Det var lige ved at gå galt. Men så greb Gud ind og sikrede de danske korsfarere sejren over de estiske hedninge, og et rødt flag med et hvidt kors faldt ned fra himlen som en blåstempling fra Gud. Ingredienserne i myten om Danmarks nationalflag fra 1219 er ikke enestående, for der findes mange eksempler på fortællinger om guddommelig indgriben i sidste øjeblik. Det siger Carsten Selch Jensen, der er lektor i kirkehistorie hos Københavns Universitet og den ene af fire forfattere til bogen ”Da danskerne fik Dannebrog”, som udkommer i dag (den 10 maj). Han peger på korsets rolle i fortællingen.
“Essensen er banneret med korset på. Der finder et slag sted, da den danske hær går i land i Estland. Legenden siger, at de danske korsfarere er ved at blive overrumplede, men så sker miraklet. Fortællingen er skabt ud fra en forestilling om guddommeligt sanktionerede krige,” siger forfatteren.
Carsten Selch Jensen forklarer, at man i historisk forskning taler om national messianisme, hvor man ser på ens eget land som noget særligt. I nyere tid kender vi fortællingen om USA som Guds eget land. Det gjaldt også Danmark flere hundrede år forinden.
“Nationen bliver næsten en religiøs institution i sig selv. I Danmark blev flaget symbolet på forestillingen om, at vi havde en særlig rolle at udfylde i historien,” siger han.
Nogle generationer før kong Valdemar Sejr gik i land i Estland, var Danmark plaget af borgerkrig og splid, hvorefter hans far, kong Valdemar Den Store, tilkæmpede sig tronen og indledte et stærkt parløb med kirken. Det blev begyndelsen på et dynasti og på Danmarks historie som korsfarer-nation, der udbredte kristendom gennem erobringskrige. Valdemar Sejrs lod blev at føre erobringerne videre ind i Østersøen, og kongens hær fik sat sig på store områder i det nuværende Nordtyskland, inden den nåede til Estland.
“Der har været kontakt mellem Danmark og Estland langt tilbage i historien. Danskerne blev tidligt kristne, og det var naturligt for de danske konger at underlægge sig de hedenske områder ud fra ideen om, at også de estiske hedninge skulle blive kristne og underkaste sig kongen og kirken.”
I 1500-tallet blev myten om Dannebrog knæsat hos de to historikere Peder Olsen og Christiern Pedersen, som på dette tidspunkt skrev på hver deres Danmarkshistorie. På mange måder kan man opfatte begge deres historieskrivninger som noget, der ligner en videreførelse af bibelhistorien, og i hvert fald kan man se det som en hellig historie, mener Carsten Selch Jensen. Men der var også tegn på modstridende fortællinger om Dannebrog.
“De fortæller om Valdemar Sejrs togt, hvor vi fik Dannebrog. Peder Olsen citerer dog også en anden kilde, som siger, at det ikke var i Tallin i 1219, men i 1208 ved Viljandi et andet sted i Estland. Peder Olsen noterer dog, at alle jo ved, at det er forkert. Som historiker vil jeg give min højre arm for at få fingre i den nu tabte kilde.”
Carsten Selch Jensen har forsøgt at finde ud af, hvor Dannebrog historisk set kommer fra. En ofte fremført forklaring går på, at vi har flaget fra johannitterne – en militær ridderorden - som havde et dannebrogslignende flag som krigsbanner. Men intet tyder på, at ordensridderne var en aktiv del af de danske erobringskrige i Østersøen, siger han.
“Andre har peget på, at den tyske kejsers rigsfane på Valdemar Sejs tid, var en rød dug med et hvidt kors, så flaget derfor kunne være af tysk oprindelse. Det tror jeg dog heller ikke er baggrunden for Dannebrog. I 1200-tallet var det efterhånden blevet almindeligt for korsfarere i Østersø-området at samles under et banner, som enten var en rød dug med et hvidt kors eller en hvid dug med et rødt kors, som også var den kristne martyr Skt. Jørgens mærke. Jeg vil gætte på, at det er den vej, vi har fået banneret,” skønner historikeren.
Dannebrogs symbolske betydning blev særligt markant efter nederlaget til Tyskland i 1864, fortæller Carsten Selch Jensen. Det er ifølge historikeren ofte i krisetider, at der bliver fokus på nationalsymboler, som det også ses på nutidens debat om indvandring og danskhed, hvor der netop er kommet fornyet fokus på vores flag og markeringen af særlige flagdage.
Den nationale bevidsthed forandrede sig i 1800-tallet. Når vi i Danmark pynter vores juletræer med flag og sætter dannebrog i fødselsdagslagkagerne, har det formodentlig sin årsag i landets udvikling i dette århundrede.
“Mange historikere peger på, at det først er efter 1864, at forestillingen om nationalstaten Danmark for alvor tog form. Dannebrog bliver i den forbindelse et stærkt folkeligt symbol. Alle lande har flagdage, men der er ikke mange, der planter et flag i en lagkage under fødselsdage. Det gør vi dog hertillands uden at mene, at det er mangel på respekt. Det er i stedet en markering fra de fleste danskeres side, som viser en glæde ved at leve i det dejlige land.”
8