste af befolkningen end eksempelvis Rom. Det er det, der gør dem så vigtige.

De to byer lå på hver sin side af Vesuv, som ifølge øjenvidner eksploderede på en klar solskinsdag i år 79. Askeskyen voksede og voksede, og trykket fra vulkanen var så voldsomt, at det anslås, at skyen nåede helt op i 30 kilometers højde.

Pompeji blev først ramt. Den brandvarme lava flød ned og begravede byen med op til 15.000 indbyggere. Den noget mindre Herculaneum lå tættere på, men mod syd, og her gik der næsten et døgn, før en gassky med temperaturer på over 400 grader brændte sig gennem byen og dem af de knap 5000 indbyggere, der ikke forinden var flygtet.

Forskellen i den måde, hvorpå de to byer blev tilintetgjort, er afgørende. Hvor der i bogstavelig forstand blev lagt låg på Pompeji, betød den varme gassky i Herculaneum, at alle organiske materialer omgående blev brændt. Men samtidig kom asken, og sugede al ilt ud af byen. Så træ, læder og selv frugter bevarede deres originale form men totalt forkullede som vuggen.

LÆS OGSÅ: Danmark var verdens syvendestørste slavehandler

På udstillingen er der et fad med figner og brød fra den lokale bager, hvor selv det segl, som han mærkede sit bagværk med, stadig er bevaret.

En af de fremmeste forskere i romersk kulturhistorie er Cambridge-professoren Mary Beard. Hun fremhæver blandt andet den forkullede vugge fra Herculaneum.

For mig er højdepunktet møblerne, fordi det er noget, man ikke kan se, hvis man selv besøger de arkæologiske udgravninger, påpeger hun.

Møbler og andet organisk materiale findes der derimod ingen rester af i Pompeji. Som udstillingen viser, lå der mennesker begravet under lavaen. Der er intet tilbage af dem bortset fra de smykker, de bar. Men selve menneskeformen eksisterer stadig, og det har været muligt at genskabe deres kroppe ved at sprøjte gips ind i det hulrum, som de efterlod under lavaen.

Og hvis menneskekroppene er for meget, så er der altid hunden.

En af stjernerne på udstillingen er den hund, som blev fundet bundet ved indgangen til et hus i Pompeji, siger Mary Beard.

For hende er netop den romerske hund indbegrebet af, hvad der gør Pompeji og Herculaneum til noget helt unikt:

Hunden gør meget mere end blot at tale til vore følelser. Den er et kraftfyldt symbol på, hvad der gør Pompeji så fascinerende, foruroligende og til tider rent ud sagt gådefuld. Pompeji og dens lille naboby Herculaneum er de eneste steder i verden, hvor vi kan udforske romernes dagligdag i så intime detaljer.

Intimiteten er bredt repræsenteret på udstillingen på British Museum. Soveværelset er således centralt i gennemgangen af det romerske liv og viser en afslappet tilgang til erotikken.

Takket være fundet af skilte er det muligt at sætte navn på en række af beboerne i Pompeji. Her er historien om en nabostrid, hvor naboer satte skilte op, som markerede, at de hver især havde gjort officielle indsigelser mod deres nabo hvorfor den 2000 år gamle, romerske version af en syns- og skønsmand skulle gøre sig til dommer over tvisten mellem Marcus Nonius Dama og naboen, der blot er omtalt som Julia.

De mange fund viser også, at kvinderne spillede en central rolle i bylivet. Særligt bageren Terentius Neo og hans hustru tegner udstillingen. De kan ses på både plakater, katalog og postkort.

Billedet er en fresko fundet i Pompeji, hvor den hang på væggen i gangen, der forbandt bagerbutikken med hjemmet.

De ser direkte på os, og de vil ses som kultiverede og vise, at de kan læse og skrive, forklarer Paul Roberts med henvisning til, at hustruen holder et sammenfoldet dokument, mens Terentius Neo har en papyrusrulle i hånden.

Mandens toga antyder også, at han ud over bagergerningen havde en mere officiel rolle i byen. Men billedet er også enestående, fordi det understreger kvindens vigtige rolle som en ligestillet partner.

En af de første beboere i Pompeji, som besøgende møder på British Museum, er præstinden Eumachia. Hun var en af de rigeste borgere i byen. Den 194 cm høje marmorstatue af hende blev fundet i et lille kapel bag byens forum, som hun lod opføre, og som var opkaldt efter hende. Eumachia er iklædt en lang tunika, som også dækker hendes hår. Skulpturen har med stor sikkerhed været bemalet, men i dag er det kun antydningen af rødt i hendes hår, som bryder med den ensfarvede marmor.

