1200-taller: Mønterne bliver udbredt

Selvom man allerede i 700- og 800-tallet så småt begyndte at producere mønter i nogle danske byer, og selvom møntproduktionen i løbet af 1000-tallet blev gradvist større, så var det først i 1200-tallet, at mønterne for alvor blev udbredt i Danmark. Det skete med de enorme mængder af mønter, som blev slået i Danmark, og som flittige metaldetektorbrugere stadig hvert år finder i store mængder i det danske landskab.

”Op til 1200-tallet - og selvfølgelig også siden - var der var enorm forskel på, om du var i det indre Roskilde, eller om du var langt, langt ude på landet, hvor naturalieøkonomien totalt dominerede. Men når man kommer op i 1200-tallet - og især i anden halvdel af 1200-tallet - så er der simpelthen adgang til mønter i Danmark. Det er der, hvor vi for alvor har gennembruddet,” siger museumsinspektør Michael Märcher fra Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet.

Årsagen til udbredelsen af mønterne var blandt andet stigende handel og mønt-produktion samt reformer af betalingssystemet. Skat- og afgiftsbetaling i mønt i stedet for naturalier gav nemlig kongen nye handlemuligheder ved krigsførsel, byggeri og anden selviscenesættelse, forklarer han.

1600-tallet: Kongsberg-sølvet

Da den store sølvmønt, daleren, i 1500-tallet blev den internationale handelsmønt, stod fællesmonarkiet Danmark-Norge med et problem: Man havde ikke sølv nok til at producere de store mønter, som vejede knap 29 gram og indeholdt omkring 25 gram rent sølv.

Det ændrede sig med ét, da store sølvminer i 1623 blev fundet i Norge. Og da Christian IV i 1624 anlagde byen Kongsberg vest for Oslo for at starte en stor-stilet sølvproduktion, blev det hurtigt dobbeltmonarkiets andenstørste arbejdsplads overhovedet.

Med den store møntproduktion flød store mængder mønter ud i alle kroge af landet, og det førte til en markant forøgelse i udbredelsen af mønter som betalingsmiddel.

”Fundet af sølvminerne i Norge er en vigtig begivenhed i dansk-norsk historie. Man brugte ganske vist gennem flere hundrede år enorme mængder af penge på at udvinde sølvet, så fortjenesten på sølvværket var ikke til tider ikke store - eller det gav ligefrem underskud -men betydningen af at have fået penge i store mængder ud i alle dele af samfundet kan næppe overvurderes,” siger museumsinspektør Michael Märcher fra Nationalmuseet.

1800-tallet: Industrialiseringen

Moderniseringen af møntproduktionen, da den i løbet af 1800-tallet blev industrialiseret, blev et af fundamenterne for, at Danmark som stat og handelsnation udviklede sig i rygende hast.

Danmarks anden damp-maskine blev brugt til møntproduktionen i København, og den drev andre nye maskintyper på møntfabrikken, så både kvaliteten og kvantiteten af møntproduktionen blev forøget markant. Og de to ting gjorde, at der igen kunne skabes tillid til pengevæsenet efter statsbankerotten i 1813.

Samtidig førte moderniseringen til, at man for alvor kunne eliminere den sidste rest af naturalieøkonomien, hvor nogle afgifter visse steder fortsat blev betalt i især korn eller smør. De politiske omlæggelser af afgiftssystemet, som før havde været delvist baseret på naturalier, førte nemlig til en enorm efterspørgsel efter de klingende mønt som betalingsmiddel.

”Med industrialiseringen af møntproduktionen kunne man omsider efterkomme efterspørgslen. Og samtidig fik man stabiliseret pengevæsenet - og de to ting var meget befordrende for den vækst og moderniseringsproces, som foregik i Danmark i 1800-tallet,” siger museumsinspektør Michael Märcher fra Nationalmuseet.

1800-tallet: Kampen om Slesvig-Holsten

I midten af 1800-tallet blev danske mønter for alvor mobiliseret som et nationalt symbol.

Det skete, da man fra politisk side forsøgte at indføre den danske valuta i hertugdømmerne Slesvig-Holsten for på den måde at reintegrere hertug-dømmerne i den danske helstat.

Forsøget gav dog bag-slag, for i Slesvig-Holsten klyngede man sig i stedet til sin egen valuta, som blev symbolet på egen identitet og den nationale bevægelse mod Danmark.

2000-tallet: Euro-afstemningen

Den danske mønt var til debat, da Danmark ved en folkeafstemning i september 2000 stemte nej til euroen. Et af argumenterne fra nej-sigerne var, at de hellere ville have Dronningen på den danske krone - og det tema slog daværende økonomiminister Marianne Jelved (RV) an, da hun før afstemningen fik produceret en replika af euroen med Dronningen på den ene side. Derefter fik hun produceret en folder, hvor Lise Nørgaard holder en krone-mønt og en euro-mønt op under overskriften: ”Hvad er den store forskel“”.

”Man havde fundet ud af, at det ville være en rigtig god idé at sætte Dronningen på, fordi det skulle gøres til folkets projekt - så danske symboler skulle bruges i markedsføringen af euroen,” siger Anders Ravn Sørensen, som forsker i penge og identitet på CBS.

Idéen gav som bekendt ikke pote, men argumentet blev også fremført af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), som erklærede, at Dronningen ville præge forsiden af euro-mønten - og ikke bagsiden.

”Der er ikke nogen for- eller bagside af en mønt, men Dronningen skal selvfølgelig være på forsiden af mønten. Det afspejler forestillingen om, at danskerne har en særlig tilknytning til deres mønter og de motiver, der er på,” siger Anders Ravn Sørensen.