Florence Nightingale blev symbolet på moderne sygepleje under Krimkrigen

Stik mod familiens ønske valgte Florence Nightingale at følge, hvad hun kaldte sit kald fra Gud, og viede sit liv til sygeplejen. Hun blev særligt kendt for sin pleje af sårede britiske soldater under Krimkrigen

Et af de få fotos af den sky Florence Nightingale som 34-årig, netop hjemkommet fra Krimkrigen..
Et af de få fotos af den sky Florence Nightingale som 34-årig, netop hjemkommet fra Krimkrigen.. Foto: Florence Nightingale Museum.

Kvinden med lampen. Sådan blev Florence Nightingale kendt under Krimkrigen i 1853-1856.

”Hun gik rundt om natten med en tyrkisk lanterne med et stearinlys og sad med de sårede og skrev breve for dem. Det var noget unikt, og det viste en stor grad af medfølelse,” forklarer Chloe Wong, der er kurator ved Florence Nightingale Museet i London.

Netop de historier fandt vej hjem til de britiske aviser og var med til at gøre hende berømt i samtiden. De første historier om ”The Lady With the Lamp” kom i 1855 i The London Illustrated News – og det på et tidspunkt, hvor der ikke var mange sejre for de allierede at berette om.

Krimkrigen blev udkæmpet mellem på den ene side det russiske kejserrige og på den anden side en alliance af Det Osmanniske Rige, Storbritannien, Frankrig og Sardinien-Piemonte. Krigen var udløst af Ruslands forsøg på at få total kontrol over Sortehavet – og kravet om, at den ortodokse kirke skulle have særlige rettigheder i Tyrkiet og på de hellige steder i det palæstinensiske område.

Krigen, som endte med en sejr for de allierede, blev udkæmpet flere steder omkring Sortehavet, men primært på halvøen Krim.

Herfra blev de sårede bragt til det nuværende Tyrkiet og Scutari-hospitalet i Istanbul, som havde en særlig afdeling for britiske soldater. Hertil ankom Florence Nightingale den 21. oktober 1854 sammen med 38 frivillige sygeplejersker, som hun havde oplært, samt 15 katolske nonner.

I disse coronatider er et af de budskaber, som alle får hamret ind, at man skal huske at vaske hænder. Men det var et af de vigtigste redskaber, som Florence Nightingale havde med sig til Istanbul, forklarer museumsdirektør David Green.

”Et af de store budskaber, som vi kan tage med fra Florence Nightingale, handler om renlighed. Da hun ankom til hospitalet, konstaterede hun som noget af det første, at de sårede soldater sov på gulvet, og at de stadig var i de uniformer, de havde haft på i felten. Hun satte derfor gang i en hovedrengøring. I modsætning til hærens sanitetsfolk, som ikke ville have en kvinde dér, så vidste hun, hvor vigtigt det var at bruge varmt vand og holde alt rent. Og i det nuværende miljø er det også det bedste råd, som vi kan give,” siger David Green.

I den første tid på hospitalet døde 4077 soldater – og det var typisk ikke af sårene fra slagmarken. I stedet var det sygdomme som tyfus, kolera og dysenteri, der tog livet af soldaterne – og det ændrede hun på med sin strenge hygiejne.

Hun skrev også breve til blandt andet avisen The Times for at sikre bedre behandlingsvilkår, hvilket hun kun kunne slippe af sted med på grund af sine rødder i en velhavende familie med gode forbindelser.

Som Chloe Wong forklarer, var det i Florence Nightingales samtid ikke et særligt prestigefyldt hverv at være sygeplejerske – og slet ikke for en kvinde som Florence Nightingale, der kom fra samfundets øverste lag. Her var normen at have sunde interesser, indtil et passende ægteskab indfandt sig.

Men Florence Nightingale afviste tre ægteskabstilbud og fulgte selv, hvad hun kaldte et kald fra Gud. Det første kald kom, da hun var 17 år. I første omgang lød det blot på, at hun skulle gøre noget godt for andre, men under et ophold i Egypten blev det mere konkret. Hun skulle være sygeplejerske.

Det tog lang tid at overbevise familien, og hun var hele 34 år, da hun ankom til Scutari i Istanbul efter at have studeret et par måneder på en diakonisseskole i Kaiserswerth i Tyskland, da hun var 31 år.

”Hun havde en dyb kristen tro, og hun fulgte sin overbevisning. Hun startede med et job i London, hvilket for familien var acceptabelt, selvom det blev set som under dennes værdighed, at en af dem skulle arbejde som sygeplejerske,” fortæller Chloe Wong.

Den manglende accept af sygeplejerskegerningen hænger sammen med, at sygehuse eller hospitaler i hendes samtid ikke blev set som steder, hvor man blev helbredt, men som steder, hvor de fattige blev anbragt, når de var døende.

Netop hendes familiebaggrund er også årsagen til, at hun blev kendt som ”The Lady With the Lamp” og ikke det mere almindelige ord for kvinde: woman.