Eftersom kvinder ikke kunne beklæde offentlige hverv, var medlemskab af præstestanden, og i særdeleshed det at være præst for Venus, skytsgudinden over Pompeji, det højeste en kvinde kunne opnå, siger Paul Roberts.

Udstillingen er bygget op som en gennemgang af en stor villa i Pompeji, som tydeligvis måtte være beboet af en meget rig person.

Men det begrænser os ikke til kun at se på de rige, tværtimod. Det romerske begreb familia betyder meget mere end blot familien. Det var en social og juridisk enhed og en af byggestenene i det romerske samfund, som omfattede slaver, tidligere slaver, andre der var afhængige af husholdningen og både nære og fjerne slægtninge, siger Paul Roberts.

Et stort byhus, var således ikke kun hjem for en familie, men for et helt minisamfund. Her var butikker, værksteder eller en lille restaurant ud mod gaden. Og en gang ledte ind til en atriumgård, hvorfra der var adgang til de mange rum med alt fra køkken og soveværelser til lagerrum og den bagvedliggende have.

Slaverne var en essentiel del af livet i det romerske samfund. De var hentet i de lande, som romerne erobrede, og blev ofte udsat for en brutal behandling. Men nogle formåede at blive succesrige. De mange små detaljer om borgerne i de to byer viser også, at mange var tidligere slaver, som var blevet frigivet af deres ejere, og som nu havde succes i livet.

Mange slaver, særligt dem, der var ejede af rige borgere, havde forretningsmæssige og finansielle evner inden for eksempelvis bankvæsen, forretning eller ledelse, hvilket var til fordel for både husholdningen og slaven selv, som fik lov til at beholde en del af de penge, han tjente, forklarer Paul Roberts.

En ejer kunne vælge at sætte en slave libertus eller fri. Det betød ikke, at slaven rejste til sit hjemland, men at han eller hun forblev en del den tidligere ejers familia, som de så stadig betalte penge til. Men børn af frie slaver blev frie romerske borgere.

Frigivelse af slaver var med til at skabe et netværk af nyttige kontakter i det bredere samfund, øge velstanden og ejerens anseelse. Nogle heldige slaver blev tilmed udset som arvinger. Det var langt bedre for en familie at lade familiens position i samfundet gå videre gennem tidligere slaver end at lade familien uddø, understreger Paul Roberts om et lille hjørne af den romerske historie, som brutalt blev lagt død i år 79 af vulkanudbruddet.

Men som i dag giver os et detaljeret indblik i den romerske dagligdag for 2000 år siden.

ARKIVFOTO 2006 af to piloter i et fly i Københavns Lufthavn-- Jeg tror desværre, at det kun er et spørgsmål om tid, før der kommer lig på bordet. Sådan lyder den ildevarslende besked fra en af 21 danske piloter, Politiken har interviewet.(Foto: Jeanne Kor
ARKIVFOTO 2006 af to piloter i et fly i Københavns Lufthavn-- Jeg tror desværre, at det kun er et spørgsmål om tid, før der kommer lig på bordet. Sådan lyder den ildevarslende besked fra en af 21 danske piloter, Politiken har interviewet.(Foto: Jeanne Kor
Der blev begået tre straffespark, men kun de to blev dømt, og så fik Barcelona og Real Madrid hver et mål - og et point. Med mål af de to holds hovedprofiler Lionel Messi og Cristiano Ronaldo - begge sat ind på straffespark - fik alle supportere noget at
Der blev begået tre straffespark, men kun de to blev dømt, og så fik Barcelona og Real Madrid hver et mål - og et point. Med mål af de to holds hovedprofiler Lionel Messi og Cristiano Ronaldo - begge sat ind på straffespark - fik alle supportere noget at Foto: British Museum.
Højskolerne går atter ind i samfundsdebatten, mener iagttagere. Her er det Rødding Højskole, som er verdens første folkehøjskole, beliggende i Rødding i den nordlige del af Sønderjylland.
Højskolerne går atter ind i samfundsdebatten, mener iagttagere. Her er det Rødding Højskole, som er verdens første folkehøjskole, beliggende i Rødding i den nordlige del af Sønderjylland. Foto: Arkæologisk samling Napoli og Pompeji.
DR har nu alligevel valgt at sende gudstjeneste i påsken.
DR har nu alligevel valgt at sende gudstjeneste i påsken. Foto: Arkæologisk samling Napoli og Pompeji.